Med titlen som søfarende følger en række sikkerhedsrisici og arbejdsvilkår, der fortjener vores fokus. Det mener adjunkt ved Aarhus Universitet, Adrienne Mannov. Derfor forsøger hun i en nyudgivet videnskabelig artikel at skærpe opmærksomheden omkring det risikofyldte erhverv.

”Artiklen tager udgangspunkt i et projekt, der undersøger, hvordan internationale søfarende opfatter pirateri som både sikkerhedsrisiko og arbejdsvilkår. De bevæger sig rundt på hele kloden med værdifulde varer, og dét er hele grundlaget for den risikoproblematik, der desværre betragtes som en del af jobbeskrivelsen,” fortæller Adrienne Mannov.

Hun spår, at artiklen er en del af en bølge af nyere forskning fra særligt subgenren maritim antropologi, der sætter forsyningskæder og infrastruktur under lup. Derudover håber hun, at forskningsresultaterne kan give shippingbranchen et større ordforråd til at forklare de etiske dilemmaer, industriens medarbejdere befinder sig i.

En industri, der ikke kan overdrives

Når det siges, at shipping er en stor industri med enorm global betydning, så kan det faktisk ikke overdrives. Shippingindustrien faciliterer nemlig transporten af omkring 90 procent af alle de varer, vi konsumerer på planeten. Og der er cirka halvanden million søfarende, som driver de skibe, der sørger for, at den globale handel sejler som den skal.

”Selvom det kan virke lidt nicheagtigt, er branchen faktisk ret afgørende for det liv, vi lever. Selvom vi ikke ser handelsskibene i vores hverdag, er det trods alt dem, der transporterer alle de varer, vi har brug for. Alt lige fra madvarer og brændstof til iPads og tøj,” forklarer Adrienne Mannov.

Grundet shippingbranchens betydelige rolle i den globaliserede verden, er arbejdsvilkårene og risiciene forbundet med erhvervet særligt vigtige at undersøge.

”Farligt” er et begreb med mange nuancer

Pirateri udgør en væsentlig del af de søfarendes arbejdsvilkår og er en af grundene til, at shipping anses som værende et enormt risikofyldt erhverv. Det skaber en betydelig sikkerhedsrisiko, der kræver særlige foranstaltninger. Adrienne Mannov forklarer, at selvom vi i Danmark anser pirateri som en ekstrem sikkerhedsrisiko, så er det ikke nødvendigvis tilfældet for andre dele af en ofte multinational besætning:

”Vi tænker ofte, at farligt er farligt, og at det er det samme for alle. Men i virkeligheden er det mere nuanceret. For danskere er pirateri en særlig ekstrem risiko, fordi vi ikke oplever grundlæggende vold og usikkerhed i landet. Andre steder er det en del af hverdagen, og derfor kan arbejdet til søs hjælpe med at opveje de risici, arbejderen står overfor derhjemme. For eksempel kan arbejdet skaffe penge til at bygge det hus, der skal beskytte familien mod naturkatastrofer.”

De søfarende afvejer altså deres eksistentielle risici, som for eksempel fattigdom eller vold i hjemmet, med risiciene til søs. På den måde kan de vælge noget risikofyldt, for at afværge noget andet, der er endnu mere risikofyldt. Dét kalder Adrienne Mannov for ”risikoarbitrage”.

”Arbitrage er kendt begreb inden for finansverdenen, men det kan bruges i mange andre henseender. Overordnet set dækker begrebet over en handelsstrategi, der drager fordel af prisforskelle mellem markeder. Når en søfarende vælger at tage til søs i stedet for at blive hjemme i et andet usikkert miljø, så laver personen risikoarbitrage,” fortæller Adrienne Mannov.

Hun fortæller samtidig, at når søfarende sejler igennem nogle særligt risikofyldte områder, så får de ofte et tillæg for den risiko, de udsættes for.

”På den måde bliver ens eksistentielle risiko pludselig værdisat med penge. Problemet er bare, at risikotillægget følger arbejdernes løn. Det vil altså sige, at hvis min arbejdskraft koster mindre end din, så bliver min eksistentielle risiko også mindre værd end din. Det er en dybt problematisk logik. I tilfælde af en kapringssituation, hvor søfarende bliver holdt som gidsler for en løsesum, følger forhandlingerne den samme logik; nogle liv bliver anset som værende af større pengemæssig værdi end andre,” forklarer Adrienne Mannov.

Et felt i bevægelse

Udfordringen med fænomener som pirateri og shipping er, at det er fænomener, der er i bevægelse. Skibe bevæger sig langs handelsruter over hele kloden, så feltet kan være svært at identificere, idet det ikke udgør ét specifikt sted på kortet. Adrienne Mannov har haft den globale forsyningskæde som felt for sin forskning, og hun fortæller om processen:

”Det er vigtigt at bevæge sig rundt i forsyningskæderne, for at få øje på de dynamikker, der opstår i de forskellige led. Det er grunden til, at jeg har rejst over 9000 sømil i 11 forskellige lande på 16 måneder.”

Med sin artikel forsøger Adrienne Mannov at sætte fokus på forsyningskæder og infrastruktur som forskningsfelter. Dette fokus håber hun kan skabe mere indsigt i arbejderes og borgeres rettigheder verden rundt.

Bag om forskningen

Link til den videnskabelige artikel:

”Maritime Piracy and the Ambiguous Art of Existential Arbitrage”: https://www.journals.uchicago.edu/doi/abs/10.1086/724981.

Studietype:

Antropologisk feltarbejde om pirateri om bord på handelsskibe og til lands.

Eksterne samarbejdspartnere:

Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Finansiering af studiet:

Artiklen er baseret på materiale genereret under Adrienne Mannovs erhvervs-ph.d. Den var finansieret at Forskning og Innovationsstyrelsen, Søfartens Arbejdsmiljøråd og Københavns Universitet.

Kontaktinformation

Adjunkt Adrienne Mannov
Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet
Mail: mannov@cas.au.dk