Ny undersøgelse viser: Vi vil hellere gruppens bedste frem for at træffe den bedste beslutning
Forskere fra Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet har i samarbejde med forskere fra University College London netop offentliggjort en ny undersøgelse om, hvordan vi mennesker træffer beslutninger sammen i grupper, og hvorfor vi ofte træffer dårlige gruppebeslutninger.
Hvordan kommer en gruppe frem til en fælles beslutning, og er den beslutning bedre end den beslutning gruppens klogeste individ ville være kommet frem til alene?
Forskningen omkring gruppebeslutninger har i mange år vist varierende resultater på det spørgsmål. Det skyldes blandt andet, at sammenhængen og miljøet, hvori beslutningerne tages også varierer meget. Men en international forskningsgruppe tilknyttet Interacting Minds Centre har ved at trække på interdisciplinære kompetencer nu bevist, at vi i al for høj grad anser hinanden som jævnbyrdige gruppedeltagere, og dermed lige gode til at træffe beslutninger. - Det kommer der ofte dårlige beslutninger ud af.
Den klogeste følger den mindre kloge
Forskergruppen har lavet en række eksperimenter i forbindelse med undersøgelsen. Hvor tidligere forskning har bygget på forsøg med enkeltpersoner, der skulle vurdere egne evner i forhold til andre, så har forskningsgruppen sat personer sammen i par, og det har givet forskerne en vigtig indsigt i den skævhed, der er i gruppedeltagernes vurderinger af hinanden.
”De mest kompetente gruppedeltagere tillagde deres mindre kompetente meddeltagere alt for stor værdi og gik i mere af 40 % af tiden med på deres beslutninger. Selv når vi gik ind og præciserede over for den stærkeste, at dennes beslutning var den rigtige og tilmed tilbød penge for at træffe den rigtige beslutning, forklarer professor Andreas Roepstorff fra Interacting Minds Centre.
Årsagerne til hvorfor vi tillægger hinandens meninger så stor værdi, til trods for at det i sidste ende går ud over beslutningen, har forskningsgruppen også et bud på:
”En forklaring kan være, at vi som mennesker er tilbageholdende med at tage det fulde ansvar for gruppens beslutninger. Hvis alle får noget at sige, får alle også ansvaret for eventuelle fejl”, forklarer Andreas Roepstorff og peger også på, at vi vil strække os langt for at undgå at udsætte nogen for en social udstødelse fra gruppen.
Samme udfald i tre forskellige kulturelle sammenhænge
Hele undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet ”Proceedings og the National Academy of Sciences ”(PNAS) og adskiller sig på flere måder fra tidligere undersøgelser inden for feltet.
”Vores studie kommer et skridt nærmere de underliggende mekanismer, der er i spil i sådanne gruppebeslutninger. Vi har blandt andet udviklet teoretiske modeller, som matematisk kan forudse, hvordan gruppens beslutninger kan foretages optimalt. Og så er det også bemærkelsesværdigt, at vores eksperimenter ikke kun er fortaget i Danmark, men også i Kina og Iran. Det samme udfald gør sig gældende i tre forskellige kulturelle sammenhænge. Det tyder på, at der er en generel udfordring i den måde, vi som mennesker håndterer fælles beslutninger på, ” fortæller Andreas Roepstorff.
Fakta om forskningsprojektet
Undersøgelsen hedder “Equality bias impairs collective decision-making across cultures”. Den er netop offentliggjort i tidsskriftet ”Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Projektet trækker på interdisciplinære kompetencer og et stort internationalt netværk – projektets deltagere kommer fra blandt andet Beijing, London, Teheran og Aarhus.
Yderligere information
Professor Andreas Roepstorff
Interacting Minds Centre
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
mail: andreas.roepstorff@cas.au.dk
Direkte telefon: 8716 2124
Mobil: 2636 2772