'Musikalske besøgsvenner'.

Sådan lyder overskriften på et nyt forskningsprojekt, som Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet har søsat sammen med Dansk Rock Samråd (ROSA).

Omdrejningspunktet for projektet er en række musikalske besøg, hvor borgere, som af den ene eller anden grund oplever ensomhed, får tilbudt en koncert i helt intime rammer derhjemme i selskab med en besøgsven.

Blandt de kunstnere, som har takket ja til at stå for musikken, er navne som Marcus Winther-John og Ester Brohus, og ambitionen med koncerterne er blandt andet at undersøge, hvilken 'værdiskabelse' der sker for borgeren eller besøgsvenneparret i det anderledes musikalske møde.

"Projektet tager afsæt i ensomhed og den begrænsning, der kan være på ens kulturelle aktiviteter, når man oplever at sidde i ensomhed," fortæller Conny Jørgensen, som er leder af ROSA.

"Med 'Musikalske Besøgsvenner' adresserer vi en gruppe borgere, som ikke kommer til at få de her tilbud, og derfor er tanken med projektet at sige: 'Så kommer vi hjem til dig med musikken'."

En tredje ven

Adjunkt Nanna Schneidermann er leder af forskningsdelen i projektet og udforsker sammen med sine to kolleger, visuelle antropologer Kenni Hede og Amalie Munk Andersen, det sundheds- og trivselsfremmende potentiale, musikken rummer ved sådan et møde. Det har først og fremmest krævet, at borgerne har følt sig trygge ved at lukke antropologerne ind i de hjemlige rammer.

"Selve koncerten er et meget intimt og sårbart øjeblik, og hvis der sidder alle mulige fremmede forskere, som lige skal tage noter under koncerten, så er der en del af pointen, der går tabt. Vi vil gerne se på det kvalitative i, hvordan sådan et møde skaber værdi. Derfor er det vigtigt, at Amalie har kendt de her besøgsvenner godt i forvejen, så hun ligesom bliver en tredje ven, der kommer til koncerten frem for en forsker på feltarbejde. Pointen er at være sensitiv og etisk i forhold til, hvad vi gør som forskere," forklarer Nanna Schneidermann.

Hvad er ensomhed?

Hendes kollega, Amalie Munk Andersen, har blandt andet haft mulighed for at filme og interviewe nogle af de besøgsvennepar, som oplevede de første intimkoncerter i foråret, og her er samtalerne netop faldet på, hvad det egentlig vil sige at være ensom.

"Parrene selv har diskuteret, hvad ensomhed egentlig er, og om man også selv har et ansvar for, at man føler sig ensom. De spørgsmål har vi så kunnet bringe videre til andre deltagere, og dermed er det faktisk besøgsparrene selv, som deltager i formuleringen af forskningsspørgsmålet for projektet," siger Nanna Schneidermann.

Et eksistentielt fænomen

Hun håber, at næste skridt kan være, at Amalie Munk Andersen får lov at bo hos et par af deltagerne over en længere periode for at studere ensomhedsbegrebet på tættere hold.

"Her opstår selvfølgelig et forskningsmæssigt paradoks, for hvordan kan du studere ensomhed, hvis du er til stede hos dem, du studerer? Men det er vigtigt forstå konteksten, som er rammen for projektet. Ensomhed og sårbarhed er ikke en isoleret tilstand, men en rytme og en tilstand, som udspiller sig i hverdagen," påpeger Nanna Schneidermann og uddyber:

"En af Amalies pointer med projektet er at vise, hvordan ensomhed og sårbarhed ikke kun er et sundhedsmæssigt problem, som handler om de afledte sygdomme som fx depression og angst, der kan opstå på grund af ensomhed. Ensomhed og sårbarhed er et fuldstændig normalt eksistentielt fænomen, alle oplever i løbet af deres liv og som en del af, hvad det vil sige at være menneske."

Temaer på tværs

Både fra antropologerne og ROSAs side er der også et fokus på, hvad musikerne får ud af det intime musikalske møde. Er det et koncertformat, som vil kunne bruges i andre sammenhænge fremover?

"Coronakrisen har tvunget musikerne til at tænke i nye rammer og formater, og vi vil gerne bidrage til at åbne nogle nye muligheder for dem," siger Conny Jørgensen.

"Samtidig er der kommet et øget fokus på musikernes mentale sundhed, hvor det at være skabende kunstner jo ofte også er med forbundet med ensomhed og lidelse, og på den måde er der nogle temaer ved det projekt, som går på tværs af hinanden og kan gavne både musikerne og borgerne," fortæller ROSA-lederen.

Flere samarbejder

Hun så generelt gerne, at flere forskningssamarbejder som eksempelvis 'Musikalske besøgsvenner' blev iværksat mellem universitetsverdenen og kulturlivet.

"Både kulturinstitutionerne og forskningsverdenen kan få enormt meget ud af at samarbejde med hinanden. Forskerne kan dokumentere, hvad vi laver og trække det op på et andet erfaringsniveau, og omvendt tror jeg, det ville være gavnligt for universitetsverdenen at forankre deres forskning lidt mere i kulturlivet, så resultaterne bliver mere brugbare og konkrete for aktørerne i kulturlivet," siger Conny Jørgensen.

'Musikalske besøgsvenner'-projektet løber i første omgang dette år ud, og foruden evaluering af resultaterne, er det tanken, at erfaringerne blandt andet skal formidles til omverdenen via podcasts og små etnografiske film.

Læs mere om projektet her:
https://rosa.org/2020/11/30/musikalske-besoegsvenner-koncerter-i-hjertet-af-publikums-liv/

Yderligere information

Nanna Schneidermann, Adjunkt
Institut for Kommunikation og Samfund
Afdeling for Antropologi
Aarhus Universitet
E-mail: nanna.s@cas.au.dk
Telefon: +45 26 78 75 61