Spot på fremtidens kompetencebehov
Konferencen High Tech – Human Touch satte spot på fremtidens kompetencebehov i en digital tidsalder. I løbet af dagens program gav en lang række eksperter og praktikere deres bud på, hvorfor de humanistiske kompetencer er afgørende komponenter for fremtidens erhvervsudvikling. Se video fra dagen.
Flere og flere indikatorer peger på, at teknologiudviklingen ikke kan klare sig med ingeniører og programmører. Der er brug for folk med humanistiske og kreative profiler, der kan afkode menneskelige behov, navigere i etiske problemstillinger, udarbejde kreative forretningskoncepter, formidle sprogligt skarpt til globale kulturer og skabe communities som nye afsætningskanaler.