Uffe Elbæk: Undervisere skal ud over deres egen tryghedszone
Den politiske og kulturelle iværksætter Uffe Elbæk fortæller om usikkerhed for fremtidens unge, projektledelse og iværksætteri i hele uddannelsessystemet. Han forholder sig også til den nye entreprenørskabsuddannelse E3U, som CUDiM er med til at udbyde for undervisere og lærere på alle uddannelsesniveauer.
Entreprenørskab og iværksætteri er blevet velkendt sprogbrug i en dansk kontekst, hvor flere og flere uddannelsesinstitutioner igangsætter projektorienterede forløb og forsøger sig med værdiskabende processer. Entreprenørskab og innovation er også på dagsordenen fra politisk side, hvor Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bl.a. mener, at “Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d.”
Formanden for Alternativet og iværksætteren Uffe Elbæk mener, at det 21. århundrede bør ses som “iværksætternes århundrede” i en erkendelse af, at arbejdsmarkedet kommer til at blive langt mere flydende og uforudsigeligt.
“Man bliver i fremtiden nødt til at acceptere en høj grad af usikkerhed og risiko forbundet med arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at man både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på universiteterne giver eleverne og de studerende den viden, de erfaringer og de metoder og værktøjer, der skal til for at kunne håndtere sådan et arbejdsmarked,” fortæller han og knytter dette til unges uddannelsesvalg:
“Jeg mener, at det er vigtigt, at de unge mennesker forstår, at de ikke går på en uddannelse for at få et job, men at de går på en uddannelse for at skabe et. Job forstået på den måde, at det skal være deres egen platform for deres liv.”
Begyndte før iværksætternes århundrede
Uffe Elbæk har været entreprenøriel og en iværksætter længe før, disse ord var nogle, som blev anvendt om noget.
“Mit iværksættergen har jeg dels fået med hjemmefra ved at vokse op ved mine forældre på en højskole. Jeg ville jo ikke have benyttet et begreb som ‘entreprenørskab’ tilbage i 70’erne. Vi kaldte os ofte aktivister og lavede ofte forskellige græsrodsbevægelser, men det viser sig, at det var den perfekte iværksættertræning,” fortæller Uffe Elbæk, der bl.a. har været med til at skabe kulturorganisationen Frontløberne og Kaospilot-uddannelsen i Aarhus.
“Vi lærte på den hårde måde at realisere vores egne ideer med afsæt i, at vi ikke havde penge, organisation eller officiel opbakning til vores projekter. Derfor blev vi sindssygt gode til at organisere, udvise politisk lederskab og vi blev også rigtigt gode til at tænke økonomi, så der kunne skabes sorte tal under bundlinjen. Dybest set så trænede vi os selv i at sætte i værk.”
Med sin karriere i politik og ikke mindst med det nye politiske parti, Alternativet, kan Uffe Elbæk også tale med om politisk entreprenørskab. Partiet udsendte tidligere på måneden en iværksætterpakke, der bl.a. fokuserede på iværksætteri i uddannelsesinstitutioner, eksempelvis ved at sætte iværksætteri på skoleskemaet, og ved at skabe incubator-miljøer på alle uddannelser.
Entreprenørskab i uddannelserne giver nye udfordringer
“Det har potentiale til at ændre hele dynamikken og den måde, som man organiserer undervisningsforløb på. For eksempel når man giver rigtige projekter til studerende, og når man arbejder sammen med rigtige samarbejdspartnere uden for uddannelsesinstitutionen. For nogle er dette selvfølgeligheder, men for rigtig mange undervisere er det en fuldstændig fremmed verden,” siger Uffe Elbæk og peger på, at det er meget forskelligt, hvor meget denne tankegang er implementeret rundt omkring i uddannelsessystemet.
Det er ifølge ham ikke nemt at indføre en iværksætter-tankegang på skoler, gymnasier og universiteter. Med i pakken kommer mange mindre spørgsmål, der kan virke overvældende for uddannelsesstedernes undervisere, hvis der aldrig er blevet tænkt i de retninger. Hvordan laver man fx en samarbejdskontrakt mellem en uddannelsesinstitution og en virksomhed? Skal det være muligt at fejle, og hvilke afklaringer kræver dette mellem underviseren og den pågældende projektkunde?
“De træder også selv ud over deres egen tryghedszone, når de skal ud og involvere samarbejdspartnere, og de sætter dermed også sig selv på spil på en markant anden måde,” fortæller Uffe Elbæk og peger på organiseringen af tid som en anden detalje, der også kan blive enormt vigtig: skal undervisningen udelukkende foregå på stramt definerede klokkeslæt, eller kan der være projektperioder, hvor man skal arbejde 12 timer i døgnet?
“Det har altså tusindvis af nye udfordringer, hvis man går ned ad den vej, der handler om at gøre vores uddannelsesinstitutioner reelt entreprenante. Det er ikke bare én times undervisning i entreprenørskab. Det er en kulturrevolution, der skal finde sted på alle niveauer, hvis man vil slippe disse kræfter løs, hvilket jeg naturligvis synes, at man skal,” mener politikeren.
Man skal have prøvet det selv
Aarhus Universitet er med i projektet E3U, hvor undervisere og lærere på tværs af geografi og uddannelsesinstitutioner uddannes sammen og netop også selv skaber entreprenørielle projekter for at prøve det på egen krop. Uffe Elbæk mødte det allerførste hold på efteruddannelsen til det afsluttende seminar, hvor han fortalte om sine egne erfaringer og diskuterede iværksætteri med deltagerne. Afhængigt af hvordan er det er udfoldet, ser han flere positive dimensioner af en sådan uddannelse:
“Der er brug for en iværksætter-fødekæde, der begynder i folkeskolen og findes hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Man bør træne det perspektiv hele vejen igennem vores uddannelsessystem,” fortæller Uffe Elbæk og peger på, at man ikke nødvendigvis skal benytte den samme sprogbrug og de samme virkemidler i folkeskolen som på universitetet.
“Det som jeg selv ser som forudsætningen for, at man kan lære andre om iværksætteri, entreprenørskab og projektledelse, er, at man har prøvet det selv. Hvis det var mig, der havde skruet det sammen, så ville programmet i hvert fald udfordre deltagerne, så de også selv skulle være entreprenante. Du kan ikke tænde børn og unges entreprenante gnist, hvis du ikke selv har den.”
Sådanne undervisningsforløb behøver ifølge ham ikke nødvendigvis at introduceres med en forkromet entreprenørskabstitel på skemaet. En lige så god løsning er fx et øget fokus på projekter allerede i folkeskolen. Uffe Elbæk peger desuden på, at efteruddannelser som E3U blot er et skridt på vejen til at arbejde med entreprenørskab på uddannelsesstederne. Her er det vigtigt, at man i løbet af forløbet etablerer stærke faglige netværk, som gør, at man kan arbejde videre.
“Det er rigtigt fint, at man har det perspektiv, at denne tænkning skal gennemsyre hele vores uddannelsessystem, så vi kan klæde nogle børn og unge på til en fremtidig verden.”