Aarhus Universitets segl

Agambens Politiske Paulus-læsning i forhold til den nye Paulus

Foredrag v. ph.d.-studerende Jacob Mortensen, arrangeret af Teologisk Forening

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 20. maj 2014,  kl. 19:30 - 21:30

Sted

Aarhus Universitet, Nobelparken, bygning 1453, lokale 121, Jens Chr. Skous Vej 3

I løbet f de sidste 10-15 år har vi set en række filosoffer arbejde intensivt med Paulus i forbindelse med politisk filosofi. Af disse må den italienske filosof, Giorgio Agamben, siges at være den bedste ud fra eksegetiske parametre. Vi kender også politiske læsninger af Paulus inden for "main-stream" eksegesen (Richard Horsley, Elisabeth Schüssler Fiorenza, etc.). Begge disse former for politisk læsning af Paulus adskiller sig fra "den Nye Paulus", selvom der naturligvis også er lighedspunkter. I løbet af denne aften vil Jacob Mortensen forklare, hvad Agambens Paulus-læsning går ud på, hvordan den ligger i forlængelse af andre politiske (eksegetiske og filosofiske) læsninger af Paulus, og hvordan den adskiller sig fra det mere stringent historiske arbejde med "den Nye Paulus".

Adgang til de enkelte møder i Teologisk Forening koster 30 kr.

Se også Teologisk Forenings Forårsprogram 2014

Teologisk Forenings hjemmeside