Aarhus Universitets segl

Etnografiske film, den kolde krig og den farlige lære om menneskeheden

I dette semester laver vi to filmsessioner, hvor vi viser film og diskuterer idéen med at ville dokumentere ’skills’, formidle indsigt i andre kulturers levemåder og lave etnografiske film som et pædagogisk projekt.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 12. juni 2012,  kl. 08:00 - 16:00

Sted

Lokale C001, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

??

?

Filmen Through These Eyes (Laird, 2003) handler om et ambitiøst undervisningsprogram:  Man: a Course of Study, som var populær i USA og Storbritannien i 1970erne. Motiveret af frygten for at sakke bagud videnskabeligt i forhold til Sovjetunionen, og baseret på Jerome Bruners progressive læringsteorier, var programmet designet til at stimulerer elevernes nysgerrighed og til at undersøge spørgsmålet: hvad gør mennesker til mennesker.

Filmene fra Netsilik Eskimo serien blev brugt til at bibringe eleverne kendskab til anderledes kulturer. Gennem filmene skulle eleverne opøve færdigheder i at forstå en anden kulturel logik samt opnå indsigt i egne kulturelle selvfølgeligheder og etnocentrisme.  Through These Eyes viser hvordan denne antropologiske pædagogiske grundsætning bringer sindene i kog blandt nationale og religiøse fundamentalister, som til sidst får held med sig til at stoppe programmet.

Dette er anden sesion. Første sesion er 7. juni kl. 14-16.

Alle interesserede er velkomne.

Kontaktpersoner: Sally Anderson, Mads Middelboe Rehder og Ida Wentzel Winther