Aarhus Universitets segl

ICILS - Danske elevers teknologiforståelse og skærmbrug

Offentliggørelse af resultaterne af den tredje ICILS-undersøgelse.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 12. november 2024,  kl. 10:00 - 16:30

Sted

Festsalen, Lokale A220, DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV

ICILS (Internationcal Computer and Information Literacy) er en international undersøgelse, der måler 8. klasseelevers teknologiforståelse, forstået som deres computer- og informationskompetence samt kompetence til datalogisk tænkning.

På konferencen præsenteres resultater fra undersøgelsen, herunder hvordan danske elevers computer- og informationskompetencer og kompetencer til datalogiske tænkning har udviklet sig siden de to første ICILS-undersøgelser i 2013 og 2018.

Ved konferencen vil vi desuden med baggrund i to supplerende undersøgelser have et særligt fokus på forskelle på danske piger og drenges kønnede opfattelser af teknologi i studier og arbejdsliv, og vi vil dykke ned i den viden om danske elevers skærmbrug som undersøgelsen kan give os.

Som noget særligt har den internationale forskningsledelse fra IEA i år valgt at komme til Danmark for at offentliggøre de internationale resultater. Denne del foregår om formiddagen, hvorefter de danske resultater præsenteres og diskuteres om eftermiddagen. Til sidstnævnte del har vi inviteret et panel af forskere, debattører og lærere, som vil præsentere og diskutere deres overvejelser over den nye viden om danske elevers skærmbrug som undersøgelsen giver.

Alle tilmeldte får udleveret ICILS-bogen med resultaterne og analyserne, der udkommer på konferencedagen.