Besøg fra Mohr Siebeck, Tübingen: Monografiens fremtid

Tirsdag den 14. maj besøgte Dr. Henning Ziebritzki, Cheflektor for de teologiske fagområder hos forlaget Mohr Siebeck, Aarhus. Han var inviteret af Forskningsprogrammet Kristendom og Teologi i Kultur og Samfund (KTKS), der havde arrangeret en temaeftermiddag om monografiens betydning i det akademiske, særligt det teologiske og humanistiske arbejde.

Man hører ofte, at bogen i disse år er under pres. Et forsknings- og publiceringsideal, der har sin baggrund i naturvidenskaberne, øver stadig stigende indflydelse på universiteternes andre fagområder. Der skal ofte publiceres artikler for at leve op til ansættelseskravene for videnskabelige stillinger. Ud fra bibliometriske retningslinjer lægges det fast, hvilke tidsskrifter, der giver flest point til den enkelte forsker pr. publiceret artikel. En praksis, hvor der er flere forfattere til en artikel, har i lang tid været almindeligt i naturvidenskaberne, og samme fremgangsmåde adopteres nu af de humanistiske videnskaber. Betyder det, at bogen, især monografien – i egentlig forstand et værk af én forfatter om ét emne – presses ud af andre litteraturformer, som har fremtiden for sig, både i  økonomisk og i popularitetsmæssig forstand. Eller er det bare en skrøne?

Dette var overvejelser, som lå bag temaeftermiddagen, der på programmet havde indlæg ved Henning Ziebritzki og Svend Andersen samt præsentationer af nyere publikationer af forskere inden for KTKS.

I sit oplæg redegjorde Dr. Ziebritzki for, hvordan en udgiver af akademisk litteratur ser på monografien. Han sagde bl.a.: ”As a rule, monographs receive more attention than other book types not only for a short period of time; the interest in substantial monographs continues for a longer period of time.” Heri ligger selvfølgelig en økonomisk interesse; hvis en særlig monografi oplever stor efterspørgsel, tjener forlaget mange penge! For ikke bare vil læserne være interesseret i denne ene bog – ofte får de interesse i forlagets øvrige titler, fastslog Ziebritzki. Monografier sælger desuden bedre over tid. Ziebritzki pegede bl.a. på Martin Hengels Judentum und Hellenismus (1969) og Eberhard Jüngels Das Evangelium von der Rechtfertigung des Gottlosen (1998) som eksempler fra Mohr Siebecks katalog. Desuden kan monografier blive symboler på forlag, som f.eks. Luhmanns og Habermas’ bøger er blevet det for Suhrkamp. Gode og anerkendte monografier kan også komme til at tegne et forlags linje; her nævnede Ziebritzki, hvordan Gadamers Wahrheit und Methode (1960) og førnævnte studie af Hengel har præget Mohr Siebecks profil i hhv. en hermeneutisk og en religionshistorisk retning.

Fra en forlæggers synspunkt var der altså alle mulige grunde til at bevare og værne om monografien som publiceringsform og –ideal.

Efter Ziebritzkis indlæg talte professor Svend Andersen om sine erfaringer med monografien – bare fra den anden ende af processen. Han fortalte med udgangspunkt i sin bog Macht aus Liebe. Zur Rekonstruktion einer lutherischen politischen Ethik (De Gruyter, 2010) bl.a. om glæden ved med god plads at kunne fordybe sig i et emne og forlagets villighed til at udgive bogen. Svend Andersen anså det for vigtigt, at universitetsansatte har tid og ro til fordybelse i enkelte emner, som kræver mere end plads end rammerne for en tidsskriftsartikel at udfolde – og tilføjede, at Aarhus Universitet efter hans mening netop giver ansatte disse muligheder.

Efter en kort pause præsenterede professor Eve-Marie Becker, lektor Jan Dochhorn og lektor Jan Dietrich forskellige bøger, de for nylig havde været med til at udgive hos Mohr Siebeck. Særligt Jan Dochhorns bog Schrifgelehrte Prophetie (2010), som sidste år forsvaredes som teologisk doktordisputats, ’passede ind’ i dagens program, da den i ordets egentlige forstand er en monografi: en undersøgelse af djævleforestillinger i den tidlige kristendom med udgangspunkt i Johannes’ Åbenbaring.

Til sidst var der fælles samtale og hyggeligt samvær med smørrebrød og vin. Eftermiddagen var et udtryk for, at teologiske forskere i første omgang ikke har tænkt sig at opgive bogen. Med Henning Ziebritzkis ord: ”Monographs are the epitome of scholarly work in the humanities, and they are a stroke of luck for a scholarly publishing company. And actually in order to write a monograph the author doesn't need much, compared to the time and effort required in other scholarly disciplines, especially in the sciences”.

Mattias Skat Sommer