At skrive en huskeseddel er et redskab og en måde at hjælpe vores hukommelse på. På samme måde kan helligsteder hjælpe pilgrimme til at huske og opleve de fortællinger, der ligger bag helligstedet. 

Fortællinger om mytologiske begivenheder, der udspiller sig på et bestemt sted i landskabet, er med til at give betydning til dette sted og adskille det fra andre områder i landskabet. Det giver pilgrimmen mulighed for at ”opleve” fortællingen - det fysiske landskab kan berøres, dets lyde og synsindtryk indoptages og til tider spises endog jord og småsten fra landskabet.

Med udgangspunkt i kognitionsteori – teorier om hvordan vi tænker og oplever – har Jesper Østergaard undersøgt det buddhistiske pilgrimssted ”Maratika” i det østlige Nepal. Her udfolder landskabet sig mellem myter på denne ene side og ”præster” og pilgrimmes rituelle samspil med landskabet på den anden side. Gennem fortællinger om mytologiske figureres rituelle handlinger og om pilgrimsstedets etablering bliver buddhistisk mytologi indlejret i det geografiske landskab.

Maratika er et eksempel på hvordan landskab tilskrives religiøse kvaliteter og, i en religionsvidenskabelig sammenhæng, bliver en virkeliggørelse af religiøse forestillinger.

Med sin inddragelse af det empiriske eksempel gør Jesper Østergaard en teoretisk religionsvidenskabelig diskussion af forholdet mellem kognition, religion og landskab mulig. Det er en diskussion, der også kan vise sig interessant for andre videnskabsfelter som antropologi, geografi og arkæologi.

Baggrund

I afhandlingen The topographic mind: Connecting cognition to landscape in the study of religion har Jesper Østergaard med udgangspunkt i kognitionsteori fokuseret på, hvordan en gruppes sociale liv kan sætte sig spor i landskabet. En religionsvidenskab, der inkluderer et fokus på landskabet betegner Jesper Østergaard topografisk religionsvidenskab og den teoretiske tilgang, der indfanger landskabets kognitive funktioner topografiske bevidsthed.

Med dette teoretiske udgangspunkt har Jesper Østergaard studeret buddhistiske, mytologiske forestillinger og rituelle praksisser i Maratika, der består af en række grotter i det østlige Nepal. Her viser han, hvordan religiøse ”guidebøger” om Maratika og den religiøst funderede historieskrivning om Maratika indlejrer en buddhistiske mytologi i et bestemt geografisk område.

I et bredere kognitionsteoretisk perspektiv giver ph.d.-afhandlingen et grundlag for at medtænke et dynamisk aspekt i ekstern kognition samt for at betragte landskabet som et kognitivt redskab, der er tilgængeligt for en gruppe af religiøse individer, nemlig de religiøse aktører omkring samme religiøse landskab.

Den topografiske religionsvidenskab og teorien om den topografiske bevidsthed giver dermed ikke blot mulighed for at videreføre og udvikle eksisterende kognitive teorier med nye teoretiske vindinger, men peger ud i et bredere sociokulturelt videnskabeligt felt.

Yderligere info

Jesper Østergaard 
Mail: joe@teo.au.dk             
Telefon: 89422284
Mobil: 26199554