Aarhus Universitets segl

Naturligvis – en særudstilling om menneske og natur

30. juni - 30- september 2012 inviterer antropologistuderende til særudstilling på Moesgård Museum, der udfordrer sanser og tabuer.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

lørdag 30. juni 2012, kl. 10:00 - søndag 30. september 2012, kl. 17:00

Sted

Moesgård Museum

Naturligvis er en ublu udstilling af vores forhold til naturen, især den del vi allerhelst skyr eller tager for givet. På udstillingen vil man kunne sætte sig op på en cykel og mærke naturen ”twiste” omkring sig - på lokummet; i det rasende haveidyl; i lungerne; i hundehuset; i munden; i kroppens umiddelbarhed og i søvnens uregerlighed.

Tre hold antropologer på fjerde semester er gået sammen om at lave en særudstilling på Moesgård Museum, omhandlende menneske og natur, deres indbyrdes forhold på godt og især pinligt, når ikke blot sanserne, men også tabuer udfordres. Det drejer sig om i alt otte interaktive installationer, der hver især skildrer en lille del af det komplekse forhold mellem mennesket og naturen. Kan vi adskille os selv fra naturen? Kom selv og bedøm, når vi tester dine grænser, både ude og inde i naturen.

Klik 'Synes godt om' på udstillingens facebookside og følge med i processen.