Aarhus Universitets segl

OMVISNING i den egyptiske udstilling på Moesgaard

Egypten – besat af livet. Omvisning i særudstillingen på Moesgaard, v. Ph.d. Ole Herslund

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

lørdag 16. marts 2024, kl. 14:00 - . kl.

Sted

Moesgaard Museum

Arrangør

Dansk Ægyptologisk Selskab

Pris

180 DKK

Omvisning i den egyptiske udstilling på Moesgaard arrangeret af Dansk Ægyptologisk Selskab.

Mødested: Indgangen til Moesgaard Museum. OBS: Deltagere køber selv indgangsbillet til museet

Da Moesgaard ønskede at lave en ægyptisk udstilling, projektansatte de Ole som konsulent, og han kom på idéen med at vise, hvordan ægypterne ikke var besat af døden men af livet, som skulle forsætte efter døden. Med baggrund i Oles viden gik Moesgaards udstillingshold i gang med at stable en udstilling på benene, hvor de giver et indblik i de ægyptiske efterlivsforestillinger og tilhørende ritualer og mulighed for at følge med lige fra det øjeblik, den døde udånder, til balsameringen og videre på rejsen som mumie mod graven, ned i underverdenen og tilbage igen. I udstillingen præsenteres bl.a. ny viden om balsamering, som er kommet frem gennem læsning af tekster og fundet af et mumieværksted.

Meningen med at omdanne de døde til mumier var at transformere de afdøde til guden Osiris, guden for altings genfødsel, og ved at gravfæste mumien dybt nede i et skaktgravkammer kunne den afdøde bevæge sig fra denne verden og videre ind i underverdenen, hjælpe guderne og opretholde verdensordenen så alle kunne leve videre. Mumien er på en gang en person, en guddom og en genstand, som bygger bro mellem det levende og det døde, personen og universets livgivende kredsløb - en guddommelig genstand, som krævede mange dyre materialer og anatomisk og rituel viden

Ole viser rundt og fortæller om tankerne bag udstillingen og samarbejdet med Moesgaard. Særudstilling kan ses frem til d. 18. august 2024.