Aarhus Universitets segl

Research talk: Casper Andersen (AU)

"The Intellectual Agency of UNESCO”: Aktører og institutioner i den intellektuelle histories historiografi"

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 4. juni 2014,  kl. 09:15 - 11:00

Sted

Philosophy and Intellectual History, 1465/519

Med udgangspunkt i et sprogfilosofisk intentionalitetsbegreb har Quentin Skinner argumenteret for, at man bør studere idehistoriske tekster for at fastslå, hvad en given aktør ønskede at gøre med en tekst. Frugtbarheden af denne tilgang er veldokumenteret. Men hvad sker der, hvis det er en institution snarere end en aktør der står bag en given sproglig ytring – når forfatterintentionen i skinnersk forstand er knyttet til en institution? Der er naturligvis tale om et kontinuum med den freie Schriftsteller i den ene ende og den helt anonymiserede institutionserklæring i den anden. Men det gør kun spørgsmålet mere relevant og komplekst. Det er værd at diskutere, om der en værdi i at fastholde et skinnersk perspektiv fremfor eksempelvis at ty til diskursanalytiske historiografiske værktøjer i analysen af de institutioner, der særligt i den nyere politiske og økonomiske tænknings historie fylder mere og mere i idéproduktionen. Disse spørgsmål vil blive taget op bl.a. med afsæt i et FKK-støttet forskningsprojekt omhandlende UNESCOs intellektuelle historie. 

Arrangeret af forskningsenheden for den politiske og økonomiske tænknings historie.

For yderligere information, kontakt enhedskoordinator Christian Olaf Christiansen (idecoc@cas.au.dk)