Den franske Revolutions mest indflydelsesrige politisk-juridiske dokument var Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder (1789). Men hvad ville det sige at være borger i Frankrig i perioden 1789-1791? Mens menneskerettighedserklæringen skelner mellem menneske og borger i sin titel, så bliver borgerbegrebet selv ofte delt imellem aktive og passive borgere i perioden. Mens aktive borgere både har stemmeret, ret til beskyttelse osv. har passive borgere ingen politisk medbestemmelse. Distinktionen optræder ikke i 1789-Erklæringen, men den indgår i 1791 forfatningen, som menneskerettighedserklæringen fungerer som forord til. I mit oplæg vil jeg redegøre for aktiv-passiv distinktionens cirkulation i periodens debatter om borgere og rettigheder og sætte den i forhold til den anti-aristokratiske retorik, der florerer i politiske pamfletter fra perioden. Det gennemgående argument er, at den kritik, der bliver rettet mod aristokratiet af fx Abbé Sieyès, kommer til at indgå som en del af argumentet for at skelne mellem aktive og passive borgere.