Teoretiske og metodiske perspektiver i forskningen i unge og udddannelse
Kurset skal give deltagerne et overblik over de teoretiske og metodiske positioner inden for forskning i unge og uddannelse
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
DPU i Emdrup og SDU
Ph.d. kursus: Teoretiske og metodiske perspektiver i forskningen i unge og uddannelse
Udbyder: Udbydes i samarbejde mellem Ph.d.-skolen i Uddannelsesforskning (PUF), Forskningsprogrammet Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og forskeruddannelsesprogrammet i Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet.
Dato: Kurset vil foregå 6 dage i efteråret 2011, hhv.:
- d. 3.-5. oktober på SDU (Odense) og
- d. 14.-16. november på DPU, AU (Campus København).
Ansøgningsfrist: 2. september 2011
ECTS-point 5
Deltagerantal: Max 20
Kursusansvarlige:
Lektor Noemi Katznelson, Institut for Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet
Lektor Jens Christian Nielsen, Institut for Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet
Professor Katrin Hjort, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet
Gæstelærere:
Der er inviteret en række danske og internationale gæstelærere til at bidrage med faglige indlæg og deltage i diskussionerne inden for de forskellige temaer. Intensionen er at dække teoretiske og metodiske perspektiver på forskning i unge og uddannelse.
Baggrund
Forskning i unge og uddannelse spænder over et bredt og sammensat felt. En stor del af forskningen er i det pædagogiske felt, men trækker tråde fra andre fagdiscipliner som psykologi, sociologi, antropologi, filosofi m.m. Kurset skal give deltagerne et overblik over de teoretiske og metodiske positioner indenfor forskning i unge og uddannelse mhp at diskutere deltagernes egen position i relation til deres ph.d.-projekt og valg af genstand, metode og teori.
Kursets formål er at skabe øget kendskab til forskningen i unge og uddannelses felt og kompleksitet, at danne netværk mellem forskere og ph.d.-studerende som beskæftiger sig med unge og uddannelse og at åbne for nye fællesskaber på tværs af de primært empirisk funderede fællesskaber, ofte defineret ud fra uddannelsessystemets kategorisering (erhvervsuddannelserne, gymnasiet, folkeskolens afgangsklasser, unge uden uddannelse etc.)
Formål og deltagelse
Kursets omdrejningspunkt er forskning i unge og uddannelse – teoretiske og metodiske positioner og tilgange. Disse vil blive diskuteret i relation til en variation af temaer og problemstillinger, på tværs af forskningsfeltets empiriske felter. Kurset vil først og fremmest give deltagerne en udvidet forståelse af forskning i unge og uddannelse, og refleksioner om hvilke forskningsfællesskaber der kan være relevante i relation til deres ph.d.-projekt. Dette indbefatter særligt et fokus på de teoretiske og metodiske positioner og traditioner, som projektet placerer sig inden for, men kan tillige omfatte dem, som projektet im- eller eksplicit skriver sig op imod. Et af kursets mål er sammen at kunne tegne et landkort over de eksisterende metodiske og teoretiske positioner i feltet, og at den enkelte bliver i stand til at placere sig selv i dette landkort.
Kurset vil være organiseret som en vekselvirkning mellem oplæg og deltageraktiviteter, hvor deltagerne får mulighed for at reflektere og diskutere de teoretiske og metodiske perspektiver i relation til eget ph.d.-projekt.
Program:
1. dag-3. oktober | |
9.00-9.15 | Velkomst og intro til kurset v. Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Katrin Hjort. |
9.15-9.45 | Præsentationsrunde |
9.45-11.00 | Oplæg og diskussion ved Noemi Katznelson og Katrin Hjort:Forskningsfeltet unge og uddannelse - første udkast til et landkort / state of the art over feltet. |
11.00-12.00 | Placering af deltagernes positioner på landkortet. Øvelsen gennemføres som en dialog mellem deltagere og oplægsholdere |
13.00-15.00 | Oplæg ved Katrin Hjort: Om den aktuelle uddannelsespolitiske ramme for ungdomsuddannelserne - en diskursanalytisk teori og metode i feltet. |
15.00-15.30 | Opsamling på dag v. Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Katrin Hjort |
2. dag-4. oktober | |
9.00-10.00 | Introduktion til dagen + arbejde i grupper: Hvad vil vi gerne spørge oplægsholder om ifht de læste tekster og vores egne projekter |
10.00-12.00 | Oplæg ved Peter Koudahl, DPU: Feltanalytisk tilgang til feltet - med erhvervsuddannelserne som eksempel |
13.00-15.00 | Arbejde i grupper: Hvordan kan vi på baggrund af vores egne projekter forholder sig til dette teoretiske perspektiv og hvordan kan den aktuelle tilgang forholde sig til de tilgange, der har været gennemgået tidligere på kurset, herunder hvilke forskellige tematikker og problemstillinger, der særligt kendetegner det aktuelle forskningsperspektiv – og hvilke det ikke synes at kunne rumme. |
15.00-15.30 | Opsamling på dag v. Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Katrin Hjort |
3. dag-5. oktober | |
9.00-10.00 | Introduktion til dagen + arbejde i grupper: Hvad vil vi gerne spørge oplægsholder om ifht de læste tekster og vores egne projekter |
10.00-12.00 | Oplæg ved Steen Beck, SDU: Rapport fra et klasselokale - teoretiske og empiriske overvejelseri tilknytning til aktionsforskning på hf og VUC |
13.00-15.00 | Arbejde i grupper (spørgsmål fra oplægsholderne) |
15.00-15.30 | Opsamling på dag v. Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Katrin Hjort |
4. dag-14. november | |
9.00-10.00 | Introduktion til dagen + arbejde i grupper: Hvad vil vi gerne spørge oplægsholder om ifht de læste tekster og vores egne projekter |
10.00-12.00 | Oplæg ved Diane Reay, Cambridge University: Using Bourdieu in educational research - a field analytic approach to the study of youth education |
13.00-15.00 | Arbejde i grupper: Hvordan kan vi på baggrund af vores egne projekter forholder sig til dette teoretiske perspektiv og hvordan kan den aktuelle tilgang forholde sig til de tilgange, der har været gennemgået tidligere på kurset, herunder hvilke forskellige tematikker og problemstillinger, der særligt kendetegner det aktuelle forskningsperspektiv – og hvilke det ikke synes at kunne rumme. |
15.00-15.30 | Opsamling på dag v. Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Katrin Hjort |
5. dag-15. november | |
9.00-10.00 | Introduktion til dagen + arbejde i grupper: Hvad vil vi gerne spørge oplægsholder om ifht de læste tekster og vores egne projekter |
10.00-12.00 | Oplæg ved Gestur Gudmundsson, Iceland University of Education: Sorteringsmekanismer i ungdomsuddannelserne i komparativt perspektiv |
13.00-15.00 | Arbejde i grupper: Hvordan kan vi på baggrund af vores egne projekter forholder sig til dette teoretiske perspektiv og hvordan kan den aktuelle tilgang forholde sig til de tilgange, der har været gennemgået tidligere på kurset, herunder hvilke forskellige tematikker og problemstillinger, der særligt kendetegner det aktuelle forskningsperspektiv – og hvilke det ikke synes at kunne rumme. |
15.00-15.30 | Opsamling på dag v. Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen og Katrin Hjort |
6. dag-16. november | |
9.00-10.00 | Introduktion til dagen + arbejde i grupper: Hvad vil vi gerne spørge oplægsholder om ifht de læste tekster og vores egne projekter |
10.00-12.00 | Oplæg ved Martin Munk, Aalborg Universitet: Forandring af social uddannelsesmobilitet – teoretiske og empiriske perspektiver social mobilitet og social reproduktion. |
13.00-14.30 | Arbejde i grupper: Hvordan kan vi på baggrund af vores egne projekter forholder sig til dette teoretiske perspektiv og hvordan kan den aktuelle tilgang forholde sig til de tilgange, der har været gennemgået tidligere på kurset, herunder hvilke forskellige tematikker og problemstillinger, der særligt kendetegner det aktuelle forskningsperspektiv – og hvilke det ikke synes at kunne rumme. |
14.30-15.30 | Opsamling på kurset v. Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen & Katrin Hjort |
Ansøgninger sendes til: Laila Parbst, ph.d.-udvalget, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, Tuborgvej 164, DK-2400 København NV, Danmark. E-mail: phd@dpu.dk
Gæstelærere og litteratur vil være på plads 1. april.
Litteratur:
1. Kursusgang:
- Kjær, Peter & Ove K. Pedersen (2001): ”Translating Liberalization – neo-liberalism in the Danish Negotiated Economy” in John L. Cambell and Ove K. Pedersen (ed); The Rise of Neoliberalism and Institutional Analysis Princeton: Princeton University Press
- Hjort, Katrin (2010): “Non Sense – Danish Upper Secondary School Reform 2005” in International Journal of Education no. 10 July 2010.
- Katrin Hjort (2010). “Til dem der har… ! En analyse af et eksempel på ledelsesdiskurs i det reformerte danske gymnasium”. Artikelbidrag som led i Det Nordiske Netværk: ”Transnational Tendencies and Nordic School Development”.
- Mette Pless (2010): ”Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet”. Ph.d. afhandling af Mette Pless. Pdf-fil kan hentes her. s. 22-31.
2. Kursusgang:
- Bourdieu, Pierre & Wacquant, Loïc (2004): Refleksiv sociologi. København. Hans Reitzels forlag. (s. 83-100, ”Felternes logik”)
- Broady, Donald (1991): Sociologi och Epistemologi. Om Pierre Bourdieus författarskab och den historiska epistemologin. Stockholm. HLS Förlag. (s. 266-293,”Fält”).
- Koudahl, Peter (2006): Den gode erhvervsuddannelse. En analyse af relationerne mellem uddannelsespolitisk tænkning og elever i erhvervsuddannelse. Ph.d.-afhandling, Forskerskolen i livslang læring, RUC. (S. 57-102,”En historiserende konstruktion af erhvervsuddannelsesfeltet”).
3. Kursusgang:
- Steen Beck og Michael Paulsen: Mangfoldighed og fællesskab - en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på hf og VUC. Odense: SDU/IFPR. (teksten kan rekvireres ved henvendelse til Bettina Ross, IFPR, enten på mail: bettina.ross@ifpr.sdu.dk eller pr. telefon; 6550 3659).
- Thomas Ziehe (2004): Øer af intensitet i et hav af rutine. Nye tekster om ungdom, skole og kultur. København: Politisk Revy.
4. Kursusgang:
- Nicola Ingram (2011): “Within school and beyond the gate: The complexities of being educationally successful and working class”. In: Sociology, vol. 45(2) (p. 1–16), 2011. London: Sage.
- Diane Reay (2004): ''It's all becoming a habitus': beyond the habitual use of habitus in educational research', British Journal of Sociology of Education, 25: 4, 431-444. London: Routledge. Link til artikel: http://www.informaworld.com/smpp/content~db=all?content=10.1080/0142569042000236934
- Diane Reay, Gill Crozier & John Clayton(2009): “ ‘Strangers in Paradise’? Working-class Students in Elite Universities”. In: Sociology, vol. 43(6): 1103–1121. London: Sage.
5. Kursusgang:
- Walther, Andreas (2006) “Regimes of youth transition. Choice, flexibility and security in young people’s experiences across different European contexts,” Young. Nordic Journal of Youth Research 14(2): 119-140.
- Gudmundsson, Gestur (2006) ‘Ungdom – selvidentitet eller krise?’ Tidsskrift for arbejdsliv 8:3, pp 53-68.
- Olufsson, Jonas & Alexandru Panican (red.) (2008) Ungdomars väg från skola till arbetsliv. Nordiska erfarenheter. København: Nordisk Ministerråd.
6. Kursusgang:
- McIntosh, James & Munk, Martin D. 2011: Family Background and Changing Educational Choices. (Se også: Munk, Martin D. 2008. Køn, social mobilitet og social reproduktion, maskulin dominans og kvindernes indtog i uddannelsessystemet, Dansk Pædagogisk Tidsskrift 56(2): 26-35
- Munk, Martin D. 2011: Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge, kommende i Antologi: Unges omveje og vildveje i ungdomsuddannelserne, redaktør: Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitetsforlag.
- Munk, Martin D. 2011: Educational Choices: Which Mechanisms Are at Stake? Link: http://www.iser.essex.ac.uk/events/conferences/rc28/schedule/uploads/paper/document/71/educational_choices-rc28_april_essex_2012_mdmunk.pdf
Oplægsholdere:
Oplægsholdere:
Noemi Katznelson er ph.d. og lektor i ungdomsforskning og leder af Center for Ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet. Noemi har gennem en årrække forsket i unge og uddannelse med særligt fokus på unge, der er udsatte i uddannelsessystemet. Konkret har hun også beskæftiget sig med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.
Jens Christian Nielsen er ph.d. og lektor i ungdomsforskning. Forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet, samt leder af DPU’s forskningsprogram i ungdomsforskning. Han har gennem en årrække forsket i unge, ungdom og ungdomslivet med fokus på områderne unges trivsel og risikoadfærd, unges arbejdsliv og kompetenceudvikling og unges fritidsliv og deltagelse.
Katrin Hjort er professor i pædagogik og uddannelsesforskning på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Medlem af Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation for faggruppen pædagogik. Forskningsområde: Moderniserings-, professionaliserings og demokratiseringsprocesser i de nordiske velfærdsstater, herunder specielt de gymnasiale uddannelser. Aktuel interesse: Professionsetik. Særlige teoretiske perspektiver: Diskursanalyse, kritisk teori.
Diane Reay is a Professor of Education in the Faculty of Education, University of Cambridge with particular interests in social justice issues in education, Pierre Bourdieu's social theory, and cultural analyses of social class. She has written widely on social inequalities in education. Recent research projects include studies of children's experiences of transition from primary to secondary school, the experiences of non-traditional students in elite universities, and white middle class families and socially diverse comprehensive schooling. Her books include White Middle Class Identities and Urban Schooling 2011 (with Gill Crozier and David James) and Degrees of Choice: social class, race and gender in higher education 2005 (with Stephen Ball and Miriam David), both of which work extensively with Bourdieu's conceptual framework.
Gestur Gudmundsson er professor i uddannelsessociologi på Islands Universitet. Har i en årrække forsket i ungdomsuddannelser, ungdomskultur og ungdommens deltagelse i arbejdsliv og samfundsliv. Var i 14 år redaktør af tidsskriftet YOUNG – Nordic Journal of Youth Research, og har deltaget i flere nordiske og europæiske forskningsprojekter og forskningsevalueringer om ungdom. Aktuelle forskningsinteresser: indvandrere i ungdomsuddannelserne, frafaldstruede unge i ungdomsuddannelserne, aktuelle uddannelsestiltag mod ungdomsarbejdsløsheden.
Peter Koudahl er ph.d. og lektor og leder af forskeruddannelsesprogrammet på Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Han har i en årrække forsket i erhvervsuddannelsesområdet med særlig fokus på relationerne mellem uddannelsespolitik og den uddannelsesmæssige praksis på området, relationerne mellem social og kulturel baggrund og rekruttering og frafald og fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne. Desuden har han gennemført en række undersøgelser af undervisningen af fanger i de danske fængsler og af de unge i de sikrede institutioner.
Steen Beck er ph.d. og lektor i pædagogik og uddannelsesforskning på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Han har i en årrække forsket i unge, lærerroller og ungdomsuddannelse. Hans oplæg handler om kultur og læring på ungdomsuddannelserne. I oplægget inddrages såvel teoretiske som empiriske perspektiver. Udgangspunktet tages i nogle mere generelle overvejelser om individpositioner og kulturmønstre i den senmoderne skole samt sammenhænge og mangel på samme mellem aktuel skoleudvikling og den aktuelle reformdiskurs. Herefter diskuteres muligheder og problemer - kort sagt praktikeres og forskeres aktions(forsknings)radius - når de sætter sig for at gøre noget, der skal forbedre læringsmiljøet for elever og kursister.
Martin D. Munk er professor i sociologi ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet København, og han leder af Centre for Mobility Research ved samme institution. Han har publiceret inden for sociologi, økonomi, pædagogik/uddannelsesvidenskab og medicin, og leder en række projekter inden for uddannelsesforskning, social mobilitet og migration. Særligt er han optaget af at undersøge de forhold der betinger børn og unges muligheder, dannelse, livschancer og succes. I gennem 20 år har han gennemført større kvantitative empiriske undersøgelser.