Aarhus Universitets segl

Translating Europe Workshop 2024

Translating Europe-workshoppen 2024 vil stille skarpt på den menneskelige faktor i en AI-tid og gøre os alle klogere på, hvordan den digitale transformation har påvirket oversættelsesbranchen og den enkelte oversætter.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 24. oktober 2024,  kl. 09:30 - 16:00

Sted

M2, Konferencecentret, Bygning 1427-246

Arrangør

Institut for Kommunikation og Kultur i samarbejde med Europa-Kommissionen

Workshoppen giver deltageren et indblik i, hvilke overvejelser oversættelsesbureauer, oversættere og forskere gør sig i relation til både positive og negative konsekvenser af den digitale transformation i oversættelsesbranchen med særligt fokus på den menneskelige faktor i en AI-tid.

Workshoppen byder på oplæg fra oversættelsesbureauer, oversættere og forskere, der beskriver udviklingen set fra deres perspektiv. Deltagerne vil desuden få rig lejlighed til at diskutere centrale tematikker og stille spørgsmål.

Workshoppen er målrettet oversættere, oversættelsesbureauer og sprogstuderende, og vi har fysisk plads til 65 deltagere - efter først-til-mølle-princippet. Det er muligt at skrive sig på venteliste frem til den 10. oktober, hvor den endelige deltagerliste forventes at falde på plads. Det er også muligt at følge workshoppen online.

Læs mere om workshoppen her