Aarhus Universitets segl

Videnskabsteori. Filosofisk perspektiv på teori, metode, genstand

Kurset introducerer til de grundlæggende refleksioner over spørgsmål om forholdet mellem genstand, metode og teori, som de udfoldes i filosofi og videnskabsteori.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

fredag 18. marts 2011, kl. 13:00 - . kl.

Sted

DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Udbyder: Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Dato: Fredag d. 18. marts & tirsdag d. 12. til fredag d. 15. april 2011
Tilmeldingsfrist: 1. februar 2011
Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV
ECTS: 4,5 + 2,5.  De sidste 2,5 ects-point gives, hvis deltageren leverer oplæg i form af:

  • kort projektbeskrivelse (1-2 sider)
  • tekst om videnskabsteoretiske overvejelser i forb. med eget projekt (en skitse, et kapitel el. et paper på 10-20 sider)
  • mundtlig respons på en anden deltagers projekt

Undervisere:
Sune Frølund, www.dpu.dk/om/sufr
Anne-Marie Eggert Olsen, www.dpu.dk/om/ameo
Jørgen Huggler, www.dpu.dk/om/johu

Deltagerantal: Max.12 med oplæg

Introduktion:
Kurset introducerer til de grundlæggende refleksioner over spørgsmål om forholdet mellem genstand, metode og teori, som de udfoldes i filosofi og videnskabsteori. Det vil blive gjort gennem præsentationer af klassiske filosofiske tankegange og programmer direkte i forhold til deltagernes projekter. Der behandles grundlæggende videnskabsteoretiske programmer som positivisme, kritisk rationalisme, pragmatisme, konstruktivisme, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, genealogi og historisk epistemologi, men også nyere og mere humanvidenskabelige teoriretninger som paradigmeteori, strukturalisme, diskursteori, narrativitet, situationsteori, systemteori, aktør-netværk-teori, feltanalytik og livsformsanalyse.

Indhold:
Ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv sætter kurset fokus på forholdet mellem genstand, metode og teori inden for humanvidenskabelig forskning generelt og mere specifikt i pædagogik, didaktik og læring.

Videnskab er ikke bare videnskab, og virkelighed er ikke bare virkelighed. Videnskabelig kvalitet og niveau er ikke uafhængig af metodevalg, og metodevalget kan heller ikke ske uafhængigt af den genstand eller det område af virkeligheden, som skal undersøges. Det er tværtimod af central betydning, at metode og genstand passer til hinanden, og det er det, videnskabsteorien søger at afklare. Afgørende spørgsmål er derfor: Hvilke genstande og hvilke metoder passer til hinanden? Hvilke genstande er det passende at undersøge med hvilke teorier?

Kurset sigter primært på at give de enkelte ph.d.-studerende perspektiver til afklaring af sammenhængen mellem deres egne ph.d.-projekters teoretiske baggrund og selvforståelse, projekternes genstand, teorivalg og anvendte metoder. Deltagernes projekter vil derfor indgå som cases, der præsenteres og diskuteres, og hver deltager påtager sig at respondere på en anden deltagers oplæg.

Diskussionen af de enkelte projekter sker med særligt henblik på

  • teoretisk og filosofisk selvforståelse, metodologiske overvejelser, valg af analysestrategier
  • empiribegreber og empiriformer (belægsformer for påstande)
  • fremstillingsstrategier og perspektiver

Forberedelse: 
Hver deltager udformer en kortfattet projektbeskrivelse (1-2 sider) samt en længere tekst, der præsenterer videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser i forbindelse med valg af genstand, problemstilling og teori. Det kan være et kapitel, en skitse el. et konferencepaper på ca. 10-20 sider. Ved formødet udleveres et kompendium med eksemplariske og klassiske tekster. Disse skal læses inden kursusstart, ligesom hver deltager inden kurset skal forberede et oplæg om et andet projekt på 15-20 minutter. Deltagerne kan derudover orientere sig i videnskabsteorien ud fra anførte litteraturliste.

Program:
Formøde.
Fredag den 18. marts 2011, kl. 13-16.
Introduktion til videnskabsfilosofi. Præsentation af deltagerne og afstemning af forventninger, instruktion vedrørende oplæg, aftaler om respondentordningen, udlevering af kompendium mm.

Det følgende program for forelæsninger vil få sin detaillerede udformning, når vi kender deltagerprojekterne.

Tirsdag den 12. april.
Kl. 09-12       Forelæsninger: Klassiske vidensbegreber. Virkelighed og viden. Metafysik og epistemologi.
Kl. 13-16      3 ph.d.-projekter: Præsentation, respons og diskussion.

Onsdag den 13. april.
Kl. 09-12      Forelæsninger: Fænomenologi, hermeneutik, pragmatisme.
Kl. 13-16      3 ph.d.-projekter: præsentation, respons og diskussion.

Torsdag den 14. april.
Kl. 09-12      Forelæsninger: kritisk teori, systemteori, situeret erkendelse.
Kl. 13-16      3 ph.d.-projekter: Præsentationer, respons og diskussion.

Fredag den 15. april.
Kl. 09-12     Forelæsninger: Genealogi, diskursteori, aktør-netværk-teori.
Kl. 13-16     3 ph.d.-projekter: Præsentationer, respons og diskussion.

Litteraturliste:
Collin, Finn & Køppe, Simo (red.): Humanistisk videnskabsteori, København: DR, 1995.
Hyldgaard, Kirsten: Videnskabsteori. En grundbog til de pædagogiske fag, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, 2006.
Klausen, Søren Harnow: Hvad er videnskabsteori, København: Akademisk Forlag 2005.
Newton-Smith, W.H.(ed.): A Companion to the Philosophy of Science, Oxford: Blackwell, 2000.
Okasha, Samir: Philosophy of Science. A Very Short Introduction, Oxford University Press, 2002.
Schmidt, Lars-Henrik (red.): Det videnskabelige perspektiv, Kbh: Akademisk Forlag, 1991.
Sørensen, Asger: Om videnskabelig viden – gier, ikker og ismer, Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2009.

Kursusansvarlig: Sune Frølund, www.dpu.dk/om/sufr,     
Spørgsmål om kursets indhold m.m. sendes Sunes e-mail: sufr@dpu.dk

Ansøgninger sendes til: Laila Parbst, Studienævn for ph.d.-uddannelsen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Tuborgvej 165, DK 2400 København NV, e-mail: phd@dpu.dk.
Brug venligst Application Form.