Min primære interesse vedrører de ontologiske, epistemologiske og moralske dimensioner af social interaktion. Ved at kombinere analytiske, fænomenologiske og kritiske metoder har jeg skrevet om social kognition, kollektiv intentionalitet, social normativitet og gruppers moralske ansvar. For nylig har jeg desuden undersøgt, hvordan disse socialfilosofiske spørgsmål kan hjælpe os med bedre at forstå diskrimination og vores relationer til kunstig intelligens og ikke-menneskelige dyr.
Jeg underviser blandt andet på bacheloruddannelsen i filosofi samt tilvalgene i Social minds og Humanistisk teknologiudvikling. Når jeg underviser kombinerer jeg typisk tekster og tilgange fra forskellige filosofiske traditioner (f.eks. analytiske og kontinentale).
Jeg vejleder gerne opgaver inden for socialfilosofi, fænomenologi og etik. Jeg er desuden en del af censorkorpset.