Aarhus Universitets segl

Troels Solgaard Andersen

Titel

Postdoc

Primær tilknytning

Troels Solgaard Andersen

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Jeg er historiker med særligt fokus på besættelsestiden 1940-1945, censur- og overvågningshistorie samt boghistorie mere bredt. I min forskning undersøger jeg især kulturelle aspekter af besættelsestiden, herunder bøgernes og skønlitteraturens verden og virke i praksis i en periode med politisk pres og tysk tvang. Min forskning omhandler besættelsescensurens forvaltning, men jeg arbejder også indgående med boghistoriske, litterære spørgsmål, der kredser om relationen mellem forfattere, forlæggere, bogtrykkere og stat.

Jeg underviser bredt i dansk politisk og kulturel offentlighed fra 1933-45 og mere bredt i bogens historie og virkning fra ca. 1780 til i dag. Desuden har jeg stor erfaring med at undervise i kildekritisk metode. Jeg har derudover siden septemer 2025 været ansat som debat- og anmeldelsesredaktør på tidskriftet Temp - tidsskrift for historie.

I 2024 modtog jeg min ph.d.-grad i historie fra Aarhus Universitet med afhandlingen En kulturel undtagelsestilstand. Udenrigsministeriets Pressebureaus forvaltning af bogcensuren under besættelsen 1940-1945. Afhandlingen undersøger bogcensuren i praksis med fokus på censuren af danske skønlitterære forfatteres værker og den danske stats håndtering af bogcensuren i perioden.

I øjeblikket arbejder jeg som postdoc på professor Karen Gram-Skjoldagers forskningsprojekt Denmark in Exile: Practices of Displaced Politics. Min del af projektet undersøger den militære praksis fra eksilet i London, herunder hvordan danske SOE-agenter blev rekrutteret og uddannet i Storbritannien, inden de blev sendt til Danmark for at arbejde under jorden for at hjælpe den danske modstandsbevægelse.

Udvalgte publikationer

Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle

Udvalgte aktiviteter

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle