Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Strategi Arts 2020-2025

Vision

Fakultetet tilslutter sig med strategien for 2020-2025 Aarhus Universitets vision om diversitet, ligestilling og bæredygtighed og målet om at være et forskningsintensivt universitet, der stræber efter den højeste internationale kvalitet og udmærker sig ved at skabe værdi gennem viden, ny erkendelse og samarbejde.

Mission

Fakultetet vil arbejde på at virkeliggøre denne vision ved en indsats inden for fire hovedområder: 1) forskning af den højeste internationale kvalitet; 2) fremragende forskningsbaserede uddannelser for studerende på alle niveauer; 3) samfundsengagement og fortsat samarbejde med eksterne parter; samt 4) fastholdelse og styrkelse af en velfungerende og smidig organisation med lige muligheder for alle.