“I don’t know where curiosity comes from, but if you could bottle it, I’d buy it. It’s so valuable, when things are changing so quickly, to have people on your team who are trying every day to better understand the world around them.”
Dan Shapero, Vice President of Global Solutions at LinkedIn
Citatet indledte konferencen High Tech – Human Leadership, hvor formålet var at gøre os klogere på moderne ledelse med den menneskelige faktor som omdrejningspunkt. Og netop nysgerrighed gik igen i flere af de ledelseshistorier, vi mødte på dagen. Fra Lone Scherfig, der skaber en forståelse for en tone i en film og derefter kan sætte alle medvirkendes nysgerrighed fri til at digte med på den fælles film over f.eks. Kristian Bang Nørgaard, der i spiludviklingsfirmaet Funday Factory lever af udviklernes nysgerrighed efter at kende brugernes reaktioner og videreudvikle spillene til Claus Meyer, der selv nysgerrigt har søgt og føler at han har fundet sin egen måde at bidrage til verden gennem mødet mellem kokke og udsatte mennesker, der oplever skønheden og kærligheden i det fælles måltid.
Nysgerrighed er også en vigtig faktor i forståelsen af den øgede kompleksitet, der præger vores karriereveje og -udvikling. ”Kære unge – sænk skuldrende – jeres uddannelse behøver ikke at afgøre jeres fremtid”, var et af professor i karriereudvikling Rie Thomsens budskaber til konferencen. Hun har udviklet #twistedcareer, hvor hun opfordrer alle til at dele deres karrierehistorier for at vise mangfoldigheden i de måder, et arbejdsliv kan udvikle sig på. Her har man også som ledelse et ansvar for at udvide forståelsen af arbejdsliv og få øje for, at vejen til det nuværende job for mange er ganske snoet og dog meningsfuldt sammensat.
I det hele taget blev det klart, at vi, efter to årtier med new public management og fokus på kontrakter og klare rammer, må forvente, at de næste to årtier vil have fokus på ledere, der udviser tillid, selv nærer deres egen nysgerrighed og fordybelse og som stiler efter bæredygtig og etisk forsvarlig forandring skabt af gode mennesker, der medtænker det store fællesskab. De gode menneskelige relationer og de nysgerrigt skabende mennesker i disse gode relationer kommer forud for den fælles sag, brugeren, patienten eller kunden og skaber dermed den vigtigste grund for en god forretning.
Netop etik i ledelse blev udforsket gennem hele dagen. Christina Busk fra Etikos kom ikke med en etisk redskabskasse, men viste i stedet, at hvis etik ikke er endnu ledelsesteori, påhviler det os alle at træne vores etiske dømmekraft ved at lære af erfaringen og turde dannes af de menneskers behov, som vi møder. Her opfordrede hun til at gøre som Margrethe Vestager: læs mere skønlitteratur og færre ledelsesbøger. Etik fylder ikke mere i ledelse i dag end tidligere, men tendensen er at vi går fra mit til vores og fra mig til os – ledelse udmøntes ikke alene, ledelse er samspil og etisk forsvarlig ledelse er dét, vi skaber i fællesskab.
Efterhånden som det bliver klarere for os, at det er de menneskelige relationer, der bærer en organisation, bliver ledelse til et spørgsmål om at skabe velfungerende fællesskaber og at kvalificere beslutninger.
Det gjorde blandt andre Pia Paulsen fra Danish Crown klart med sit eksempel på et employee advocacy-program, der træner medarbejderne på tværs af niveauer i at bruge de sociale medier og anvende dem til at dele historier fra eget arbejdsliv. Ved at tænke medarbejderne først kan man skabe et stærkt fællesskab, hvor stolthed og medansvar fylder, og Rikke Rønnau fra Systematic viste, hvor vigtig en investering, der ligger i onboarding-programmer i en virksomhed. Med udgangspunkt i en fælles fortælling om god ledelse, som enhver er i stand til at oversætte til deres egen hverdag og med en vedkommende virksomhedskultur i inddragende onboarding-processer investerer en virksomhed i den daglige dialog, der er nødvendig for det gode teams bæredygtigt høje niveau.
Også med det legende og flade hierarki i den æstetiske ledelse forklarede Karen Grøn fra Museum Trapholt, at relationer, kompetencer og autonomi skaber indre motivation for den enkelte. Sammen med Trine Holm Thomsen, Aarhus Teater, gjorde hun os klogere på, hvordan hele den humanistiske redskabskasse kommer i brug i deres daglige ledelse af kunstneriske institutioner. Dermed er det alt fra borgerinddragelse, organisationskultur og kreative rum til motivation, strategi og etiske dilemmaer, der spiller ind i æstetisk ledelse.
For Lone Scherfig var det også budskabet om relationelle, humanistiske og æstetiske kompetencer i ledelse og filmskabelse, der fyldte. Hun bragte begrebet ’lykkeflow’ på banen, og hvordan man som leder får sine medarbejdere ind i et lykkeflow ved at være oprigtig interesseret og vide, hvornår man skal gøre opmærksom på det, de gør godt, og hvornår man skal være stille – give folk ro, ros og udfordringer.
At få det bedste frem i andre lå også som en undertone i Claus Meyers fortællinger. Med hans #newnordiccuisine og andre projekter fokuserer han i sit lederskab på samskabelse, samfundsansvar og at “sprede kærlighed gennem mad”. På den måde hjalp han med at cementere det humane lederskab – hvor menneskelighed og det at bidrage med det mest vidunderlige, man kan, står centralt – som et farvel til New Public Management som ledelsesredskab.
Humanistisk ledelse er mange ting, blandet andet pegede Christina Busk på at ”ledelse er dannelse, menneskekundskab, fornuft, følelse, medfølelse, overbærenhed, tillid, respekt, skarphed, fasthed – fordi ledelse er at kunne gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt i den rigtige situation med den rette indlevelse”. Alle nævnte ledelsesaspekter kom frem i løbet af konferencen, men i sidste ende handler ledelse med Lone Scherfigs ord om at skabe det bedste dansegulv for alle.
