Migration og integration i et generationelt perspektiv - nye blikke på gamle studier
Seminar by MIAU – Centre for Migration and Integration, Aarhus University
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
DPU, Campus Emdrup, mandag lokale A100a og tirsdag lokale D120
I forskningen i migration og integration i Danmark dukker generationsbegrebet op i mange betydninger. Man taler om 'første generation', 'anden generation' og nu 'tredje generation', om 'den ældre generation' over for 'den yngre generation', bruger generationsbetegnelser som 'bedsteforældre', 'forældre' og 'børn', eller taler om 'generationen af gæstearbejdere' og '9.11. generationen'. Generationsbegrebet viser en opmærksomhed på ligheder og forskelle givet af den tidslige og politiske kontekst, betydningen af tidens gang, overgange og processer mellem forældre og børn, forholdet til oprindelsesland og majoritetssamfund, og på tilhørsforhold, selvforståelser, horisonter og livsstrategier.
På dette seminar har vi bedt en række forskere, der har lavet studier af migration og integration i Danmark i de sidste fire årtier - 80erne, 90erne, 00erne og 10erne - tage deres tidligere studier op igen og se på dem gennem et eller flere forskellige generationsspektre. Hvilken betydning havde den tidslige kontekst for deres studier, for de problemer og spørgsmål de undersøgte, og ikke mindst for de migranter eller efterkommere de fulgte og det Danmark og de majoritetsdanskere, som migranterne mødte? Hvordan gav det sig udtryk, at de fokuserede på første eller anden generation eller hvad viste deres studier af intergenerationelle processer? Hvad er forskellen på den anden generation, der voksede op i 80-90erne og den, der voksede op efter 2001? Kan vi ved at se på tværs af disse tidligere studier, blive klogere på specifikke generationer eller på forholdet mellem sociale generationer, migrationsgenerationer og familiegenerationer? Og kan vi med vores nutidige blik se, hvad der kendetegnede forskellige generationer af migrations- og integrationsforskning?
Talere:
Carl Ulrik Schierup, Professor Emeritus, Linköping Universitet
Jonathan Schwartz, pensioneret lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Bolette Moldenhawer, lektor, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
Flemming Røgilds, forfatter og pensioneret lektor, Institut for Sociologi, Københavns Universitet
Kristina Grünenberg, lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Mikkel Rytter, professor MSO, Afd. for Antropologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Birgitte Romme Larsen, lektor, Afd. for Pædagogisk Antropologi, DPU, Aarhus Universitet
Jette Kofoed, lektor, Afd. for Uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet
Anja Kublitz, lektor, Institut for Statsvidenskab, Aalborg Universitet
Karen Valentin, Afd. for Pædagogisk Antropologi, DPU, Aarhus Universitet
Steffen Bering Kristensen, ph.d. studerende, Afd. for Pædagogisk Antropologi, DPU, Aarhus Universitet
Discussants: Karen Fog Olwig, Marianne Holm Pedersen, Helle Bundgaard og Eva Gulløv.
Dato mandag d. 4.11 kl. 9-16.00 og tirsdag d. 5.11 kl. 9-13
Sted: DPU, Campus Emdrup, mandag lokale A100a og tirsdag lokale D120
Der er et mindre antal pladser tilbage, så hvis I vil deltage, vil vi bede jer skrive til Steffen Bering Kristensen, sbk@edu.au.dk senest d. 18.10.
Mange hilsner Steffen Bering Kristensen og Laura Gilliam, DPU, AU.
Se programmet her