Arts på Folkemødet: Afmagt, teknologi, lokalsamfund og demens
Arts var traditionen tro til stede på Folkemødet 2026 med egne debatter på AU-skibet Aurora, forskere i paneler rundt omkring i Allinge og som noget nyt: med ti studerende som nysgerrige observatører rundt om i Allinge.
Fælles for bidragene var et blik for mennesket midt i store samfundsforandringer, og at alle debatterne handlede om, hvad det er som forskningen på Arts bidrager med i omverdenen.
Der blev bl.a. sat fokus på affolkning af lokalsamfund og konsekvensen af demens. Samtidig deltog Arts-forskere i debatter om teknologi, digitale medier, AI, skærme, afmagt og demokratiske fællesskaber på andre scener end Aurora. De studerende var med som en del af fakultetets nye brandingkampagne og samlede indtryk fra debatter, samtaler og møder på tværs af Folkemødet.
Når lokalsamfund afvikles
En af debatterne på Aurora handlede om fraflytning, landsbydød og forholdet mellem center og periferi. Her deltog blandt andre Birgitte Romme Larsen, lektor ved DPU, og Martin Demant Frederiksen, lektor ved Institut for Kultur og Samfund. I debatten pegede Romme Larsen på, at mange nationale tiltag mod geografisk skævvridning stadig bliver tænkt fra centrum – også når intentionen er at flytte ressourcer ud i landet.
“Staten har flyttet sig geografisk tæt på landets yderområder, men uden at den dér formår at opføre sig socialt nær,” siger hun.
Pointen gjorde indtryk på Martin Demant Frederiksen, der især hæftede sig ved forslaget om, at de mennesker, der arbejder med regeringens planer for yderkommuner, burde sætte sig fysisk et sted som Nakskov Torv og arbejde derfra. Selv bidrog han med en anden pointe: At vi måske skal holde op med kun at tale om at “vende udviklingen”.
“Vi er nødt til at gentænke, hvad en landsby i det hele taget kan være i dag. Og så skal vi holde op med at sige ‘udkant’. Det kommer der alligevel ikke noget godt ud af,” siger han.
Teknologi, platforme og demokratiske idealer
Stine Liv Johansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, deltog i debatter om børn, unge, skærme, fællesskaber og techplatforme – og om hvorvidt vi kan organisere vores digitale liv anderledes end gennem de store techvirksomheders infrastrukturer.
“Jeg bliver mere og mere overbevist om Folkemødets værdi. Det rummer både de uformelle rammer og de svære og vigtige samtaler,” fortæller Liv Johansen.
Afmagt i velfærd og demokrati
Spørgsmålet om demokrati, velfærd og hverdagsliv gik også igen i AU-debatten “(Af)magten er over os”, hvor blandt andre Mikkel Rytter, Andreas Roepstorff og Rikke Sand Andersen deltog.
Debatten trak på både Magtudredningen 2.0 og forskningsprojektet Afmagt.dk og satte fokus på, hvordan afmagt opleves i mødet med systemet, i kommunerne, på sygehuset og i hverdagslivet – men også blandt politikere og ledere, der selv kan opleve afmægtighed.
Demens, sprog og fællessang
På AU-skibet satte Arts også fokus på demens – ikke kun som sygdom, men som noget, der rammer hverdagsliv, relationer, pårørende og fællesskaber. I debatten “Hvordan skaber vi en mere demensvenlig verden?” bidrog Rasmus Dyring, lektor ved Institut for Kultur og Samfund, med et perspektiv på, hvordan sproget kan skabe enten afstand eller værdighed.
“Ofte tales der om demens på stigmatiserende måder – som regel uden en ond hensigt. Men resultatet er det samme for de mennesker, der lever med demens, og som føler sig marginaliseret, når man for eksempel hører, at personen forsvinder,” siger Dyring.
Han pegede samtidig på behovet for at tale arbejdet i demensomsorgen op – ved at vise de gode historier om arbejdsglæde, faglighed og hverdagskreativitet, som findes rundt omkring i landets kommuner. Debatten blev et af de mest rørende øjeblikke på skibet. Det bornholmske Sundhedskor fik Aurora til at synge med, og samtalen om demens blev mærket på dækket, mens forbipasserende på kajen standsede op.
“Bornholms Sundhedskor var en helt forrygende del af vores session. Det var fantastisk at afbryde samtalen for i stedet at være sammen i fællessangen, hvor vi pludselig deler rummet og verden på helt andre måder,” fortæller Dyring.
AI, svindel og demokratiets vilkår
Anja Bechmann, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur, deltog både på AU-skibet Aurora og bl.a. på Folkemødets Forskningsscene i debatter om AI og demokrati. På Aurora var hun med i samtalen “AI, demokrati og økonomisk it-kriminalitet”, hvor spørgsmålet var, om den nye teknologi truer både vores samfund, vores tillid og vores bankkonti. På Forskningsscenen deltog hun i “Samfundsmaskiner: AI forandrer demokratiets vilkår”, hvor fokus var på, hvordan AI ikke kun effektiviserer, men også ændrer vilkårene for politik, forvaltning og borgernes mulighed for indflydelse.
Den autentiske rejse i en digital tid
Jakob Linaa Jensen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, deltog i en debat om den autentiske rejse i en AI-verden. Spørgsmålet var, hvad digitale medier, smartphones og kunstig intelligens gør ved vores måde at rejse på.
“Jeg har i mange år forsket i medier og turisme – blandt andet i, hvad digitale medier gør ved vores rejseoplevelse, hvad de gør ved forberedelserne, hvad de gør ved os under rejsen, og hvad de gør ved den måde, vi repræsenterer og fortæller om vores rejse på,” siger han.
Hans pointe var, at autenticitet ikke nødvendigvis forsvinder, fordi teknologien er med på rejsen. Men teknologien ændrer måden, vi oplever, forstår og fortæller om verden på. “Man kan godt rejse autentisk – hvis man ikke vender klogere hjem, er det fordi, man rejste dum ud,” siger Linaa.
Studerende som observatører
Ti Arts-studerende var med på Bornholm som en del af fakultetets nye brandingkampagne. De blev sendt ud som nysgerrige observatører med en opgave om at opleve, lytte og samle indtryk fra debatter og møder på tværs af programmet. Daniel W. Nightingale (nr. 2 fra højre på fotoet), der læser til bachelor på Æstetik og Kultur fortæller:
“Jeg ledte efter debatter, hvor jeg kunne blive udfordret – altså møde nogen, der mente noget andet end mig. Det er noget af det, kultur kan: åbne rum, hvor vi ikke nødvendigvis bliver enige, men bliver klogere af at være uenige.”
På den måde blev Folkemødet også et læringsrum, hvor studerende kunne opleve, hvordan forskning, politik, civilsamfund og offentlig debat mødes i praksis.
Arts på Folkemødet 2026
- Birgitte Romme Larsen, lektor ved DPU og Martin Demant Frederiksen, lektor ved Institut for Kultur og Samfund deltog begge i debatten “Når lokalsamfund afvikles – hvad mister vi?”
- Rasmus Dyring, lektor ved Institut for Kultur og Samfund deltog i debatten “Hvordan skaber vi en mere demensvenlig verden?”
- Stine Liv Johansen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur deltog i flere debatter om børn, unge, skærme, fællesskaber og techplatforme.
- Jakob Linaa Jensen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur deltog i debatten “Den autentiske rejse”
- Anja Bechmann, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur deltog i i flere debatter om AI, demokrati, digital desinformation, kriser og regulering.
- Mikkel Rytter og Rikke Sand Andersen, begge professorer ved Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Antropologi deltog i AU-debatten “(Af)magten er over os”