Læs et gymnasierettet tilvalg og få undervisningskompetence i et nyt fag
Er du gymnasielærer, og overvejer du at videreuddanne dig? På Arts kan du sammensætte udvalgte enkeltfag fra vores bachelor- og kandidatuddannelser til et gymnasierettet tilvalg - også kaldet sidefag.
Du søger optagelse på fagene via “tompladsordningen” og følger undervisningen sammen med universitetets fuldtidsstuderende.
De eneste betingelser for optagelse er, at der skal være en ledig plads på det eller de fag, du ønsker at følge, og så skal du opfylde adgangskravene. Adgangskravene er de samme som til fuldtidsuddannelsen, faget hører til på.
Du kan finde adgangskravene ved at søge fuldtidsuddannelsen frem i bachelor- eller kandidatguiden:
Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet.
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, men har tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan du i nogle tilfælde alligevel blive optaget. Det kræver i første omgang, at du søger dispensation.
Der kan fx dispenseres fra specifikke gymnasiale niveauer, hvis det vurderes, at det pågældende enkeltfag ikke kræver det specifikke niveau.
Kontakt Efter- og videreuddannelse på Arts, hvis du vil vide mere om mulighederne for dispensation.
1. Log på ansøgningssystemet DANS og log ind med MitID.
2. Opret og send din ansøgning inkl. følgende oplysninger:
Du kan søge optagelse to gange om året (se datoer til højre)
Det er op til dig, hvor mange enkeltfag du vil søge per semester.
Søger du optagelse på flere fag, skal du lave en ansøgning pr. fag. Du skal ikke prioritere de fag, du søger optagelse på. Vi sender et afgørelsesbrev pr. ansøgning, og du skal takke ja eller nej til hvert optagelsestilbud.
Du får svar på din ansøgning via den mail, du har registreret i ansøgningssystemet.
Bliver du tilbudt optagelse, skal du takke ja eller nej til din tilbudte studieplads inden for den frist, som er angivet i dit tilbudsbrev.
Vi bestræber os på at give svar på rettidige ansøgninger senest medio august/januar. På nogle enkeltfag får du først besked om optagelse tættere på studiestart, da vi først på dette tidspunkt ved, om der er ledige pladser.
Et gymnasierettet tilvalg består af et bachelor- og et kandidattilvalg. Du opnår undervisningskompetence, når du har bestået alle fag på bachelor- og kandidattilvalget. For at kunne undervise på et gymnasie, skal du desuden tage pædagogikum.
Nedenfor kan du se alle gymnasierettede tilvalg på Arts. Klik på tilvalgene for at læse om dem. Vær opmærksom på, at du ikke skal søge optagelse via tilvalgenes egne sider. Du søger via siden her, når der er åbent for optag.
Dit centrale fag afgør, hvilke tilvalg du kan læse. Hvis en kombination ikke er mulig, står det under “Adgangskrav” på tilvalgets side.
Vi sender en faktura pr. fag forud for semesterstart. Se information om priser i faktaboksen i højre side.
Deltagerbetalingen dækker omkostninger til undervisning, tre eksamensforsøg pr. fag og administration.
Du kan først gå til eksamen, når din betaling er registret i vores system.
Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i det semester, du er optaget. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du søge optagelse og betale igen. En ny betaling giver ikke flere eksamensforsøg, og du kan ikke gå til eksamen i et fag, du allerede har bestået.
Der kan udover deltagerbetalingen kommer udgifter til undervisningsmateriale.
Statstilskuddet til deltidsuddannelser fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.
Ønsker du at afmelde dig et fag, skal du gøre det skriftligt til Efter- og videreuddannelse på Arts. Du afmelder dig ved at sende en mail til [email protected].
Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis vi modtager din skriftlige afmelding inden første undervisningsgang og senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre, senest 1. februar ved undervisning i forårssemestre.
Når undervisningen er startet, kan deltagerbetalingen ikke længere refunderes.
Der er er ikke længere åbent for ansøgninger til optagelse i efteråret 2026.
Ansøgningsfristen var den 8. juni 2026.
Er du i gang med et tilvalg i Nordisk sprog og litteratur som hel-på-del studerende, kan du læse mere på siden for hel-på-del på Nordisk.
Deltagerbetaling pålægges ikke moms.
Kontakt Efter- og videreuddannelse, Arts
[email protected]
87 16 10 97
Mandag til torsdag: 8.00-12.00 og 12.30-15.30
Fredag: 8.00-12.00 og 12.30-14.30