Mere end 82.000 elever på 8. klassetrin fordelt på 23 lande deltog i den internationale ICCS-undersøgelse af unges politiske dannelse, der blev gennemført i 2022.

De første hovedresultater blev offentliggjort november 2023 og viste bl.a., at danske unge scorer topkarakter sammenlignet med unge i andre lande, når det kommer til viden om samfund og demokrati – men også, at deres viden er faldet markant siden den foregående undersøgelse fra 2016.

I dag udkommer så den samlede bog om undersøgelsen: ’Politisk og demokratisk dannelse i en krisetid’. I bogen analyserer Jonas Lieberkind og Jens Bruun, begge lektorer ved DPU, Aarhus Universitet, danske unges opfattelser af sig selv som kommende borgere og deres indstillinger til demokratiet.

Politik bliver i hjemmet

Bogen giver nye perspektiver på den aktuelle debat om unge og skærm. ICCS-undersøgelsen viser nemlig, at danske unge stort set ikke bruger sociale medier til at tale om politiske og sociale emner. De taler til gengæld i højere og højere grad om det derhjemme sammen med familien.

”Vi går ud fra, at alting bliver mere og mere digitalt, men som kommende borgere, der forholder sig til politiske og samfundsmæssige spørgsmål, er danske unge langt mere analoge end digitale. De politiske samtaler finder sted i hjemmet sammen med de nære relationer. Det er jo et tankevækkende resultat i lyset af den aktuelle debat om, hvor meget skærme fylder i børn og unges liv,” siger Jonas Lieberkind.

Fem procent af de unge kommenterer politisk indhold på sociale medier, fire procent deler politisk indhold, og kun tre procent poster eget politisk indhold.

”At de unge i så ringe grad giver udtryk for politiske holdninger på sociale medier, er et interessant resultat, set i lyset af den udbredte frygt for, at unge udvikler ekstreme holdninger i lukkede fora på internettet. Og det hører med til billedet, at danske unge faktisk også er blandt dem, der forholder sig mest kritisk til sociale medier og deres troværdighed,” siger Jens Bruun.

Mindre offentlig meningsudveksling

Danske unge taler også om politik og udveksler meninger i skolen, ikke mindst fordi lærerne opfordrer dem til at diskutere som en del af undervisningen.

”Her ligger vi højt i Danmark, men det er faldet siden den seneste undersøgelse.  Vi kan altså konkludere, at den politiske samtale ikke foregår på nettet. Den foregår i mindre grad end tidligere i skolen. Til gengæld foregår den i stadigt højere grad derhjemme. Det ser altså ud til, at den offentlige udveksling af mening bliver mindre, mens den private refleksion i familien over samfundet bliver større,” siger Jens Bruun.

Jonas Lieberkind tilføjer:

”Sat på spidsen er det udtryk for stigende polarisering, hvor man taler sammen om bestemte emner med nogle, man kender godt, og måske er enige med på forhånd. Men det er ikke en polarisering, der finder sted i lukkede digitale fora, men i analoge samtaler, der bliver inden for hjemmets fire vægge.”

Engagement i klimaet halter

Undersøgelsen viser også, at danske unge i mindre grad end deres europæiske jævnaldrende ser klima- og miljøforandringer som en trussel mod fremtiden.

”Det går jo imod den almindelige forståelse, som ikke mindst medierne er med til at udbrede, at danske unge er meget engagerede i klimaet. Danske unge ved generelt meget om politik og interesserer sig i høj grad for samfundsforhold, sammenlignet med unge fra andre lande. Men selvom de også forventer at stemme til valgene, er de blandt dem, der mindst forventer at involvere sig politisk aktivt i samfundet. Det viser sig ikke mindst i deres syn på miljø- og klimaforandringerne. De er optaget af klima og miljø, men ikke på samme niveau som unge fra de fleste andre europæiske lande,” siger Jens Bruun.

Pigerne står stærkest

Undersøgelsen viser også markante kønsforskelle. Piger scorer højere end drenge på viden om politik og samfundsforhold, de opfatter i højere grad end drenge klasserummet som åbent og inviterende til politiske samtaler, og de deltager i højere grad i elevråd og andre politiske aktiviteter på skolen.

”I de tidligere undersøgelser har vi stort set ikke kunne måle nogen forskelle mellem kønnene på de forskellige parametre for politisk dannelse. Men det kan vi nu. Hvis man skulle være kæk, kunne man sige, at det er nemmere at være pige end dreng i skolen, hvis man gerne vil blive en demokratisk borger. Og det åbner selvfølgelig for en række pædagogiske og didaktiske spørgsmål om, hvilken skole, hvilket klasserum og hvilken undervisning, der bedst udvikler både piger og drenges politiske dannelse,” siger Jonas Lieberkind.

Kønsforskellen bliver særligt tydelig i drenge og pigers forskellige holdninger til ligestilling. De unge bliver i ICCS-undersøgelsen spurgt, om der bør være lige løn for samme arbejde, om der bør være lige mange kvinder og mænd i parlamenterne, om kvinder og mænd generelt bør have samme rettigheder osv.

Danske unge går generelt ind for ligestilling og ligger over gennemsnittet blandt de deltagende lande, men i forhold til den seneste undersøgelse er forskellen mellem piger og drenges syn på ligestilling blevet større.

”Ser man på de danske piger, er deres tilslutning til kvinders lige politiske rettigheder steget uafbrudt siden den første ICCS-undersøgelse i 2016. Omvendt er drengenes tilslutning faldet siden 2016. I den nye undersøgelse kan vi altså ikke blot konstatere, at pigerne fortsat vægter kønnenes lige politiske rettigheder højere end drengene, men at denne forskel også er vokset siden den seneste undersøgelse,” siger Jonas Lieberkind.