Nicola Ialongo, postdoc på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet, har analyseret datasæt af tidlige mønter fra perioden 1500-27 f.v.t. Hans resultater tyder på, at introduktionen af mønter ikke fundamentalt ændrede de eksisterende mønstre for monetær cirkulation. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Human Dynamics under titlen: "Introduktionen af mønter i Europa ændrede ikke allerede eksisterende monetære mønstre."

"Jeg fandt ingen beviser for, at introduktionen af bronzemønter i Europa under den romerske republik ændrede pengenes natur. Bronze havde cirkuleret som penge i hvert fald siden den mellemste bronzealder (ca. 1500 f.v.t.) og blev primært brugt til at købe dagligvarer på lokale markeder. Bronzegenstande blev brudt i mindre stykker, deres værdi kvantificeret efter vægt, og disse fragmenter cirkulerede som penge. Skriftlige optegnelser og arkæologiske beviser viser, at denne praksis fortsatte langt ind i slutningen af det 1. årtusinde f.v.t. I denne periode blev små bronzefragmenter ofte brugt som betalingsmiddel sammen med bronzemønter. På baggrund af statistisk modellering fandt jeg, at de tidligste bronzemønter (ca. 300-30 f.v.t.) udviste de samme cirkulationsmønstre som små bronzefragmenter," forklarer Nicola Ialongo.

De første standardiserede bronzemønter blev brugt på samme måde, som bronzefragmenter var blevet brugt i årtusinder: til at betale for varer og tjenester, især på lokale markeder og daglige transaktioner.

Vejede fragmenter eksisterede side om side med introduktionen af formelle mønter og forsvandt kun gradvist, efterhånden som mønter blev mere udbredte og accepteret som standardiseret valuta. Økonomitypen ændrede sig dog ikke væsentligt.

Et bidrag til forskning i pengenes oprindelse

Ideen til undersøgelsen opstod ved at udfordre en mangeårig antagelse blandt arkæologer, historikere og antropologer. "Forestillingen om, at opfindelsen af mønter var revolutionerende, er udbredt," siger Nicola Ialongo og uddyber: "Ideen om, at penge kan have eksisteret altid, og at mønter ikke fundamentalt ændrede deres funktion, underminerer opfattelsen af en skarp skelnen mellem 'primitive' og 'moderne' økonomier."

Undersøgelsen rejser også nye spørgsmål, især om, hvorvidt mønstre observeret i det antikke Italien også findes i andre dele af verden og tidsperioder. Ifølge Ialongo kunne det næste skridt være at udvide datasættet:

"Det næste spørgsmål er, om det mønster, der blev observeret i det antikke Italien, er et unikt tilfælde, eller om det repræsenterer en udvikling, der er fælles for forskellige dele af verden i forskellige perioder. Med andre ord: Er pengenes og markedernes lange historie en vestlig ejendommelighed, eller er det et universelt træk ved menneskelig adfærd? Datasættet bør udvides til at omfatte andre forhistoriske og historiske kontekster på andre kontinenter."

Bag om forskningen:

Undersøgelsestype: Kombination af arkæologiske data og kvantitativ analyse
Link til den videnskabelige publikation: Introduktionen af mønter i Europa ændrede ikke allerede eksisterende pengemønstre

Kontakt
Nicola Ialongo, postdoc
Institut for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: nicola.ialongo@cas.au.dk