I feature-artiklen giver Bertel Haarder udtryk for, at den frie samtale kan være tyrannisk. Derfor kan der være brug for at sætte grænser for samtalen. Lene Aarøe mener, at vi er mere styret af følelser end af fornuft, når vi lufter vores politiske meninger. Den tendens accelereres i en tid, hvor misinformation præger den demokratiske samtale, og viden og kendsgerninger er til diskussion, problematiserer Oliver Kaufmann. Han efterlyser, at vi i vores samtaler bruger vores evne til at 'træde ud af os selv'.

Vi er mere forskellige, end vores demokratiske samtaleidealer kan bære, påpeger Jonas Lieberkind, der i denne artikel forklarer, hvorfor demokrati og den demokratiske samtale grundlæggende er ramt af kaos. Han har ligesom Eva Lindhardt blik for den uenighed, der er på spil i klasselokalet – særligt når kontroversielle emner er til debat. Her kan ’uenighedsfællesskaber’ lære eleverne at være uenige.

Scenariedidaktik involverer og engagerer eleverne i en grad, som traditionel undervisning ifølge Jeppe Bundsgaard ikke kan. Det rykker ved lærerens autoritet, men det er ikke nødvendigvis et problem, argumenterer Jørn Bjerre. Han mener, vi skal gentænke lærerautoriteten og rette fokus mod den myndige lærer, som sætter eleverne i centrum og viser vej ud i verden.

Sanktioner og magtanvendelse er ikke alternativer til den pædagogiske samtale i skolen, lyder det fra Lars Qvortrup og Louise Bøttcher, der insisterer på, at ingen børn er uden for pædagogisk rækkevidde. Vi skal, mener forskerne, forstå de udadreagerende børns adfærd som en invitation til samtale, der kræver andre svar og redskaber end magtens.

Vi skal blive bedre til at lytte til hinanden, lyder det fra Kirsten Hyldgaard, som med hjælp fra psykoanalysen guider os igennem de svære og intime samtaler om sex, kønsforskel og seksualitet. De samtaler skal vi også tage i klasselokalet, hvor børn og unge alt for ofte bliver ladt i stikken og ikke får den nødvendige seksualundervisning.

I sin leder hilser Claus Holm den klassiske lærerautoritet velkommen tilbage i skolen. Det gør han i en tid, hvor idealet om den ligeværdige samtale mellem lærer og elev udfordres af både politikere og lærere. De efterlyser respekt for pædagogisk og faglig autoritet som en forudsætning for at føre lærerige samtaler med eleverne.

Vi diskuterer for tiden karakterdannelse i skolen. Men det er ikke nyt - det gjorde vi også i 1940’erne, fortæller historiker Ning de Coninck-Smith i denne kommentar, hvor hun analyserer skoleliv, demokrati og dannelse under besættelsen 1940-1945. 

Som altid giver vi et overblik over de nyeste bogudgivelser fra DPU-forskere.

God læselyst!

Asterisk-redaktionen