I Danmark bryster vi os af en sammenhæng i uddannelsessystemet mellem folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter, hvor vi uddanner studerende med kompetencer, som passer til et arbejdsmarked i evig forandring.

Derfor vil det være forfejlet, hvis professionshøjskolerne i fremtiden skal uddanne dimittender på kandidatniveau, som SF forslår i udspillet 'Gode uddannelser er nøgle til velfærd'. Med det udspil vil partiet opbygge parallelle forløb i et ellers sammenhængende uddannelsessystem.

Allerede i 2011, da Danmarks Evalueringsinstitut for undervisningsministeriet gennemførte en analyse om behov for og relevans af at udvikle professionsmasteruddannelser, var det som nu Dansk Industris klare position, at nye uddannelser skal tage udgangspunkt i, om der er et udækket kompetencebehov på arbejdsmarkedet. 

Når SF tror, at flere vil tage en velfærds-uddannelse, hvis professionshøjskolerne får mulighed for at uddanne kandidater, mener vi, at de tager fejl.

Maja Horst og Anne-Mette Hvas Dekaner, Aarhus Universitet

Kandidatuddannelserne eksisterer allerede
På professionshøjskoler og på universiteterne er vi enige om, at gode uddannelser er en nøgle til endnu bedre velfærd. Og derfor er det helt centralt, at universiteterne også er med til løfte velfærdsuddannelserne ved at tilbyde ambitiøse og interesserede studerende mulighed for at tage en kandidatuddannelse.

For universiteterne er målet at tilføre velfærdsuddannelse den nyeste, forskningsbaserede viden, så velfærdspersonalet er uddannet på højeste internationale niveau, og så de kan arbejde i en stadig mere kompleks verden.

Det giver nemlig sygeplejersker, lærere og pædagoger mulighed for at kombinere praksiserfaring og analyseevne til at løfte den sektor, de oprindeligt blev uddannet til.  

Derfor er det også essentielt, at forskningen ikke bliver smurt tyndt ud over endnu flere videreuddannelsesmuligheder, da det vil slække kvaliteten.

SF tager fejl
Når SF tror, at flere vil tage en velfærdsuddannelse, hvis professionshøjskolerne får mulighed for at uddanne kandidater på en masterprofessionsuddannelse, mener vi, at de tager fejl.

Samfundet har hverken brug for eller råd til, at der etableres et parallelt kandidatspor på professionshøjskolerne.

Maja Horst og Anne-Mette Hvas Dekaner, Aarhus Universitet

For handler det ikke i virkeligheden om de grundlæggende arbejdsforhold som fleksibilitet, løn og anerkendelse? Og vil det ikke være der, SF skal sætte ind, hvis de for alvor vil trække flere unge til velfærdsuddannelserne? 

Henholdsvis 85 procent af lærere og 84 procent af pædagoger, som tager en kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet, beskæftigelse i relevante brancher. De tager altså ny teoretisk viden med sig tilbage til praksis, som bliver til direkte gavn for børn og unge. Lærerne og pædagogerne vender tilbage og varetager specialistfunktioner i og omkring skole og institutionsområdet, herunder inden for PPR med mere, samt til at varetage undervisning ved professionshøjskoler.

Det er godt, at professionshøjskoler og universiteter i dag samarbejder om uddannelse, fordi bevægelsen mellem teori og praksis gør uddannelserne både det ene og det andet sted langt bedre. På universiteterne forsker vi i den nyeste udvikling, og den forskning skal ud og arbejde i praksis.

Samfundet har hverken brug for eller råd til, at der etableres et parallelt kandidatspor på professionshøjskolerne.