Digitaliseringens betydning for de yngste skal kortlægges i nyt forskningsprojekt
I dag kan børn swipe på en skærm, før de lærer at kravle, og det digitale liv er en integreret del af hverdagen for de yngste generationer. Et nyt forskningsprojekt under ledelse af professor MSO Eva Gulløv fra DPU, Aarhus Universitet skal undersøge, hvordan digitaliseringen påvirker små børns liv og udvikling. Projektet har modtaget en bevilling på knap 12 millioner kroner fra Partnerskab for Børneforskning.
Kontakt:
Eva Gulløv, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet
E: evag@edu.au.dk
T: 93 50 81 47
Fakta om projektet:
Projektets titel er: Småbørnsliv i det digitaliserede samfund.
Fra DPU, Aarhus Universitet deltager lektor Karen Ida Dannesboe, lektor Andreas Lieberoth, ph.d.-stipendiat Anna Skov Jensen og professor MSO Eva Gulløv, der leder projektet.
Fra Københavns Professionshøjskole deltager lektor Kira Saabye Christensen og lektor Karen Prins.
Projektet har fået 11.886.121 kr. i støtte fra Partnerskab for Børneforskning, en enhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arbejder for at styrke børneforskning i Danmark.
Til projektet tilknyttes yderligere en ph.d.-stipendiat, der skal ansættes ved Aarhus Universitet.
De seks delprojekter finder sted i tæt samarbejde med seks dagtilbud i Københavnsområdet og Nordjylland.
Udover et tæt samarbejde gennem hele forskningsprocessen med de involverede dagtilbudsledere, ansatte og forældre, er der til sparring og rådgivning nedsat en referencegruppe bestående af repræsentanter fra en række relevante organisationer samt et internationalt board af prominente forskere inden for pædagogik, barndom, digitale medier og forskningsetik.
De seks delprojekter
- går tæt på børnelivet med udgangspunkt i observationer og samtaler med børn i børnehaver.
- Går tæt på de fagprofessionelle i børnehaverne, og hvad digitalisering betyder for deres arbejde
- Har fokus på skærmbrug i hjemmet, og hvad digitalisering betyder for familielivet
- Undersøger omfanget af børns skærmbrug hjemme. Det er en kvantitativ kortlægning og omfatter småbørnsforældre i hele landet, samt fra de institutioner, der indgår i projektet.
- Udforsker om der er forskel på, hvordan digitalitet indgår i hjem og daginstitution i en forskellige dele af landet. Her indgår to institutioner i Nordjylland, en i en mindre landsby og en i en større by.
- Undersøger om socioøkonomiske forskelle har betydning for de måder, digitalitet indgår i små børns hverdagsliv og sociale samspil i familier og børnehaver.
Projektet ’Småbørns liv i det digitaliserede samfund’ er et samarbejde mellem forskere fra DPU, Københavns Professionshøjskole og seks børnehaver i Nordjylland og København.
Med seks forskellige delprojekter under samme paraply, hver med sit særlige fokusområde, dækker det nye projekt bredt. Målsætningen er at belyse en række aspekter af, hvad digitaliseringen betyder for børns opvækst og sociale relationer samt for pædagogik og familieliv.
” Vi håber jo at kunne sige noget om, hvordan det er at vokse op i det digitaliserede samfund,” siger projektleder, Eva Gulløv. Hun ser projektet som en unik mulighed for at belyse et helt centralt vilkår i små børn liv i dag.
Et nyt børneliv
Den verden, børn vokser op i, er med digitaliseringen blevet markant anderledes end den, tidligere generationer har trådt deres barnesko i.
”Der har været mange diskussioner de seneste år omkring børn, især små børn, og skærmbrug. Er det godt eller skidt, hvor meget skærm må man bruge osv. Jeg vil gerne væk fra at reducere det til et spørgsmål om det enkelte barns antal timer foran en skærm. Og i højere grad fokusere på, at vi de sidste 10-15 år har haft en kæmpe kulturrevolution, hvor hele vores samfund er blevet digitaliseret på en måde, som ingen af os helt ved, hvad betyder for vores måde at se på os selv, interagere med hinanden, være sociale mennesker på,” siger Eva Gulløv og tilføjer:
”For den generation, der vokser op nu, er det digitaliserede samfund verden det normale. Dermed bliver afsættet for vores projekt mere kulturanalytisk, ja en næsten filosofisk diskussion af, hvad vil det sige at være – eller blive – menneske i det digitaliserede samfund.”
Samfundet spejler sig i børnene
Et af de områder, hvor man kan observere digitaliseringens effekt, er i den måde, små børn leger sammen på i daginstitutioner. Børnelivet har forandret sig, så referencerammen for børns leg i dag ikke nødvendigvis er ”hulebyg”, men ”Minecraft-hus.” Børnene bruger de referencer, de har fra alt det, de oplever – også i det digitale liv – når de møder hinanden i legen.
”Børnenes lege og referencer afspejler selvfølgelig den verden, de vokser op i, som set over tid jo har ændret sig. Og det sætter sig igennem på alle mulige måder, f.eks. når de tegner små smartphones, så de kan fotografere hinanden, og de udstyrer deres bamser med smartphones. Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt det er godt eller skidt. Det, som interesserer os, er, hvad det gør ved deres samvær og relationer. På mange måder er børneliv nok det samme, som det har været tidligere. De refererer bare til noget andet, og her er det altså tydeligt, at samfundet spejler sig i børnene. De forventer f.eks. af hinanden, at de kender bestemte computerspil eller karakterer fra diverse YouTube videoer,” siger Eva Gulløv.
En vigtig dimension af forskningen er derfor også at undersøge, hvordan digitaliseringen påvirker børns sociale dynamikker.
"Vi ønsker at forstå, hvordan teknologi påvirker, hvem der bliver venner, og om børn fra mindre digitalt engagerede hjem risikerer at blive socialt marginaliserede," siger Eva Gulløv. Et element i undersøgelsen er derfor også at belyse, om der er ulighed forbundet med forskellig adgang til teknologi – også ift. børnenes sociale interaktioner.
Brug for viden om, hvordan vi skal begå os
Projektet vil over en fireårig periode belyse et område af forskningsmæssig stor betydning. De seks delprojekter vil adressere et essentielt livsvilkår i den moderne barndom, hvor børn i dag vokser op som indfødte i en ny digital virkelighed, som vi endnu kun er begyndt at forstå.
Eva Gulløv understreger, at denne forskning er vigtig på flere niveauer.
”Der er kommet et nyt fænomen i vores liv, og selv om vi alle sammen føler, at vi er fortrolige med computere og smartphones, så er det altså kun 15 år siden, vi ikke havde dem. Så det er nyt, at de yngste børn møder det så tidligt. Vi har brug for viden om, hvordan vi – både børn og voksne – skal begå os i det, hvad det gør ved vores relationer, ved nærvær, samvær og selvforståelse, og dermed hvad vi skal gøre som pædagoger og som forældre. Så selvom vi ikke har et normativt udgangspunkt, så håber vi, at vi kan ende med at sige et eller andet om, hvordan digitaliseringen påvirker livet, og hvad der er af udfordringer i det: Hvad gør det digitaliserede samfund ved forældreskab, ved barndom og ved pædagogik?”
Projektet forventes afsluttet i 2028, og resultaterne vil, ud over videnskabelige artikler, blive præsenteret på blandt andet en udviklingsdag med fremlæggelse for pædagoger, ledere og konsulenter og en afsluttende konference for praksisfeltet samt munde ud i undervisningsmateriale til pædagogstuderende.