Angsten for at blive stemplet som dum eller ligefrem blive mobbet, fordi man ikke kan læse, fylder meget i ordblinde unges liv. Men ordblindeefterskoler kan hjælpe de unge til en nemmere og bedre tilværelse.

Det fortæller ungdomsforsker Niels-Henrik Møller Hansen fra Aarhus Universitet. Sammen med sin kollega Tilde Mette Juul står han for en omfattende undersøgelse af, hvad unge ordblinde får ud af at gå på de særlige ordblindeefterskoler. Undersøgelsen viser, at ordblindeefterskoler bryder tabuet og giver de unge ordblinde på de ældste klassetrin nyt livsmod, fordi de møder ligestillede unge.

”På efterskolen er de alle i samme båd og kæmper med de samme læsevanskeligheder. Flertallet af eleverne mener, at det er rart at gå på en efterskole, hvor alle har de samme problemer med at læse. Pludselig føler de sig ikke længere unormale og udenfor. Det giver et helt andet overskud til bare at være en normal teenager,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Vil være normale
Langt størstedelen tager først og fremmest af sted på efterskole for at lære at læse. Og de slider for at nå dertil.

”I deres stræben efter at blive normale, slider de sig gennem skolen. Nogle betragter det som sidste chance, og derfor tager de opholdet meget alvorligt,” understreger Tilde Mette Juul, der har været forskningsassistent på projektet.

Knækker læsekoden
Størstedelen af eleverne får et stort læringsudbytte, konkluderer forskerne. Faktisk oplever 90 % af de unge at have udviklet sig fagligt i både dansk og andre fag.

”Mange unge beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. For en del unge handler det om at få knækket læsekoden og samtidig bruge tid på at træne deres læsning. Andre har fortsat svært ved at læse, men fordi de får computerprogrammer, der kan læse tekster op, får de adgang til den samme viden, som hvis de kunne læse, og det giver dem en oplevelse af, at de rent faktisk kan læse,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Kompetente lærere skaber tryghed
   De unge peger også på den frie adgang til lektiehjælp og it-redskaber som årsag til deres faglige udvikling, og ikke mindst spiller lærerne en vigtig rolle.

”De unge synes, at lærerne er fagligt kompetente, og de har tillid til, at de ved, hvad der er bedst for dem. De oplever endda, at lærerne har forventninger til dem og tror på deres faglige kvaliteter. De giver også udtryk for, at lærerne kender til deres problemer, og det får dem til at føle sig trygge i undervisningssituationerne,” siger Tilde Mette Juul. 

Selvtilliden stiger
Det sociale aspekt og den personlige udvikling er ikke det primære fokus, men det viser sig efterfølgende, at de unge også udvikler sig på den front. 40 % af eleverne vurderede, at deres selvtillid inden efterskoleopholdet var lav eller meget lav, hvorimod tallet i slutningen af skoleåret var faldet til 7 %.

”Deres selvtillid stiger i løbet af efterskoleopholdet. Og her er det bemærkelsesværdigt, at selvtilliden kommer sideløbende med elevernes faglige udvikling. På den måde kan man sige, at fagligheden booster selvtilliden,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.


Fakta

22 % af de unge i undersøgelsen vurderede, at de havde et dårligt eller meget dårligt liv, inden de kom på efterskole, men tallet falder til ca. 4 % i slutningen af skoleåret.

Samtidig stiger andelen af unge, der mener, at de har et godt eller et meget godt liv, fra 51 til 79 %. 28 % følte sig altid eller ofte ensomme, før de kom på efterskole, men efter opholdet falder det til 9 %.

Artikel og rapport
Læs uddybende artikel i Magasinet Asterisk

Download rapporten Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse
 

Kontakt
Niels-Henrik Møller Hansen, adjunkt, Aarhus Universitet
Tlf.: 26 29 68 22
E-mail: nmh@dpu.dk

Tilde Mette Juul, forskningsassistent, Aarhus Universitet
Tlf.: 51 70 39 95
E-mail: tmj@dpu.dk