Aarhus Universitets segl

En litteraturforsker om den olympiske hymne

Litteraturforsker Stefan Kjerkegaard behandler den olympiske hymne, som siden 1960 har åbnet De Olympiske Lege. Den er fuld af højtravende ord – men holder budskabet og er lyrikken stadig til stede i de moderne lege?

Adjunkt i nordisk, Stefan Kjerkegaard
Den olympiske Hymne

Inden for lyrikken skelner man mellem hymnen, som er en jubelsang og elegien, som er en klagesang. OL hymnen er en traditionel hymne og næsten så traditionel, kunne man sige, at den bliver intetsigende. Den indeholder en af hymnens mest brugte stilfigurer, apostrofen, som er en taler, der henvender sig til noget fraværende som om dette eller denne er til stede i digtet.

den trækker ånden ned på jorden, men omvendt er ånden også det, der løfter legene op på et andet niveau

Det er selve henvendelsen, der skal få den antikke ånd til at materialisere sig. Og voila: Til sidst ser vi et tempel i hymnen, hvortil alle folkeslag iler. Apostrofen er vigtig for hymnen, fordi den trækker ånden ned på jorden, men omvendt er ånden også det, der løfter legene op på et andet niveau, hvor de bliver ædle.

OL hymnen har en speciel funktion, hvor den ikke skal fylde for meget, og hvor alle helst skal kunne nikke genkendende til budskabet, hvis der ellers er noget. Her har vi godt nok fat i en oversat version og derfor kan finurlige sproglige pointer være gået tabt. Jeg skal ikke kunne sige det. Men med disse forbehold må budskabet i hymnen være, at legene egentlig er udtryk for en evig (god sports)ånd.

 

Den handler ikke om store, fyldte stadions, om hvor meget Usain Bolt kan hive hjem i sponsoraftaler, eller den slags. Den handler om æren i lyset af denne evige, gode sportsånd. Der er tale om ”ædle lege” og egentlig burde det være nok at vinde en krans af stedsegrønne grene, hverken mere eller mindre.

Det er her, at stålets styrke i kroppen virker mest synliggjort.

Hymnen taler om at give kroppen stålets og ærens styrke, og de fleste vil formentlig også forbinde OL med atletikken. Den har på en måde bevaret sin uskyld og den evige antikke ånd i sig. Det er her, at stålets styrke i kroppen virker mest synliggjort. Selvom vi udmærket ved at hormoner, doping og den slags sikkert ikke er helt ualmindeligt. Hvem husker ikke Ben Johnson ved OL i Seoul? Johnson fik to dage efter sejren i 100 m frataget sin guldmedalje og i stedet blev den givet til vores allesammens superhelt Carl Lewis. Men det viste sig så sidenhen, at Lewis heller ikke udelukkende løb på antik ånd. Det er der dog ikke mange, der husker. Antik ånd og doping må således helst ikke forveksles.

Nuvel, det nærmeste vi kommer et tempel med evig ånd i dag, er nok de fyldte sportsstadions, og sådanne arenaer er gennemkommercialiserede (af den moderne evige ånd). Dog, i ganske få øjeblikke lader den oprindelige antikke ånd sig måske alligevel føle. Fx ved åbningen af legene, når den olympiske ild ankommer og så videre. Her mærker man måske noget andet og mere.

Temmelig latterligt var det derfor ved OL i Beijing, hvor vores superhåndboldmålmand Kasper Hvidt efter sigende nægtede at deltage i åbningen af legene, fordi han skulle sidde oppe på sit hotelværelse og fokusere på den første kamp.

Det burde være nok til en diskvalifikation

Det burde være nok til en diskvalifikation. Den antikke ånd var da heller ikke på Danmarks side, da kampene gik i gang og vi tabte til Kroatien i kvartfinalen. Måske en lærestreg til Hvidt og os andre, der kun har godt af at høre OL-hymnens budskab en gang til.

 

Fakta om den olympiske hymne

  • Den olympiske hymne afsynges under åbningsceremonien
  • Mens den synges, hejses det olympiske flag
  • Melodien til hymnen blev komponeret til de første moderne olympiske lege i 1896 af Spyros Samaras i 1896 til et digt af Kostis Palamas
  • I 1958 blev den godkendt af IOC som officiel olympisk hymne

Om Stefan Kjerkegaard

Stefan Kjerkegaard er adjunkt i nordisk litteratur og har skrevet flere bøger om blandt andet om de danske digtere Simon Grotian og Per Højholt. Han forsker i det selvbiografiske stof i digte og romaner, der rækker ud over litteraturen. Derudover skriver han om lyrik og litterære oplevelser på bloggen Den store litteratyr.

Tema om OL:

OL indtager London fra den 27. juli til den 12. august. Du kan blive klogere på forskellige faglige perspektiver af OL. Læs, hvad to forskere fra Arts har skrevet om henholdsvis de olympiske ringe og den olympiske hymne. Du kan også læse artikler om andre OL-emner samt finde kontaktoplysninger i vores ekspertliste.

- Religiøse ritualer ved OL
Olympisk leg med smerte 
- OL - en prøvelse for briternes fællesskab
- En semiotiker om de olympiske ringe
- OL som katalysator for byudvikling