De Olympiske Leges velkendte symbol - de fem sammenkædede ringe - er tegnet af legenes stifter, Pierre de Coubertin. Ganske vist først tyve år efter planlægningen af de første moderne lege i 1896, nemlig i 1914 - hvor ringene fx kunne præsenteres med det olympiske motto "Citius, Altius, Fortius" – ”hurtigere, højere, stærkere”. Senere kom ringenes farver til.

Men myten synes ikke at have noget på sig, den stammer snarere fra da nazisterne organiserede legene i Berlin 1936.

På grund af Første Verdenskrig blev OL udskudt og symbolet ikke som planlagt brugt i 1916. Det blev først fra legene i Antwerpen 1920. En myte vil vide at de Coubertin havde set et oldgræsk symbol, som han - ligesom de antikke lege – kopierede. Men myten synes ikke at have noget på sig, den stammer snarere fra da nazisterne organiserede legene i Berlin 1936. Dér fandt deres organisator Carl Diem på den ide, vi stadig bruger med et løb med den olympiske fakkel ad en rute fra Olympia på Peloponnes og til den aktuelle arrangementsby. I 1936 løb ruten via Delfi, hvor tyskerne anbragte en sten med de Coubertins indhuggede symbol – en sten der synes at have fået senere fortolkere til at tro, at tyskernes sten og symbolet så måtte stamme fra det gamle Grækenland!

Symbolet skal altså snarere ses i samtidens sammenhæng. De Coubertin forklarede selv i 1931 ideen bag designet: “A white background, with five interlaced rings in the centre: blue, yellow, black, green and red (…) is symbolic; it represents the five inhabited continents of the world, united by Olympism, while the six colors are those that appear on all the national flags of the world at the present time.”

Symbolet skal naturligvis ses i konteksten med opfindelsen af andre ceremonier, principper og symboler med henblik på indstiftelsen af Legene som institution, hvor man låner principper fra staters ceremonielle selviscenesættelse: nationalflag, nationalsang, valgsprog, tildelingen af medaljer, og så videre. Men det skal også mere præcist ses i konteksten af symbolisering af globale organisationer med det idealistiske sigte at forene menneskeheden.

Ser man nærmere på symbolet, er det også påfaldende, at ringenes sammenkædning kun har en meget vag betydning

Ideen med de fem (beboede) kontinenter er naturligvis at symbolisere hele den beboede klode, men det er ikke tilfældet, som man kunne tro, at de fem farvede ringe - blå, gul, sort, grøn, rød, i den rækkefølge - symboliserer hvert sit præcise kontinent. I stedet henfører farverne til den internationale heraldiske tradition med vægt på fokalfarver, der efterhånden er knæsat i nationalflagene - og som sådan henviser ringene indirekte til verdens forskellige lande.

Ser man nærmere på symbolet, er det også påfaldende, at ringenes sammenkædning kun har en meget vag betydning - at verdens kontinenter hænger sammen, eller at de kommer til det under De Olympiske Lege. Men karakteren af sammenkædningen har ikke nogen ikonisk karakter i symbolet: Ringene danner en lineær kæde, hvor en ring hænger sammen med den forrige og den næste - men man skal ikke deraf slutte, at et kontinent har en særlig tæt sammenhæng med et eller to andre kontinenter, som det hænger sammen med. Der er ikke den uadskilleligheds-symbolik, der ligger i de tre ringe i den borromæiske knude, hvor fjernelsen af én af dem løsgør de to andre. Tilsvarende spiller det ingen ikonisk rolle, at ringene er placeret med tre foroven og to forneden. Det virker som et rent æstetisk, symmetrisk arrangement.

Man kan sammenligne De Olympiske Ringe med et samtidigt symbol med globale, idealistiske ambitioner; symbolet for Folkeforbundet, som blev stiftet af sejrsmagterne efter Første Verdenskrig. Der viser en femtakket blå-hvid stjerne indskrevet i en blå femkant. Også her samles de fem kontinenter i een figur - men uden den (meget indirekte) repræsentation af enkeltlandene, som ligger i Ringenes farver. Går man frem til FN i 1948, viser dets mere kendte symbol et lyseblåt verdenskort set i nordpolsprojektion omgivet af en laurbærkransning - også her vægtes kontinenterne over enketnationerne.

ringene har meget lidt reference til sporten og mere til det internationale samarbejde

Det var sikkert af simple økonomiske hensyn: Antallet af medlemslande er for stort til, at de kan få individuel repræsentation i symbolet. Et overraskende aspekt er, at ringene har meget lidt reference til sporten og mere til det internationale samarbejde. Det er sikkert fordi grundlæggeren og de tidlige organisatorer mere så legene som et æstetisk, etisk, politisk – endda et åndeligt! – arrangement, end som et snævert idrætsstævne.

Om Frederik Stjernfelt

Frederik Stjernfelt er professor i kognitiv semiotik på Aarhus Universitet. Hans forskning tager udgangspunkt i, hvad tegnsystemer og mønstre betyder for vores tænkning – en forskning, han har gjort meget for at få ud til den brede offentlighed igennem forskningsformidling og samfundsdebat, og som har fået ham til at arbejde på tværs af humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Tema om OL 

OL indtager London fra den 27. juli til den 12. august. Du kan blive klogere på forskellige faglige perspektiver af OL. Læs, hvad to forskere fra Arts har skrevet om henholdsvis de olympiske ringe og den olympiske hymne. Du kan også læse artikler om andre OL-emner samt finde kontaktoplysninger i vores ekspertliste.

-OL - en prøvelse for briternes fællesskab
-Religiøse ritualer ved OL
-En litteraturforsker om den olympiske hymne
-Olympisk leg med smerte
-OL som katalysator for byudvikling