Hvad forsker du i?
-Jeg er antropolog og har forsket i mindre samfund i Grønland i cirka 25 år. Mit arbejde har fokuseret på begreber som individ, slægtskab, ensomhed og selvmord. I de senere år har jeg undersøgt fangst, klimaforandringer og forholdet mellem mennesker, dyr og natur. Antropologi bygger på en erkendelse af, at man kun kan forstå et samfund indefra – ud fra dets egne forudsætninger og verdensbillede. Det betyder, at man som antropolog konstant lærer om andre måder at opfatte verden på, og at vores begreber og teoridannelse udvikler sig derfra.

- Hvordan former forholdet mellem mennesker, dyr og natur hverdagslivet i de grønlandske fangstsamfund?
-Dyr er en central del af hverdagen i grønlandske fangstsamfund. Mennesker er konstant opmærksomme på deres omgivelser – på harer og fugle, der bevæger sig frit i bygderne, eller på en isbjørn, der kommer tæt på byen. Lyden af pustende narhvaler kan pludselig høres, eller moskusokser kan dukke op ved kysten for at indtage salt. Det danner grundlag for samtaler i hverdagen. Folk holder konstant øje med dyrenes bevægelser – gennem vinduerne, i opslag på sociale medier, og i beretninger fra fangere der vender hjem med historier og oplevelser. Når en gruppe fangere nedlægger en hvalros eller hval, er det en social begivenhed, hvor man samles for at overvære flænsningen og fordelingen af kødet blandt fangerne og deres familier. Dyr har været afgørende for fysisk, social, og religiøs overlevelse i Grønland gennem tiderne. Selvom moderne teknologi og materialer har mindsket behovet for skind, tråd fra sener og spæk til brændsel, er fanget kød stadig en vigtig del af den såvel fysiske som sociale tilværelse. Kød ernærer både mennesker og slædehunde og fordeles mellem husstande og familier. Deling af fangst er en anerkendt praksis i hele Arktis og er forbundet med respekt for dyrene, og med hvordan slægtskab formes og vedligeholdes i samfundet.

På tværs af Inuit samfund, anser man dyr som tænkende og besjælede væsener, der kun lader sig fange af dem, der viser respekt – for eksempel ved at hilse dyret velkommen, dele kødet, og minimere spild. Dette varierer igennem tid og sted, og er i dag også formet af kristne og videnskabelige verdensbilleder - men kerneopfattelsen af, at dyreliv og menneskeliv er forbundne, forbliver et dybt forankret verdensbillede. 

I dit forskningsprojekt Hunting Life undersøger du de sociale og miljømæssige dimensioner af jagt. Hvilke faktorer har ifølge din forskning betydning for, hvordan jagtpraksisser udvikler sig i Grønland?
-Sociale praksisser, kulturer og traditioner er altid i forandring. Naturen er dynamisk, og livet som fanger er uforudsigeligt. Selv de mest erfarne fangere kan overraskes af isens bevægelser, vejret og dyrenes adfærd – og fangerne handler derefter.

Men fangst har også ændret sig som følge af politiske, økonomiske, og teknologiske udviklinger. Fangsten reguleres af Naalakkersuisut (Grønlands regering), der fastsætter kvoter på flere fangstdyr, som kun må fanges af de fangere hvis hovederhverv er fangst. Fangst er dermed også blevet et politisk, økonomisk og videnskabelige anliggende.

Klimaforandringer har også stor betydning – havisen bliver tyndere og mindre udbredt, hvilket gør fangsten ved iskanten mere besværlig. Støjforurening fra øget skibstrafik og seismiske undersøgelser påvirker havpattedyrs adfærd, og forurening fra industrien har fundet vej ind i fødekæden. Mange fangere benytter nu motorbåde og snescootere frem for kajakker og hundeslæder, men samtidig ser vi også, at nogle yngre fangere ihærdigt vedligeholder og endda genoptager traditionelle fangstmetoder. Antallet af fangere faldet markant, og tendensen er, at folk flytter fra bygderne til byerne, hvor der er uddannelses- og jobmuligheder. Fangst er heller ikke længere udelukkende et familieforetagende, hvor mænd går på fangst, og kvinder forarbejder skind og kød, da mange kvinder i dag lønarbejde ved siden af, eller søger lange videregående uddannelser. Men trods alle disse forandringer har fangeren som skikkelse, endnu en særlig plads i den grønlandske samfundssjæl, hvor han beundres for sin styrke, tålmodighed, tradition og visdom. Fangst og fangeren er på den måde del af den dna der er dannende for det grønlandske samfund.

Fangst har historisk været afgørende for grønlandske samfund og identitet. Hvordan ser du, at jagt og fangst fortsat spiller en rolle i de samfundsudfordringer og politiske debatter, der er aktuelle op til parlamentsvalget?
-Livet i de mindre byer og bygder er i høj grad muligt, fordi der er adgang til fangst. Maden i supermarkederne er for dyr, ikke frisk og uden den historie og betydning, som den friske fangst fra det omkringliggende landskab rummer. Dette landskab er fyldt med historie, fortællinger og dyb kulturel forankring. Selvom der også foregår fangst i de større byer, spiller den en langt mere afgørende rolle i de mindre samfund. Her er fangsten ikke blot en tradition, men en nødvendighed for at opretholde livet og gøre det muligt for befolkningen at blive boende i det område de anser som deres hjem. Økonomisk kunne man godt argumentere for, at det ville være mest fordelagtigt, hvis Grønlands befolkning boede samlet i færre og større byer – ligesom G60, Danmarks centraliseringspolitik i 1960’erne, hvor flere bygder og fangstpladser blev nedlagt, og befolkningen tvangsflyttet til større byer. Men de menneskelige og kulturelle omkostninger ved en sådan centralisering var, og ville være, alvorlige.

Grønlandske politikere er generelt bevidste om fangstens betydning for både kultur og identitet. Men de står over for en svær balancegang. De skal understøtte fangstsamfundene, tage hensyn til kvoter for fisk og dyreliv samt navigere i presset fra internationale miljøorganisationer. Dette er et tilbagevendende tema i valgdebatterne – og har været det i mange år.

---

Kontakt
Janne Flora, lektor
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: jakf@cas.au.dk
Telefon: 8716 1918

Vid mere:
Link til videnskabelig publikation