Hvordan kan overvågningsteknologier hjælpe plejepersonale for borgere med demens, der er i risiko for at fare vild, så de sikres et trygt og værdigt liv? Det er problematikken som forskningsprojektet LIVSTEGN der har været fire år undervejs, nu kommer med et bud på. Arbejdet har blandt andet involveret empirisk feltarbejde på flere plejehjem og involverer samarbejde med VIVE, Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Kommune, hvor forskningsprojektets anbefalinger nu bliver afprøvet i praksis.

På baggrund af forskningsprojektet er der i alt tale om fire fokuspunkter ledelse og plejepersonale anbefales at være opmærksom på, ifølge leder af forskningsprojektet Anders Albrechtslund, professor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, og Astrid Meyer, videnskabelig assistent på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab:

• at behovet for hjælp hos borgere med demens er foranderligt
• hvordan teknologi kun gør små glimt af overvågning mulig
• at trygheden ved teknologi kan give anledning til både reel og falsk tryghed
• at arbejdet med teknologi og overvågning er et konstant arbejde. Den gode løsning er altid i bevægelse, fordi borgere med demens’ tilstand, adfærd og behov konstant ændrer sig.  

At det er et alvorligt samfundsproblem, viser tal fra en undersøgelse af Alzheimerforeningen fra 2022. Ifølge undersøgelsen var der i årene 2019-2021 193 sager i danske medier om borgere med demens, der var gået hjemmefra. Her endte 25 af sagerne med døden til følge. Det svarer til en dødelighedsprocent på 12,9 procent.

Omsorg ved overvågning

LIVSTEGN kom som forskningsprojekt i stand ved at Anders Albrechtslund, som tidligere har beskæftiget sig med overvågningsforskning, blev introduceret til en forstander på et plejehjem, der fortalte om, hvor meget frygten for at beboere med demens skulle blive væk, fyldte.

Hændelser, der sker hver dag på plejehjem over hele landet, ifølge Anders Albrechtslund.

”Det var sådan, ideen startede. Overvågning er tit noget, man bruger til at bekæmpe kriminalitet, men der er også den her brug af det inden for omsorg.  Så er det jo en helt anden dynamik og form for overvågningsrelation, som er på spil, når man pludselig tænker på det som noget, hvor man skaber tryghed i stedet. Det fascinerer mig meget,” forklarer han.  

Gennem en finansiering fra VELUX FONDENs humanvidenskab- og praksisprogram, som handler om at skabe et forsknings-og udviklingsprojekt med en forsknings-og praksisside, der er ligeværdig, blev forskningsprojektet en realitet, og det gav samtidig mulighed for at ansætte en ph.d.-studerende, Astrid Meyer, der sammen med Stinne Aaløkke Ballegaard fra VIVE har lavet feltarbejde til forskningsprojektet på plejehjem.

”Vi har været to antropologer, der har fuldt hverdagen med overvågningsteknologi på plejehjem og kigget på hvad for nogle situationer, de bruges i. Hvornår driller de, hvornår spiller de og hvad for nogle situationer gør dem mulige,” forklarer Astrid Meyer og tilføjer:

”Vi har også organiseret en række workshops med plejehjemspersonale, hvor vi har snakket om at have en fælles problemstilling og prøve at løse den sammen. Hvor er der udfordringer? Det førte til, at vi kiggede meget på GPS’er, fordi det var dem, der var flest udfordringer med og interesse for.”

Fire grundvilkår

Forskningsprojektet peger på fire grundvilkår for brugen af overvågningsteknologi til borgere med demens. For det første spiller foranderlighed en væsentlig rolle, forklarer Astrid Meyer:

”Demens er en tilstand, der ændrer sig hele tiden. Man kan ikke rigtig sige så meget om, hvad man kan forvente, fordi det kan gå alle mulige veje. Derfor kan man ikke bare bruge den samme løsning hver gang, men man bliver nødt til at finde teknologier, der kan følge med behovene.”

En anden konklusion forskerne kalder for små glimt, handler ifølge Astrid Meyer om at man tænker, at teknologier kan løse en masse problemer, men i virkeligheden kun giver begrænset med indsigt i borgernes færden. Det kan være en hastighed eller en lokation på et kort for to minutter siden, så kortet allerede skal opdateres igen, nævner hun som eksempel og tilføjer:

”Totalovervågning er ikke noget, man får med det her. Det er små bidder af information”,

Tredje konklusion angår overvågningsteknologiernes dobbelthed i forhold til at skabe en følelse af falsk og reel tryghed.

”Teknologierne skal give borgerne tryghed i hverdagen, men samtidig har de potentialet til at gøre det modsatte. Man kan komme til at putte for mange teknologier på, så der kommer et forstyrrende alarmbillede. Når man tænker på noget som tryghedsskabende velfærdsteknologi, så tænker man, at mere er godt, at dobbelt så mange er godt, men vi har set, der kan komme et mæthedsniveau, hvor man faktisk næsten ikke kan høre alarmerne mere,” forklarer Astrid Meyer.

Den fjerde konklusion lyder, at det kræver et konstant arbejde at bruge teknologierne. 

”De skal oplades, justeres, tændes og slukkes, men de skal også tilpasses situationen, som måske ser anderledes ud i dag end den gjorde i går. Det kræver, at nogen virkelig ved en masse om situationerne og teknologierne, og hvad teknologierne gør muligt og ikke gør muligt,” siger Astrid Meyer.

De fire fokuspunkter leder samlet set til forskningsprojekts samlede hovedpointe.

”De kræver to ting på én gang, teknologierne. Det er både noget, der har brug for bevægelse for at kunne følge med demensen, og at sygdomsbilledet ændrer sig. Samtidig er de (teknologierne, red.) enormt skrøbelige og kræver struktur og rutiner, og at man passer på dem. De to ting prøver vi at samle i det koncept, vi peger på, konkluderer Astrid Meyer.

En guide til fem forbedrende faktorer  

De skitserede grundvilkår udgør fundamentet for en guide til sikker brug af GPS, sensorer og alarmer henvendt til ledere og velfærdsteknologi-konsulenter på plejehjem, som LIVSTEGN står bag.

Guiden peger på i alt fem forbedrende faktorer, som er nødvendige for at skabe større sikkerved ved anvendelse af teknologierne.

Det handler for det første om at skabe ledelsesfokus og give sparring. Ledelsen skal sætte arbejdet i system og reflektere løbende over anvendelsen af teknologierne.

For det andet skal der udpeges nøglepersoner blandt medarbejderne til at være opmærksomme på fejl og uhensigtsmæssigheder, som kan ske i arbejdet med teknologierne.

For det tredje skal man lave klare aftaler om, hvem der har ansvaret for at teknologierne virker, som de skal, og er sat til.

For det fjerde anbefaler guiden at rydde op i sine alarmer og sikre, at alarmerne matcher beboernes faktiske behov.

For det femte skal man følge systematisk op på brugen af teknologierne for at sikre et overblik over udfordringer og behov og kunne justere den gældende praksis. 

I brug hos Aarhus Kommune  

Undervejs i forskningsprojektet har LIVSTEGN samarbejdet med Aarhus Kommune og plejehjemmene Skovvang og særligt Hedevej, hvor de har fulgt personalets arbejde med at anvende overvågningsteknologier til borgere med demens.

Konklusionerne og anbefalingerne fra forskningsprojektet anvendes nu i plejehjemmenes daglige arbejde, forklarer samarbejdspartner Mark Michaelsen, ergoterapeut og konsulent hos Aarhus Kommune, der beskæftiger sig med råd og vejledning om velfærdsteknologi og hjælpemidler.

”Vi er virkelig nødt til at have noget systematik omkring brugen af de her teknologier, for ellers går det i mudder, og så opstår der en masse uhensigtsmæssige situationer. At LIVSTEGN blandt andet er kommet frem med den her guide til at arbejde med sensorer og sporingsteknologier, det ser jeg helt klart anvendt bredere. Allerede nu har vi ret gode erfaringer fra de plejehjem, som bruger guiden. Jeg ser et kæmpe potentiale i det arbejde, der er kommet ud af LIVSTEGN, og det er noget, som vi har bragt op på et øvre ledelsesniveau og vil brede ud i organisationen i det nye år,” forklarer han og giver et eksempel:

”Hver dag på plejehjemmene Skovvang og Hedevej har de virkelig taget det til sig og arbejder ud fra guiden hele vejen rundt. De forbedrende faktorer, som det kaldes i guiden, er noget, der er så dybt indarbejdet i de processer og den daglige dag, de har derude. De har blandt andet systematiseret det på deres møder og tavleoverblik.”

Ønsket er at udbrede guidens anbefalinger til flere plejehjem på sigt, pointerer Mark Michaelsen. Han forventer, at overvågningsteknologi bliver mere og mere udbredt med tiden, hvilket også stiller nye krav.

”Vi ser ind i en fremtid, hvor vi med stor sandsynlighed kommer til at bruge endnu mere af sådan noget teknologi som en del af løsningen på nogle af de demografiske udfordringer, vi har. Det vil kræve, at holdstaben i vores afdeling kommer med ud i implementeringsprocesser og støtter medarbejderne i at få etableret det her fundament, som vi ser på Skovvang og Hedevej. Det er ønsket.”

Læs mere om forskningsprojektet her

---

Kontakt

Anders Albrechtslund, professor
Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: alb@cc.au.dk
Telefon: +45 2163 03 88

Astrid Meyer, Ph.d. og videnskabelig assistent
Afdeling for Digital Design og informationsvidenskab
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: asme@cc.au.dk

Mark Michaelsen, ergoterapeut og konsulent
Velfærdsteknologi og Hjælpemidler
Aarhus Kommune
Mail: markmic@aarhus.dk
Telefon: +45 87 13 57 33