Et nyt forskningsprojekt ved navn ”Sustainable language education – Reconfiguring the system through complexity-oriented action research” som vil undersøge og gentænke skolernes sprogfag har modtaget en bevilling på 3.167.990 kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Line Krogager Andersen, som er cand. mag i lingvistik og finno-ugriske sprog og har skrevet ph.d. ved Afdeling for Fagdidaktik på DPU på Aarhus Universitet, skal være projektleder på forskningsprojektet, ligesom projektet også har deltagelse af professor Susana S. Fernández fra Spansk på Aarhus Universitet og en række andre forskere fra VIA, UCL, SDU, UCSyd og AU.

I en tid hvor sprogfag i Danmark er under pres skal forskningsprojektet forsøge at udvikle en bæredygtig model for sprogfag i skolen og bidrage med ny viden om, hvordan sprogfag og undervisningen heri kan forstås i et kompleksitetsorienteret perspektiv.

Pressede sprogfag
Baggrunden for forskningsprojektet er, at sprogfag i Danmark er under pres på grund af nedskæringer og faldende elevmotivation.

”Man ser det i hele uddannelsessystemet, ikke kun i grundskolen. Hvis man kigger på, hvor mange sprogfag, der er lukket de sidste 25 år, så er det jo rigtig mange. Gymnasierne opretter heller ikke samme antal sproglige linjer længere,” forklarer Line Krogager Andersen og nævner som eksempel, hvordan det er blevet sværere at få fransk på højt niveau, fordi færre grundskoler udbyder det.

Line Krogager Andersen gør også opmærksom på, hvordan kunstig intelligens er blevet en udfordring for sprogfagene. Blandet andet på grund af oversættelsesprogrammer.

”Det er klart, at jo bedre produkterne (med kunstig intelligens, red.) bliver, jo mere underminerer det relevansen af at kunne det samme som det produkt. Så projektet handler også om, hvad sprogfag skal kunne i dag. Der er mange elever, der ikke er motiverede. Det er ikke, fordi eleverne ikke er motiverede for sprog, men de er ifølge de seneste undersøgelser fra NCFF ikke motiverede for sprogundervisning,” pointerer hun.

Derfor kalder sprogfagene på nytænkning og en bæredygtig model fremadrettet, hvilket forskningsprojektet skal bidrage til.

”Vi har brug for nytænkning, hvis vi tror på, at sprog er relevant, at sprogundervisning er relevant og at refleksion over sprog er relevant i sådan en sprogbåren verden, som vi lever i,” siger Line Krogager Andersen og forklarer, hvad hun forestår ved et bæredygtigt sprogmiljø:

”Et bæredygtigt sprogmiljø på en skole er et sprogmiljø, hvor der er plads til alle sprog og sprogfag, og hvor sprogfagene støtter op om hinanden. En bæredygtig sprogundervisning knytter an til elevernes levede liv udenfor skolen, og afspejler de udfordringer skolen og vi alle sammen befinder os i i dag.”

Tæt samarbejde med folkeskole
Projektet vil tage afsæt i et samarbejde med en folkeskole, hvor udfordringer og potentialer for bæredygtige sprogfag, som de opleves af aktørerne på skolen, vil blive undersøgt gennem systemisk aktionsforskning. Undersøgelsen skal ske ved hjælp af observationer af undervisningen og workshops med lærere, elever og ledelse, hvor de skal være med til at definere, hvad det er for udfordringer, sprogfagene har i deres optik.

”Vi (forskerne, red.) vil starte med at sige, at vi ser de her udfordringer med sprogundervisning og spørge, om deltagerne kan genkende dem? Hvor ser de udfordringerne, og hvordan skal vi gribe det an?” forklarer Line Krogager Andersen og fortsætter:

”Så laver vi en systemkortlægning. Deltagerne prøver at beskrive de sammenhænge, de ser, og de udfordringer og muligheder, de ser. Og så skal lærerne til at arbejde helt konkret med, hvordan det så kan se ud.”

”Og så arbejder vi i en cirkulær proces, hvor vi gør noget, mødes og reflekterer over det og så arbejder videre. I samarbejde med lærerne, men med en løbende inddragelse af ledelsen og eleverne. Fordi det både er vigtigt at få elevens perspektiv, men det er også vigtigt at få ledelsen med om bord,” fortæller hun.

Håbet er, at det kan lede til nogle konkrete anbefalinger til en bæredygtig sproglig praksis, der skal præsenteres i forsknings- og formidlingsartikler og på konferencer og på den måde komme ud gennem forskellige kanaler.  

”Der er flere måder, det kommer ud i praksis på. Det ene er igennem Center for Grundskoleforskning, som er en sammenslutning af forskere inden for uddannelsesområdet og læreruddannelsen. Derudover vil vi formidle budskaberne i samarbejde med Det Nationale Center for Fremmedsprog samt Læreruddannelsen på UCL og VIA,” forklarer Line Krogager Andersen.

Læs mere om forskningsprojektet her

Kontakt

Line Krogager Andersen
Projektleder på forskningsprojektet
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Telefon: +45 30911552
Mail:lkan@ucl.dk