Smilets By kan snart blive til Skriget By. Forskere fra ’Recreational Fear Lab’ ved Aarhus Universitet har med en bevilling fra Innovationsfonden fået mulighed for at skabe et escape room, der trykker på alle de rigtige knapper i frygtens psykologi.

- Escape rooms er ofte blevet beskyldt for ikke at være rigtigt uhyggelige. Det tror vi, at vi kan lave om på. Vi ved en masse om menneskets frygtpsykologi og om forholdet mellem frygt og nydelse, og den viden vil vi integrere i de gåder, man skal løse undervejs, siger Marc Malmdorf Andersen, lektor i kognitionsvidenskab.

Han og Mathias Clasen, lektor i engelsk, har i mange år forsket i rekreativ frygt, som er udtryk for det fænomen, at mange mennesker tiltrækkes af at lege med frygt i form af alt fra gyserfilm og spøgelseshuse til vilde forlystelser og elastikspring.  Forskningsresultaterne vil de nu omsætte til oplevelser.

- Frygt er den mest velbeskrevne og bedst forståede følelse i forskningslitteraturen, men den bliver sjældent appliceret til noget i den virkelige verden, som du kan gøre brug af. I særlig grad ikke, når det gælder rekreativ frygt, forklarer Marc Malmdorf Andersen.

Vi kan lære af frygten

I forskningen har Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen interesseret sig for, hvad der ligger til grund for, at mange mennesker frivilligt opsøger frygten og eksempelvis betaler for at blive lukket ind i et spøgelseshus med dræberklovne og seriemordere.

- Vores primære hypotese fra laboratoriet er, at fornøjelsen i rekreativ frygt hænger sammen med, at vi lærer noget af frygten. Vi kan dels lære noget om en kropstilstand, vi ikke er vant til at være i, men som vi kan lære bedre at kende, simpelthen ved at blive eksponeret for den. Dels kan det lære os om en række usandsynlige, men ikke umulige scenarier, siger Marc Malmdorf Andersen.

Som eksempel nævner han true crime-podcasts, der har en stor overvægt af kvindelige lyttere.

- Nogle af de rædselshistorier, man hører om i den genre, er jo ret usandsynlige, men ikke umulige. Og de er ofte mere relevante for kvinder at lære af, fordi kvinder ofte er ofre i den genre, forklarer han.

I laboratoriet har forskerne undersøgt fænomenet på forskellig vis. En del af deres empiriske data har de indsamlet i samarbejde med det kommercielle spøgelseshus Dystopia Haunted House, som ligger i Vejle.

- Vi kan se i vores tidlige studier, at horrerfans typisk oplever, at de får en direkte belønning og føler glæde. Selv hvis publikum ikke er så vilde med selve følelsen af frygt, så føler de alligevel, at de har fået noget med, når de går fra en horrerattraktion. De føler, at de har udviklet sig som mennesker, fortæller Marc Malmdorf Andersen.

Ikke for meget, ikke for lidt

Forskningsresultaterne giver Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen gode forudsætninger for at ramme den rette balance mellem frygt og nydelse. Skal frygten opleves som en fornøjelse, handler det om at udløse den rette dosis af uhygge. Ikke for lidt, ikke for meget.

- Det gælder ikke nødvendigvis om at maksimere, hvor uhyggeligt det skal være, men om at ramme lige dér, hvor det er tilpas fedt - frygtens sweetspot, forklarer Mathias Clasen.

Han uddyber, at man i en kontekst, hvor alle deltagende ved, at der er tale om underholdning, som udgangspunkt godt kan skrue op for blusset.

Støttet med 1,5 mio.

Udviklingen af det forskningsbaserede escape room sker i samarbejde med Thomas Terkildsen, psykolog, som tidligere har forsket ved Recreational Fear Lab. Ud over frygtforskning har han specialiseret sig i ’gamification’ og udvikling af virtual reality.

Thomas Terkildsen var også gruppemedlemmet, der oprindeligt fik ideen til projektet, der nu har modtaget en bevilling på 1,5 millioner kroner fra Innovationsfondens program Innoexplorer. Programmet støtter forskere, der har opnået forskningsresultater med potentiale til at danne grundlag for en levedygtig virksomhed.

Forskernes bud på et horror-inspireret escape room vil efter planen åbne i Aarhus til Halloween 2026. Ambitionerne er høje, og gæsterne kan forberede sig på et veltilrettelagt gys.

- Vi vil gerne skabe noget, der ikke er set før, og som folk er villige til at rejse efter.  En slags frygtoplevelsesøkonomiens svar på en Michelin-restaurant, fortæller Mathias Clasen.

Kontakt

Marc Malmdorf Andersen
Lektor i kognitionsvidenskab, Interacting Minds
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet

Mail: mana@cas.au.dk
Telefon: +45 26 83 85 17

Mathias Clasen
Lektor i engelsk
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet

Mail: mc@cc.au.dk
Telefon: +4587162631