Højskolens fællesskab åbner døren til sundhed med mening
Et nyt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, har undersøgt ’ånden’ i højskolefællesskabet, og hvilken betydning denne særlige højskoleånd har for et sundt liv. Undersøgelsen viser, at danske højskoler tager afstand fra formynderi og forventningspres og i stedet danner ramme om berigende samvær, solide værdier og dermed personlig udvikling. Og det er netop de vigtigste ingredienser i et sundt liv, mener forskerne.
Højskolen åbner nye døre for unge mennesker – de bliver oplyste, mere afklarede, finder nye venner og finder måske også sig selv. Nu er forskere fra Aarhus Universitet tilmed blevet opmærksomme på den betydning, højskolefællesskabet har for de unges mentale sundhed – for deres trivsel og selvværd.
”Hovedtrækkene i vores undersøgelse peger på, at eleverne føler sig ’nye’ og glade, at de oplever accept, at de får nye livssyn og lyst til at være, gøre noget sammen med andre og leve frit. De oplever samtidig, at hverdagens problemer bliver mindre, ligesom de i højere grad kan gennemskue løsninger på deres problemer,” forklarer Karen Wistoft, lektor i sundhedspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Hun står bag rapporten Meningsfuldt fællesskab – meningsfuld sundhed? Undersøgelse af ’Ånden’ i højskolefællesskabet som muligt betydningselement i relation til oplevelsen af at leve et sundt liv. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Fri af forventningspres
Undersøgelsen viser, at højskolen danner ramme om et fællesskab og skaber en hverdag, der hverken er styret af formynderiske, politiske eller moralske dagsordener.
”Eleverne har valgt at være der, mange har endda selv sparet op til opholdet, og de sætter selv rammen om et berigende samvær og en personlig udvikling, der ikke er styret af forventningspres eller mål, som andre – forældre, uddannelsessystem, politikere m.fl. – har sat. Nogle elever oplever, at de slipper fri af spændetrøjer og forventningspres, netop fordi livsformen på højskolen motiverer dem til at revurdere ønsker, visioner og mål i livet,” siger Karen Wistoft.
Højskolen er højaktuel
Hun peger på, at højskolen åbner for en ny og anderledes verden, som er større og mere interessant end den, eleverne eller kursisterne hidtil har kendt. Og det er alt sammen med til at højne deres mentale sundhed. De bliver simpelthen gladere, fordi de er del af et fællesskab, der kredser om sociale værdier. De enkelte individer er en nødvendig omverden for det fælles.
”Hvor mystisk det end lyder, så er det ånden, villigheden, samhørigheden og evnen til at give – også give slip – og modtage, der er sundhedsfremmende. Det lærer man på højskolen. Og derfor er højskolen en vigtig og højaktuel samfundsinstitution i dag,” siger Karen Wistoft.
Karen Wistoft er professor MSO i pædagogik ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og lektor i sundhedspædagogisk refleksionsteori ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet i København. Hun har i kraft af sin forskning bidraget til teori- og begrebsudvikling såvel nationalt som internationalt på områder relateret til fremme af mental sundhed, sundhedspædagogik, værdiafklaring, pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling samt almen pædagogiske grundlagsproblemer.
Kontakt
Karen Wistoft
E-mail:kawi@dpu.dk
Tlf: 26132653
Rapporten Meningsfuldt fællesskab – meningsfuld sundhed? Undersøgelse af ’Ånden’ i højskolefællesskabet som muligt betydningselement i relation til oplevelsen af at leve et sundt liv udkommer tirsdag d. 16. oktober og er udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD’s forlag.
Download rapporten
Den trykte rapport kan bestilles på via dette link