Hvordan overlever vi kriser – dengang og nu?
I en ny undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances har arkæologer med speciale i beregningsmetoder fra Aarhus Universitet og University of Colorado analyseret fire strategier for modstandsdygtighed: investering i infrastruktur, udveksling, mobilitet og økonomisk justering. Ved hjælp af simulationer har de kortlagt, hvilke strategier der virker bedst under forskellige typer kriser.
De fire mest almindelige resiliensstrategier
1. Investering i infrastruktur: Bygning af lagerfaciliteter, oversvømmelsessikringer eller andre langtidsholdbare løsninger
2. Udveksling: Ressourceudveksling gennem fx sociale netværk ved at hjælpe naboer og familie
3. Mobilitet: Flytning til sikre steder
4. Økonomisk justering: Justering af adfærd ved fx at ændre, hvilke afgrøder der skal sås eller bruge alternative ressourcer
Hver strategi i undersøgelsen blev testet på tværs af forskellige krisescenarier, herunder pludselige chok og gentagne udsving mellem gunstige og ugunstige forhold. Dette simulerede klimaændringer, men også forskellige former for ekstreme begivenheder såsom tørke eller vulkanudbrud. De endelige overlevelsesrater blev derefter sammenlignet med omkostningerne forbundet med den pågældende strategi, hvilket gav forskerne et overblik over, hvilken strategi der fungerede bedst og under hvilke forhold.
Hvordan overlever vi, når verden slår igen? Hvordan klarer vi os, når modstanden rammer? En ekstrem udefrakommende hændelse, hvor fødevareforsyningen svigter, og ressourcerne svinder. Skal vi gemme mad, forlade vores hjem eller søge hjælp hos naboerne? Sådanne beslutninger – og deres endelige resultater – benævnes ofte af forskere som ’modstandsdygtighed’ eller ’resiliens’.
Men modstandsdygtighed, der ofte udråbes som løsning på mange kriser, som samfund på forskellige tidspunkter over alt i verden står overfor, udtrykkes ofte ifølge forskergruppen på en meget abstrakt måde, eller som en tilsyneladende stabil egenskab ved nogle mennesker, grupper eller større sociale systemer, der gør dem i stand til at komme igennem udefrakommende kriser. Resiliens kan dog bedst forstås som summen af mange individuelle beslutninger og strategier. Det er hverken iboende eller uforanderligt, og der er ingen mirakelstrategi, der fungerer pålideligt på tværs af forskellige slags kriser.
I et nyt studie, der netop er offentliggjort i Science Advances, brugte arkæologer fra Aarhus Universitet og University of Colorado, computersimulationer til at måle effektiviteten og omkostningerne forbundet med de fire mest almindelige resiliensstrategier, der blev anvendt af mennesker i fortiden og som også anvendes af mange mennesker over hele verden i dag: investering i infrastruktur, udveksling, mobilitet og økonomisk justering.
Mobilitet, investeringer i infrastruktur og stærke sociale bånd beskytter mod kriser
”Vi bemærkede tidligt i vores undersøgelse, at økonomisk justering klarede sig betydeligt dårligere end andre strategier på tværs af en lang række kriseforhold. Kort sagt, hvis krisen rammer, vil det ikke være nok at arbejde hårdere for at skaffe de nødvendige ressourcer, hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer at få i første omgang”, fortæller hovedforfatteren Colin Wren.
Mobilitet – det at flytte til et mere sikkert område – viste sig at være en solid strategi med moderate omkostninger, men virker kun, hvis der findes bedre steder at tage hen. Udveksling, hvor ressourcer deles gennem sociale netværk, fungerer som en blanding af mobilitet og investering. Økonomisk justering – at tweake sin adfærd for at imødekomme en krise – viste sig derimod at være den mindst effektive strategi.
Fremtidens krisehåndtering
Konklusionerne i undersøgelsen støttes af etnografiske og arkæologiske observationer, der viste, at forskellige grupper af mennesker engagerede sig i alle de undersøgte resiliensstrategier, hvilket resulterede i forskellige resultater.
”Det, som denne undersøgelse samtidigt viser, er, at vi kan og bør se ind i fortiden for bedre at forstå, hvilke modstandsdygtighedsstrategier der virkede for vores forfædre, så vi kan vælge de bedste til den slags krise, vi forventer at se mere af i fremtiden” , fortæller Iza Romanowska, en af undersøgelsens forfattere. Hun tilføjer dog i samme ombæring:
”Vores resultater er tankevækkende, selvom de kommer fra en ret forenklet computersimulation og derfor nok ikke kan anvendes direkte på nutidens verden på en-til-en måde”.
Bag om forskningen
Studietype:
Research article
Eksterne samarbejdspartnere:
Colin Wren, University of Colorado Colorado Springs
Ekstern finansiering:
AUFF, AIAS
Link til den videnskabelige artikel
Kontakt
Felix Riede, professor
Institut for Kultur og Samfund
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Aarhus Universitet
Mail: f.riede@cas.au.dk
Mobil: +4560187382
Iza Romanowska
Institut for Kultur og Samfund
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Aarhus Universitet
Mail: iromanowska@cas.au.dk