Tre forskere fra Institut for Kommunikation og Kultur har modtaget bevillinger til henholdsvis et tidsskrift og to eksplorative netværk fra Danmarks Frie Forskningsfond. 

Tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse er dedikeret til kritisk kulturanalyse, mens forskningsnetværket Alsthesis undersøger, hvad kunstig intelligens betyder for vores forståelse af billeder, og et netværk under forskningsprojektet "Anatomical Theater: Early Modern and Contemporary Dissection as investigative Art" vil udvikle en interdisciplinær forståelse af anatomisk dissektion.

Kritisk kulturanalyse siden 1967 

Jonas Ross Kjærgård, lektor på litteraturhistorie, er modtager af bevillingen på 130.000 kroner til Tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Hvad handler tidsskriftet om i korte træk? 

"K&K – Kultur og Klasse er et humanistisk, fagfællebedømt forskningstidsskrift. Tidsskriftet bringer artikler om aktuelle teoretiske og analytiske problemstillinger indenfor alle områder af humaniora: Litteratur, billedkunst, teater, film, musik, medier og kulturstudier. Tidsskriftet er et af Danmarks ældste humanistiske forskningstidsskrifter. Det har eksisteret siden 1967 og udkom de første år under navnet Poetik. Tidsskrift for æstetik og litteraturvidenskab.  Ved lanceringen i 1967 blev der lagt vægt på, at tidsskriftet ikke var for ”intellektuelle tandlæger”, men at det både skulle have en kritisk dagsorden og skulle formidle ny international forskning. Siden lanceringen har forskning og kritik gået hånd i hånd.  Fra og med nummer 29 i 1974 skiftede tidsskriftet navn til Kultur & Klasse, og fra dobbeltnummeret 65/66 i 1989 til akronymet K&K – en titel, tidsskriftet har beholdt og som også i dag viser tidsskriftets interesse i emner med samfundsmæssig relevans. Tidsskriftet har desuden bevaret en international og tværfaglig, forskningsorienteret profil og lægger vægt på at lancere og formidle nye videnskabelige tendenser inden for kulturforskningen."

Hvilken indvirkning forventer du, at tidsskriftet vil have på samfundet eller dit forskningsfelt?

"K&K forsøger at berige den nordiske, kulturvidenskabelige forskning dels ved at publicere nyskrevne forskningsartikler på dansk, norsk og svensk skrevet af junior- og seniorforskere, dels ved at ved at udvikle temanumre, som forhåbentligt kan præge og inspirere aktuel kunst- og kulturforskning og endelig ved at oversætte banebrydende tekster af udenlandske forskere og introducere dem til et nordisk publikum. Både nye og gamle artikler kan tilgås gratis af alle online via tidsskriftets hjemmeside."

Hvad er dine forventninger til tidsskriftet?

"Humaniora, humanistisk forskning og humanistisk tænkning er presset fra mange sider. Som tidsskrift forsøger K&K at holde en tradition for kritisk, samfundsorienteret kunst- og kulturtænkning i live. Og vi skulle hilse og sige, at vi stadig sparker fra os, selvom vi snart fylder 60."

Er der eksterne samarbejdspartnere fra erhvervsliv eller andre aktører involveret i projektet?

"Redaktionen består af forskere på tværs af Københavns Universitet, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Aarhus Universitet, Södertörn högskola, Syddansk Universitet og Universitetet i Agder."

Når AI skaber billeder

Lotte Philipsen, lektor på kunsthistorie, er modtager af bevillingen på 791.346 kroner til det eksplorative netværk Alsthesis.

Hvad undersøger jeres eksplorative netværk i korte træk?

"Forskningsnetværket AIsthetis undersøger, hvad kunstig intelligens betyder for vores forståelse af billeder. Når vi sanser statiske og levende billeder, gør de noget ved os og får os til at føle noget: de har en æstetisk effekt på os. Vi møder i stigende grad billeder, der er skabt ved hjælp af kunstig intelligens. Med vores egne øjne ser vi eksempelvis portrætfotografier af en kvindelig pave; gengivelser af et Anna Ancher-maleri forestillende et rumskib; pornografiske filmklip, hvor du selv medvirker; eller ældre sort/hvid-fotos, der viser, at Churchill var af afrikansk herkomst. Sådanne nye former for billeder og film bryder med vante billederopfattelser og skaber nye forestillinger om verden. Det er blevet meget nemt for almindelige mennesker selv at skabe billeder ved hjælp af kunstig intelligens, hvilket giver mulighed for at visualisere hidtil usynlige ideer, men samtidig er der en risiko for, at vores billedsprog bliver mere ensrettet, da feltet domineres af få store computermodeller, som vægter særlige stilarter og udtryk. I AIsthesis-netværket samarbejder billedteoretikere, kunsthistorikere og æstetikforskere om at undersøge, hvordan kunstig intelligens ikke blot teknisk giver nye muligheder for at skabe billeder, men også – og især – på et menneskeligt plan giver anledning til nye måder at bruge billeder på, til nye sanselige oplevelser og til ændrede visuelle erfaringer."

Hvilken indvirkning forventer du, at Alsthesis vil have på samfundet eller på dit forskningsfelt?

"I Danmark er humanistisk forskning i AI's visuelle kulturer begrænset til nogle få midlertidige forskningsprojekter i forskellige institutionelle rammer. Netværket vil spille en vigtig rolle som et forskningsfællesskab, hvor individuelle forskere kan drage fordel af at deltage i workshops, seminarer og diskussioner med akademiske kolleger, der også fokuserer på AI og billeder fra et æstetisk perspektiv."

Hvad er dine forventninger til resultatet af Alsthesis?

"På trods af den tunge og hurtigt voksende indflydelse af AI-teknologi på billedkunst findes der ingen universitetsafdelinger i Skandinavien, der dedikerer sig til at udforske de æstetiske implikationer af denne udvikling i dybden fra et humanistisk perspektiv. Et formelt netværk vil muliggøre strukturerede, kollektive aktiviteter blandt deltagerne, som – ofte individuelt – udfører specialiseret forskning i billedkunst og AI ved forskellige institutioner. Dette vil styrke og kvalificere forskningen inden for området."

Er der eksterne samarbejdspartnere fra erhvervsliv eller andre aktører involveret i projektet?

"Forskere fra følgende universiteter er involveret i projektet: Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Stockholm, Uppsala, Linköping, Oslo, Bergen og Tronheim."

Udforsker anatomisk dissektion 

Karen-Margrethe Simonsen, lektor på litteraturhistorie, er modtager af bevillingen på 792.000 kroner til forskningsnetværket i forskningsprojektet ""Anatomical Theater: Early Modern and Contemporary Dissection as investigative Art".

Hvad undersøger jeres eksplorative netværk i korte træk?

"Bevillingen går til et eksplorativt netværk, der udforsker anatomisk dissektion, historisk og aktuelt og formidling af viden om dette. Netværket skal styrke det interdisciplinære samarbejde mellem humanistiske (især de æstetiske) discipliner og medicin og medicinsk historie. Formålet er at etablere et fælles metodisk afsæt i Investigative aesthetics, inspireret af Eyal Weizman, at foretage en komparativ historisk analyse af dissektions-praksisser og anatomiske teatre og at styrke tværfaglige publikationer om æstetiske strategier i forbindelse med formidling af viden om anatomisk dissektion." 

Hvilken indvirkning forventer du, at jeres netværk vil have på samfundet eller dit forskningsfelt?

"Vi forventer, at netværket vil styrke forståelsen af æstetikkens undersøgende og formidlende funktioner og vil styrke tværfaglig undersøgelse og formidling af viden om anatomi. På længere sigt vil projektet, under fornøden mer-bevilling, føre til formidlingspraksisser- og produkter, som har en innovativ karakter og som vil have outreach potentiale i forhold til forsknings og studiemiljøer på Arts og Medicin og den almindelige befolkning."

Hvad er dine forventninger til resultatet af jeres eksplorative netværk?

"Udover det ovennævnte, så vil netværket styrke det intra-europæiske samarbejde og vil etablere tværfaglig viden om anatomisk dissektion. Det anatomiske teater blev udviklet fra 1500-tallet og frem som et transeuropæisk foretagende. Vi ønsker med netværket at retablere den transeuropæiske forbindelse og etablere en videns-basis om disse forbindelser i en historisk og en aktuel kontekst."

Er der eksterne samarbejdspartnere fra erhvervsliv eller andre aktører involveret i projektet?

"Medical Museion i København og Boerhaave Museum i Leiden og samarbejde med forskere ved Utrecht Universitet, Genève Universitet mfl."

Læs mere om bevillingerne hos Danmarks Frie Forskningsfond