På de fleste gymnasiale uddannelser har eleverne i en del år haft adgang it-værktøjer som FirstClass og Fronter, når de skulle dele dokumenter, fx under projektarbejde. Men nye it-værktøjer kommer hele tiden til: Man kan nu arbejde samtidig på det samme dokument ved hjælp af værktøjer som Google Docs og TypeWithMe, og gruppechatte imens på TodaysMeet. Og man kan optage små videoer og lydfiler med en smartphone, og lave såkaldte screencasts, hvor man optager det, der sker på ens computerskærm, og bagefter lægger voice-over på.

Men kan de nye it-værktøjer tilføre undervisningen på ungdomsuddannelserne faglig og didaktisk værdi, eller er det bare udtryk for hype? Det vil forskere fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet undersøge.

Det sker i form af et flerårigt forsknings-, udviklings- og netværksprojekt, som Ministeriet for Børn og Undervisning har bevilliget midler til. Projektet består dels i et antal skoleprojekter, hvor en lang række forskellige it-værktøjer inddrages i undervisningen landet over, og dels i et forsknings- og netværksprojekt, hvor lærere og forskere løbende deler deres viden, og hvor forskerne følger op med kvalitative og kvantitative undersøgelser.

I dag afholdes en stor konference på Aarhus Universitet med 150 deltagere, hvor skolerne og forskerne fremlægger deres erfaringer og resultater fra første runde af i alt tre runder i projektet. De foreløbige resultater viser, at det faglige og didaktiske udbytte af it-værktøjerne i høj grad afhænger af, hvilke værktøjer, der er tale om, og i hvilken kontekst de anvendes: om det fx er klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde eller netmedieret undervisning.

Overordnet peger forskerne på, at teknologien ikke skal anvendes for sin egen skyld, men derimod skal støtte op om det faglige.

Eleverne kan få feedback undervejs i skriveprocessen

Forsøgene viser ikke overraskende, at de samarbejds- og delingsværktøjer, som gør det muligt at arbejde samtidig på det samme dokument, fremmer elevernes samarbejde under projektarbejde. Men de har yderligere den fordel, at de gør det muligt for læreren at følge gruppernes arbejde synkront, og derved give konkret feedback under processen, og ikke kun vurdere resultatet til sidst – såkaldt feed-forward. Lærerne på forsøgsskolerne oplever, at elevernes produkter bliver bedre, og man undgår, at opgaven med de røde streger ender i skraldespanden uden den tilsigtede læringseffekt.

Synkront gruppearbejde øger elevaktivitet og koncentration

Lærerne giver desuden udtryk for, at muligheden for at arbejde synkront har aktiveret flere elever og øget deres koncentration:

”Værktøjerne har ændret gruppearbejdet markant. Før sad én elev, ofte en af de engagerede, hurtigt skrivende eller fagligt stærke, ved tastaturet, mens resten af gruppen kiggede over skulderen på den samme skærm. Nu er flere elever aktive bag hver deres skærm. Det gør dem tilmed mere fokuserede, fordi alle forventes at bidrage” siger Helle Mathiasen, professor på Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet.

Netmedieret undervisning er krævende

Som ved alle andre selvstændige undervisningsformer kan man frygte, at de fagligt svage elever tabes ved netmedieret undervisning. Helle Mathiasen siger:

”Eleverne synes, at netmedieret undervisning generelt fungerer bedst, hvis modenhed, interesse og faglige forudsætninger er til stede. Hvad angår samarbejds- og delingsværktøjerne, så ser det ud til at være en fordel, at de gør det muligt for eleverne at lade sig inspirere af hinanden. Læreren kan desuden følge med og gribe ind, hvis en gruppe behøver vejledning, eller en elev ikke er aktiv. En anden positiv effekt er, at flere tilsyneladende gør mere ud af det, når kammeraterne skal se det.”

Elevernes motivation og kreativitet øges, når de bliver producenter

En anden form for it-værktøjer, der eksperimenteres med i projektet, er produktionsværktøjer som fx smartphones og screencasts. Det faglige og didaktiske udbytte ved dem er ikke så entydigt højt som ved samarbejds- og delingsværktøjerne, men eleverne motiveres af dem, og i visse fag har man gode erfaringer med dem: 
 
”Det motiverer en del elever at skulle producere medieprodukter, også de mere passive og stille elever. Især muligheden for at optage lyd og billeder synes at kunne øge kreativiteten og motivationen, og ad den vej oplever lærerne, at bl.a. fremmedsprogenes mundtlige dimension styrkes, ligesom også de naturvidenskabelige fags visuelle dimension understøttes” siger Helle Mathiasen.

Teknikken tager tid

En ulempe ved at lade eleverne producere medieprodukter er, at det tekniske tager en del tid. Især redigering af video og layout af hjemmesider tager tid. Men det bør ikke overskygge fordelene, mener Helle Mathiasen:

”Med nytænkning af undervisningens organisering, undervisningsformer og undervisningsmedier, suppleret med efteruddannelse af lærerne, ser det ud til, at der er potentiale i at udnytte den kreativitet og motivation, som produktionsværktøjerne kan understøtte hos flere elever. Vi er dog kun kommet et stykke af vejen, og det er for tidligt at komme med endelige konklusioner. Vi kan dog sige, at meget tyder på, at elever og lærere oplever både potentialer og begrænsninger ved de anvendte teknologier – og at der ikke er enighed om disse”.

Fakta om projektet

Ungdomsuddannelserne står i dag over for store udfordringer med at tilpasse undervisningsformerne til de nye elevtyper, hvis de skal opfylde målsætningen om, at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Samtidig er tid en knap ressource, og det er derfor vigtigt, at it bliver anvendt, så det understøtter elevernes læring optimalt.
 
Forskere ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet har på den baggrund igangsat udviklings- og netværksprojektet ”Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser”, hvis formål det er at udvikle brugen af it i undervisningen sammen med lærerne.

I 2010-2013 deltager en række skoler, som udbyder hf-, stx-, htx- og hhx-uddannelser i projektet. Her inddrager de bl.a. web 2.0-teknologi i undervisningen og netmedierede undervisningsforløb. Sideløbende undersøger forskerne fra Aarhus Universitet hvilke muligheder, faldgruber og barrierer, der viser sig, og skaber rammerne for, at lærerne kan reflektere didaktisk over erfaringerne ved seminarer og konferencer og i digitale fora.

I første runde deltager 13 skoler. Første del af projektet, 2010-2011, afsluttes med en åben konference i dag, hvor også den 3. rapport om projektet offentliggøres.

Projektet er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning (tidligere Undervisningsministeriet).  
 
Læs mere om projektet

Se skoler og it-værktøjer

Kontakt

Helle Mathiasen, professor i uddannelsesforskning med særlig fokus på pædagogik, didaktik, læring samt digitale medier og netmedierede kommunikationsfora ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet.

Web: http://person.au.dk/da/hema@imv
Mail: hema@imv.au.dk
Mobil: 51 36 49 47