En flok læger i hvide kitler sidder i grupper i deres morgenkonferencelokale og læser højt for hinanden af digte, noveller og uddrag af romaner. Oftest litteratur, der omhandler sundhedsvæsnet, som de kan spejle sig i.

Vi befinder os på Afdeling for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital, hvor forskerne bag forskningsprojektet Narrativ medicin i den kliniske hverdag er i gang med at undersøge, om litteratur kan forbedre dårlig trivsel blandt læger. Dette projekt har kørt fra 2023 til 2025 med støtte fra Helsefonden. Nu har forskerne bag fået midler fra Regionens Kulturpulje til at udvikle og udvide samarbejdet til fire hospitalsafdelinger sammen med to postdocs, Pernille Meyer (Institut for Kommunikation og Kultur) og Tine Klitgaard (Institut for Klinisk Medicin).

“Det er et projekt, hvor vi prøver at eksperimentere med, hvad litteratur kan ude i den kliniske hverdag på fire forskellige hospitaltafdelinger,” forklarer Carsten Stage, professor på Nordisk Sprog og Litteratur,  som sammen med Jane Ege Møller, lektor på Institut for Klinisk Medicin, står bag projektet. 

Nærmere bestemt faciliterer forskerne et forløb, hvor de besøger fire hospitalsafdelinger på Aarhus Universitetshospital af en række omgange og laver forskellige litteraturøvelser med de ansatte.

“Nogle gange læser vi. Nogle gange laver vi en lille skriveøvelse. Nogle gange ser vi et lille klip af en film, og så sætter vi nogle forskellige diskussioner i gang omkring det at være læge eller mødet med patienten,” fortæller Carsten Stage og fortsætter:

“Og så er tanken at undersøge, om det kan noget i forhold til at fremme deres trivsel og skabe nogle praksisreflektioner, de ikke ville have fået ellers. Og kan det gøre noget for det kollegiale sammenhold at begynde en samtale med udgangspunkt i litteratur?”

Læger døjer med trivslen

Forskningsprojektet bygger på forstudier, der indikerer, at selv kortvarige møder med litteratur og  fortællinger, man kan spejle sig i, kan fremme trivsel, fællesskab og refleksion over praksis.

Og det er der behov for, hvis man kigger nærmere på tal for lægers trivsel i Danmark. En ny rapport fra WHO peger på, at trivslen blandt læger er bekymrende. Otte procent kæmper med angst, tretten procent med depression og seks procent med passive selvmordstanker.

Jane Ege Møller uddyber:

“Problematikken er født af et generelt problem, men det er læger, der er målgruppen for projektet. Der er forskellige undersøgelser, som peger på, både nationalt og internationalt, at læger generelt, men især lidt yngre læger, er ramt af stress. Det er jo ikke anderledes end så mange andre faggrupper, men procentsatserne er lige lidt højere for dem. Vi bilder os ikke ind, at litteraturen kan løse denne trivselskrise, men den kan måske bidrage til at tage holde på nogle vigtige samtaler blandt kollegaer.”

Et nemt tilgængeligt kit 

Forløbet med at afprøve narrativ medicin på Afdelingen for Blodsygdomme har været i gang et års tid, og tilbagemeldingen har været meget positiv, fortæller Jane Ege Møller. 

Nu skal støtten bl.a. gå til, i et samarbejde med DOKK1 og Aarhus Bibliotekerne, at udvikle et tekstudvalg til et tilgængeligt  kit, så lægerne selv kan fortsætte den litterære praksis.

“Hvis man står og skal undervise 12,5 minut til en dagens case-samling, og man gerne vil arbejde med et litterært eksempel, hvordan har man så et arkiv, man kan gå til, så man er klædt på til det. Det er dét, vi skal give et bud på,” siger Jane Ege Møller.

Carsten Stage supplerer:

“Det skulle gerne ende ud med, at vi faktisk har et kit, altså et materiale, som ligger online, som de her afdelinger kan blive ved med at bruge, hvis de nu har fået et kort introforløb. Men måske i virkeligheden også at en afdeling, der bare kunne tænke sig at lave et eksperiment med det et par enkelte gange, kan gå på Dokk1s hjemmeside og bruge nogle af de her øvelser.”

Planen er også, at hvis man ønsker et introforløb som et uddannelseskursus, skal kurset for narrativ medicin kunne købes gennem AU Cetera.   

Litteratur afkræver ikke svar  

I forløbet med narrativ medicin har forskerne primært gjort brug af litteratur, men også film, billeder og “visual arts” øvelser.

Men hvorfor kan litteratur bidrage til bedre trivsel?

“Mange studier i narrativ medicin har handlet om de sundhedsprofessionelles empati. Man har tænkt, at litteraturen er der, hvor vi på en måde lærer at indtage andre menneskers position og på den måde øver os i at se verden fra forskellige perspektiver,” forklarer Carsten Stage.

“I projektet fokuserer vi på noget andet ved den litterære oplevelse. Vi tænker, at den også gør noget andet. Den “slower” lidt ned og skaber en fordybelsesmulighed eller resonans, som åbner for, at lægerne kan koble sig til hinanden på en ny måde og med et andet sprog.”

Ved at give lægerne rum til en anden form for fordybelse, får lægerne også mulighed for at skabe et brud med den hverdag, de er midt i. Det oplever de som et positivt afbræk fra en ellers meget travl hverdag, ifølge forskerne.   

Litteraturen møder dem med et andet sprog, end de er vant til.  

“Det er en anden måde at tale på. Det er en anden type sprog, som gør, at de ligesom træder ud af den medicinske diskurs og begynder at tale om dem selv og deres liv på en anden måde,” fortsætter Carsten Stage.

Jane Ege Møller tilføjer:

“Nogle af dem beskriver det som om, de har fået et nyt sprog. Et frirum, hvor de kan stoppe op sammen og tage nogle af de snakke, som de synes er nødvendige og væsentlige, men som de ikke har tid til i den daglige drift.”

De litterære værker er valgt ud fra princippet om, at det skal være noget litteratur, der er fremmed nok til, at den flytter eller forstyrrer dem en smule, men heller ikke så fremmedartet, at de står af.

“Så længe det handler bare en lille smule om deres verden, om læger, patienter, hospitaler, så kan det være nogle ret komplicerede tekster,” siger Carsten Stage.

Men hvorfor så ikke bare fordybe sig i patientcases?

Litteraturen skal selvfølgelig ikke erstatte patientcases. Men skønlitteratur kan være et givende brud eller supplement, fordi den ikke afkræver lægerne en diskussion om sandt eller falsk, i modsætning til en case, der lægger op til refleksion og diskussion om de bedste løsninger, mener Jane Ege Møller.

Litteraturen er som et helle for problemløsninger, mener hun.

“Fordi det er skønlitteratur, behøver vi ikke diskutere, om det er sandt eller falsk. Man kan gå ind i et univers, og så kan man finde ud af, hvad der sker herinde, og hvad for nogle tanker, det fremkalder hos mig. Vi er ikke i gang med at løse problemer, men med at reflektere over os selv og vores arbejdsliv.”  

Brugbart for alle i sundhedsvæsnet

Forskningsprojektet Narrativ medicin i den kliniske hverdag lægger sig i halen på mange forløb med narrativ medicin. Både forløb, folk har deltaget i frivilligt eller deltaget i på en medicinsk grunduddannelse.

Projektet er nyt i den forstand, at det bringer narrativ medicin ind i den kliniske hverdag på et dansk hospital.

“Det (nye, red.) er også hverdagsperspektivet. Det er ikke noget, lægerne på den måde vælger, eller noget for de særligt interesserede. Det er noget, vi udsætter alle for, der møder op til morgenkonferencen,” fortæller Carsten Stage.

Nyt er også arbejdsplads- og trivselsfokusset.

“Det plejer at handle mere om empati og kommunikation med patienterne, så der er nogle nye greb i det,” fortsætter han.   

Jane Ege Møller og Carsten Stage synes begge, projektet rummer spændende perspektiver i forhold til at anvende det færdige kit andre steder end på Aarhus Universitetshospital.

“Alle sundhedsprofessionerne ligger jo lige for,” pointerer Jane Ege Møller.

Udfordringen er, i hvor høj grad det kit, forskerne skal udarbejde, kan stå selv, forklarer de.

“Hvis det viser sig at være noget, man som afdeling bare kan træde ind i, så er perspektiverne jo mange. Så kan en hvilken som helst sundhedsprofessionel arbejdsplads gå i gang,” siger Carsten Stage.

Jane Ege Møller og Carsten Stage er enige om, at den praktiske barriere også bliver afgørende for, i hvor høj grad projektet kan spredes ud i forskellige kontekster.

“Hvis der skal et længere forløb til, så skal de jo investere både tid og lidt penge i det. Og så er der jo en barriere der, fordi systemet er så presset, som det er er, og der er så mange andre ting, de skal forholde sig til i deres hverdag,” tilføjer Carsten Stage.

Læs mere om bevillingen her

Kontakt:

Carsten Stage
Professor, Nordisk Sprog og Litteratur
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: norcs@cc.au.dk
Tlf.: +45 21 93 12 66

Jane Ege Møller
Lektor, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitet
Mail: jane@clin.au.dk
Tlf.: +45 22 91 29 77