Lasse Bech Knudsen er antropolog og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan samfund lærer at leve med vand, og hvordan klimatilpasning ikke blot er et teknisk spørgsmål, men også en kulturel og samfundsmæssig udfordring. Gennem studier af blandt andet flydende byer i Holland undersøger han, hvordan mennesker forestiller sig livet i en fremtid præget af stigende vandstande:

“Vi har det med at diagnosticere et problem og derefter finde en teknisk løsning. Men vi er nødt til at komme væk fra ideen om, at vand er vores fjende – noget vi skal holde ude – og i stedet finde måder at leve med det på,” fortæller han.

Ifølge Lasse Bech Knudsen er Danmark godt med, når det gælder de tekniske aspekter af klimatilpasning – men udfordret når det kommer til at tænke fremsigtet.

“Vi skal træne vores forestillingsevne. Vi kan ikke klimasikre os ud af et stigende vandtryk, men vi kan tilpasse os. Det kræver, at vi forestiller os, hvordan samfundet kan se ud, når vandet både stiger og falder, så vi kan minimere skaderne og undgå at vores beredskab bryder sammen,” forklarer han.

Han peger på, at Danmark med sine 8.700 kilometer kystlinje ikke kan beskytte sig overalt. Derfor må vi som samfund tage stilling til, hvad der skal prioriteres.

“Vi er nødt til at diskutere, hvad vi vil bevare og hvad vi vil give afkald på. Hvad vejer tungest – social værdi, økonomisk værdi, arkitektonisk værdi? Hvad tæller for eksempel som ”kulturarv”? Og hvem definerer det? Det er ikke kun et teknisk spørgsmål, men et værdimæssigt,” siger han.

Holland som advarsel – og inspiration
I Holland har man i årtier arbejdet med flydende huse, kanaler og fleksibel byplanlægning som svar på stigende vandstande. Erfaringerne derfra viser både muligheder og faldgruber.

“Holland fremhæves ofte som et forbillede, men det er samtidig et land, der er blevet dybt afhængigt af et teknisk maskineri, som skal fungere døgnet rundt for at holde landet tørt,” siger han og uddyber:

“Vi kan lære fra Holland at tænke vand som en grundpræmis for politiske beslutninger. Men vi skal ikke kopiere deres model. I stedet bør vi tænke mere holistisk og på vandets præmisser – med byer og landskaber, der kan tåle at blive våde og løbende tilpasses som prognoser bliver til virkelighed”

Kommunerne bliver nøglespillerne
De næste skridt i klimatilpasningen skal tages både lokalt og nationalt, understreger Lasse Bech Knudsen.

“Klimatilpasning sker mellem stat, kommune og borgere. Staten skal finansiere langt mere — og samle både lovgivning og geodata — så kommunerne får bedre rammer for at klimatilpasse. Det er i kommunerne, de fleste konkrete tiltag implementeres, og det er dér, borgerne mærker konsekvenserne,” siger han.

Han efterlyser både langsigtet planlægning og samarbejde på tværs af kommunegrænser.

“Klimatilpasning stopper ikke ved kommunegrænsen. Kommuner omkring Gudenåen, Limfjorden og Vestkysten bliver nødt til at planlægge sammen, hvis løsningerne skal holde. Og vi må turde tænke ud over én valgperiode – de nødvendige løsninger kan tage op til 30-40 år at gennemføre,” siger han.

Når danskerne snart går til kommunalvalg, håber Lasse Bech Knudsen, at klimatilpasning bliver et centralt tema – ikke bare som tekniske anlægsprojekter, men som en samtale om fremtidens samfund.

“Klimatilpasning handler jo i virkeligheden om, hvordan vi gerne vil leve, når stigende vandtryk slår sprækker i vores moderne fortælling om, at vi er et samfund i evig vækst og velstand. Det kræver politisk mod og evnen til at tænke på tværs af tidshorisonter når vi skal vælge, hvordan og på hvilke værdier vi vil bygge vores fremtid. Men jo før vi begynder, desto billigere og inddragende kan omstillingen gøres,” siger han.

---

Kontakt

Lasse Bech Knudsen, ph.d.-studerende
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: lbk@cas.au.dk
Mobil: + 45 2010 0014