Marie Louise Holm Møller havde ingen betænkeligheder, da hun i 2015 søgte ind og blev optaget på en uddannelse, som ingen danske studerende havde taget før. Men det var lidt et tilfælde, at hun fandt vej til den dengang nyoprettede bacheloruddannselse i kognitionsvidenskab.

”Jeg sad og læste om en anden uddannelse på Aarhus Universitets hjemmeside, da jeg opdagede et lille link ude i højre side, hvor der stod ’Cognitive Science’. Jeg har altid været meget interesseret i neurovidenskab og kognitiv psykologi, så på den måde passede det perfekt, at AU netop havde grundlagt en uddannelse i kognitionsvidenskab,” fortæller hun.

Marie Louise Holm Møller var ikke alene om at fatte interesse om faget. Uddannelsen fik fra første færd mange ansøgere. Alle 60 studiepladser blev fyldt op, og karaktergennemsnittet for den adgangsgivende eksamen lå allerede første år på 9,9.

I år fylder uddannelsen 10 år, stadig med vind i sejlene og en adgangskvotient på 10,5.

Ville skabe det, de selv savnede

I årene op til 2015 arbejde en lille håndfuld unge forskere i kulissen på at skabe det fagmiljø, som de selv savnede.

”Vi var nogle stykker, der havde interesse for kognition og neurovidenskab. Vi havde hver især taget nogle snørklede veje igennem AU’s uddannelsesprogram, og vi havde lidt en oplevelse af at være hjemløse,” forklarer Mikkel Wallentin, der havde uddannet sig i kognitiv semiotik.

I dag er han professor ved Kognitionsvidenskab.

Uden for Danmark var kognitionsvidenskab vundet frem, og de så en mulighed for at ride med på bølgen og søge tilladelse til at skabe en uddannelse i dansk kontekst, som skulle samle viden fra bl.a. neurovidenskab, psykologi, datalogi og lingvistik.

Med i firkløveret, som stod bag ansøgningen, var også Joshua Skewes, der havde læst psykologi i Australien og filosofi ved Aarhus Universitet. I dag er han afdelingsleder for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik på 9. år.

”Vi var i en situation, der lignede lidt den, som statskundskab voksede ud af i slutningen af 1960’erne. Dengang var der tre fag – økonomi, sociologi og jura – som blev bundet sammen på en ny måde for at dække et samfundsbehov. Og i dag er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, om statskundskab er relevant,” forklarer Joshua Skewes.

Undersøger menneskelig tænkning

Kognitionsvidenskab beskæftiger sig med at forstå, hvordan processer i hjernen skaber menneskelig adfærd. Uddannelsen bygger på empirisk metode, hvor eksperimenter og statistisk analyse er primære redskaber.

”Noget særligt ved vores uddannelse er, at vores studerende har mulighed for at lave deres egne hjerneskanningsforsøg. Det er ret unikt og kan lade sig gøre, fordi vi har et rigtig godt samarbejde med Health,” fortæller Joshua Skewes.

I sidste ende giver uddannelsen kandidater, som kan bidrage med viden om, hvordan mennesker kommunikerer og træffer beslutninger.

”Når en virksomhed lægger en ny strategi, kan en kandidat fra kognitionsvidenskab tilføre viden om, hvordan den bliver modtaget,” fortæller Joshua Skewes.

Strategisk sigter han som afdelingsleder efter at uddanne kandidater til at varetage tre typer af opgaver: dataanalyse, human factors og customer behavior. (Se faktaboks)

Løftede alle opgaver

De første år med bacheloruddannelsen i Kognitionsvidenskab var intense. Firkløveret - Mikkel Wallentin, Joshua Skewes, Kristian Tylén og Riccardo Fusaroli – som lykkedes med at opnå ministeriets godkendelse, varetog selv alle opgaver.

”Vi var både undervisere, vejledere, tutorer og på en eller anden måde også venner med de studerende i starten, fordi det var så vigtigt for os at skabe et miljø, som det var fedt at være en del af,” fortæller Mikkel Wallentin.

Marie Louise Holm Møller husker også studietiden som noget særligt.

”Det var virkelig fedt at være studerende på Cognitive Science. Fordi vi var den allerførste årgang nogensinde, var der mange ting, vi selv måtte skabe fra bunden. Vi planlagde f.eks. vores egen hyttetur, grundlagde vores egen fredagsbar og samlede en tutorgruppe til at byde årgangen under os velkommen,” fortæller hun.

Hun mærkede også den dedikation, som de fire undervisere lagde for dagen.

”Underviserne var enormt engagerede og dygtige. De var meget investerede, ikke bare i vores faglige udvikling, men også i at sikre et godt miljø uden for undervisningen – f.eks. med optrædener i fredagsbaren,” fortæller hun.

En viral video med betydning

Faget ramte en interesse i tiden, og pionerånden boblede. Mange ideer og initiativer så dagens lys, ofte båret frem af Kristian Tylén. Det var et stort tab, da Kristian gik bort i 2024.

”Kristian var en kapacitet, én af vores store stjerner. Han kunne få alt muligt til at ske. Med ham mistede vi lidt af vores hjerte,” fortæller Joshua Skewes.

Ved siden af sin akademiske karriere var Kristian Tylén også en dygtig musiker. Så da han skrev The Cognitive Science Song og indspillede en musikvideo med sine tre kolleger som statister i bandet, gik den hurtigt viralt. Når man i dag spørger ind til den store søgning mod uddannelsen, er musikvideoen ikke til at komme uden om.

”Jeg er ganske overbevist om, at den havde en betydning. Det ved vi også, fordi mange af de studerende, der kom i de første år, fortalte, at de havde set den,” fortæller Mikkel Wallentin.

At alle studiepladser blev fyldt lige fra begyndelsen, var dog mere end de havde turdet drømme om.

”Vi sad selvfølgelig ikke bare og ventede på, at de studerende skulle komme. Kristian og jeg tog rundt til alle de lokale gymnasier og holdt oplæg om den her nye, spændende uddannelse. Men vi havde ikke forudset, at de studerende ville strømme til på den måde. Det var fantastisk,” fortæller Mikkel Wallentin.

Kandidat var ikke en del af planen

Det var ikke tanken, at Kognitionsvidenskab skulle være andet og mere end en bacheloruddannelse. Men de studerende ville det anderledes.

”De efterspurgte en kandidatuddannelse. Det begyndte vi at kigge på omkring 2017, og i 2019 begyndte de første kandidatstuderende,” fortæller Joshua Skewes.

Med to uddannelser kunne undervisningen ikke længere dækkes ind af fire undervisere. Flere og nye kræfter måtte til, og derfra voksede Kognitionsvidenskab stødt og roligt til de 80 bachelorstuderende og 40 kandidatstuderende, studiet rummer i dag.

”I årenes løb er der er sket en professionalisering. Organisationen er blevet mere strømlinet, og vi har fået skabt en bæredygtig uddannelse,” siger Joshua Skewes.

Får foden ind på arbejdsmarkedet

Efter endt studie lykkes det for langt størstedelen af kandidaterne at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Af de tre dimmitendårgange 2021-2023, der findes data for, er mere end 90 procent af de studerende i job i løbet af det første år.

Marie Louise Holm Møller oplevede, at der var efterspørgsel på profiler fra Kognitionsvidenskab, selv om hun var en del af den allerførste årgang, der blev færdiguddannet.

”Enten havde folk allerede hørt positivt om studiet, eller også syntes de, at det lød super spændende og relevant, når jeg forklarede hvad det gik ud på,” fortæller hun.

Hun endte med at takke ja til et job som konsulent i Human Factors hos virksomheden DesignPsykologi.

”Her bruger jeg viden om menneskets perception og kognition til at designe f.eks. fysiske produkter, apps eller hjemmesider for at sikre et godt menneske-teknologi sammenspil,” forklarer hun.

Overgangen mellem studie og arbejdsliv oplevede Marie Louise Holm Møller som glidende.

”Jeg bruger helt eksplicit den viden om menneskelig perception, kognition og adfærd, som jeg har fået med fra studiet, i mit daglige arbejde.  Dels når jeg underviser på kurser og faciliterer workshops for andre fagprofessionelle om, hvordan man anvender viden om mennesker til at forbedre design, men også i mit konsulentarbejde hvor jeg hjælper forskellige virksomheder med at sikre brugervenligheden af f.eks. et nyt medicinsk apparat.”

Fakta

• Kognitionsvidenskab undersøger tænkning og tænkningens underlæggende processer. Fokus er på at forstå den menneskelige evne til at optage, bearbejde, opbevare og videreformidle informationer.
• Kognitionsvidenskab er en relativt ny uddannelse i Danmark. Den blev udbud første gang i 2015 på Aarhus Universitet.
• Uddannelsen – både bachelor og kandidat - foregår på engelsk.
• Kandidater i kognistionsvidenskab kan indgå i sammenhænge, hvor der kræves færdigheder i forsøgsdesign og statistisk modellering vedrørende menneskelig adfærd. Uddannelsen sigter efter at ramme tre profiler:  
  • Dataanalyse – med kompetencer inden for avanceret statistisk modellering, kan de forklare kompleks menneskelig adfærd. 
  • Human Factors - med indgående viden om, hvordan menneskers opmærksomhed fanges, og hvordan beslutninger træffes, kan de bidrage til at udvikle mere vedkommende og brugbare produkter og salgsmateriale.
  • Consumer Behavior – med viden om, hvordan hjernen opfatter smag, konsistens, lugt, indpakning mv. kan de bidrage til forskning og udvikling i bl.a. fødevareindustrien. 
• Kognitionsvidenskabelige uddannelser findes i dag ved mere end 70 universiteter på verdensplan.

Kontakt

Joshua Skewes
Lektor, afdelingsleder
Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: filjcs@cc.au.dk
Tlf: +4587162653

Mikkel Wallentin
Professor
Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: mikkel@cc.au.dk
Tlf: +4587163186