Madskove skal forbinde natur, demokrati og biodiversitet
Et nyt tværfagligt forskningsprojekt, ledet af professor i antropologi Heather Anne Swanson og støttet af VELUX FONDEN, skal undersøge, hvordan madskove kan styrke borgerdeltagelse, handlekraft og biodiversitet i fremtidens danske skovrejsning.
Hvad er skovrejsning?
Skovrejsning betyder at plante ny skov på arealer, hvor der tidligere ikke har været skov. Det kan ske for at binde CO₂, beskytte grundvandet, fremme biodiversitet eller skabe rekreative områder.
Baggrund: Den danske regering har som mål at rejse 250.000 hektar ny skov inden 2045 som led i Den Grønne Trepart.
Traditionelt fokus: Skovrejsning har primært været drevet af miljø- og klimamål – men ofte uden større borgerinddragelse.
Nyt perspektiv: Projektet ”Demokratisk bæredygtighed i skovrejsning” undersøger, hvordan lokale fællesskaber og deltagelsesprocesser kan blive en integreret del af fremtidens skovrejsning, så den ikke kun bliver grøn, men også demokratisk bæredygtig.
I en madskov vokser træer, buske og urter side om side i flere lag – ligesom i naturens egne økosystemer. Her kan mennesker høste frugt, bær og urter, samtidig med at skoven binder CO₂ og bliver et levested for dyr og insekter.
Nu skal forskere ved Aarhus Universitet sammen med Klimatorium, Danmarks internationale klimacenter - undersøge, om madskove også kan fungere som laboratorier for demokratisk bæredygtighed – steder, hvor lokale borgere får reel indflydelse på naturens udformning.
Hvordan kan vi rejse skove, der ikke kun binder CO₂ og gavner biodiversiteten, men også styrker fællesskaber, lokalt ejerskab og forbindelse til naturen? Det spørgsmål står centralt i projektet ”Demokratisk bæredygtighed i skovrejsning: Kan madskove øge deltagelse, handlekraft og biodiversitet?”, som netop har modtaget 5,5 mio. kr. fra VELUX FONDEN.
“Vi taler meget om grøn omstilling som et spørgsmål om teknologi og politik, men mindre om de relationer, mennesker har til naturen. Med dette projekt vil vi udforske, hvordan nye former for naturbaserede løsninger – som madskove – også kan styrke vores demokratiske fællesskab,” siger professor i antropologi og projektleder, Heather Anne Swanson.
For Klimatorium, som arbejder med innovative klima-, vand- og naturløsninger, er det oplagt at deltage i projektet, da netop inddragelse af civilbefolkningen er helt centralt i Klimatoriums arbejdsmetode, den såkaldte ”Quadruple-Helix metode”, siger Sarah Lund, bæredygtighedschef.
I projektet skal forskere fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Klimatorium, Himmelbjerggaarden og Lemvig Vand, teste nye modeller for demokratisk deltagelse i skovrejsning gennem etableringen af to madskove i Lemvig og Silkeborg.
“Madskove er spændende, fordi de forener mange lag af bæredygtighed. De producerer fødevarer, binder CO₂ og skaber levesteder for dyr – men de kan også være steder, hvor mennesker lærer at samarbejde og forbinde sig med naturen. Det er i den forening af økologi og fællesskab, at vi ser et stort potentiale,” siger Heather Anne Swanson.
Forskning på tværs af fakulteter og sektorer
Projektet samler forskere på tværs af fakulteter og sektorer i et tæt samarbejde, der også involverer lokale aktører og borgere.
- Ph.d.-studerende Mika Thorsgaard står i spidsen for udvikling og afprøvning af deltagelsesbaserede workshops og evalueringsaktiviteter.
- Professor Toke Høye (Ecoscience) leder biodiversitetsovervågning og citizen science-elementer.
- Professor Jonas Lysgaard (DPU) bidrager som medvejleder og ekspert i bæredygtighedsuddannelse og deltagerorienterede metoder.
- Bæredygtighedschef Sarah Lund (Klimatorium) bidrager med erfaring og data fra andre projekter inden for natur- og klimaløsninger, samt formidling såvel nationalt og internationalt.
“Tværfagligheden er afgørende. Vi ønsker at kombinere naturvidenskabelig viden om biodiversitet med humanistisk og pædagogisk indsigt i, hvordan mennesker lærer, samarbejder og engagerer sig. Det er dér, nye former for grøn innovation kan opstå,” siger Heather Anne Swanson.
Borgerinddragelse og biodiversitet
Projektet udspringer af en idé udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Klimatorium og lokale aktører, efter ph.d.-studerende Mika Thorsgaard deltog i Klimatopmødet, som Klimatorium afholder årligt for at forene viden og handling.
Resultaterne skal bruges til at udvikle en brugermanual, der viser, hvordan demokratisk bæredygtighed kan indarbejdes i skovrejsningsplaner og naturforvaltning generelt. Manualen skal gøre det muligt at skalere modellen til andre sammenhænge, hvor natur og lokalsamfund mødes.
Projektet handler ikke kun om at plante træer, men om at finde nye måder at være sammen på. Når borgere og forskere udvikler naturprojekter side om side, opstår der læring og tillid – to ting, der er lige så vigtige som biodiversitet, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.
“Vi vil undersøge, hvordan borgerinddragelse og biodiversitet kan gå hånd i hånd – og hvordan mennesker får større handlekraft, når de selv tager del i at skabe grønne forandringer,” siger Heather Anne Swanson.
Projektets resultater vil blive formidlet til danske og europæiske beslutningstagere gennem Klimatorium og The Kitchen – AU’s innovationshub, blandt andet via møder, oplæg og politiske anbefalinger
Kontakt
Heather Anne Swanson, professor
Center for Miljøhumaniora
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: ikshswanson@cas.au.dk
Mobil: +45 2014 5994