De nye bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond er netop blevet offentliggjort. Forskningsfonden uddeler de største bevillinger til fri forskning i Danmark, og i år er der givet 24 millioner til nye forskningsprojekter ved Arts.

Årets projekter

Lisbet Tarp

Institut for Kommunikation og Kultur - Kunsthistorie  

Projekttitel: Digital Art History: Rediscovering the Painting

Man investerer i disse år massivt i teknologi til at håndtere, bearbejde og udnytte de store mængder af visuel data, som det er blevet muligt at lagre og tilgå. Digitale redskaber gør det muligt at analysere og visualisere billeder på nye måder bl.a. ved brug af kunstig intelligens, således at oplevelsen af både det enkelte billede og dets visuelle relationer til andre billeder bliver udvidet og udfordret. 

Den kunsthistoriske fagtradition har et stort potentiale i forhold til at justere, kvalificere og udvikle teori og metoder i forhold til visuelle fænomener i det digitale humaniora. Projektet bidrager til feltet Digital Art History ved at udvikle og nuancere billedanalytiske metoder, billedteori og -begreber i forhold til digitalt baserede visualiseringer af malerier.

Maleriet har historisk set været omdrejningspunkt for teoriudvikling, og projektets teoretiske og empiriske undersøgelser tager udgangspunkt i maleriet, da dets iboende spænding mellem materialitet/illusion og væren/repræsentation bliver sat på spidsen i de digitale bearbejdninger. De digitale visualiseringer af maleriet re-aktualiserer dermed fundamentale kunsthistoriske problemstillinger som forholdet mellem betragter og værk, original og kopi samt definitionen af maleriet som genre.

Projektet bidrager til, at den kunsthistoriske fagtradition bliver inddraget aktivt i at forme de teknologiske redskaber, at stille spørgsmål og at angive retninger.

Bevillingsstørrelse: 

Institut for Kommunikation og Kultur - Tysk

Projekttitel: Amager Dutch: Reinstating a Unique Minority Language in Danish History

I 2021 er det 500 år siden, at hollandske kolonister slog sig ned på Amager efter officiel indbydelse fra kong Christian II. Denne begivenhed markerer begyndelsen på et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på sproglig og social integration i danmarkshistorien. På dansk grund udviklede kolonisterne snart deres eget unikke sprog, amagerhollandsk, som de fortsatte med at benytte internt i over 300 år, hvilket overgår de fleste andre indvandrersprogs levetid. Trods denne bemærkelsesværdige tilblivelseshistorie har hidtidig forskning i amagerhollandsks sproglige egenart været ret beskeden, ligesom spørgsmålet om sprogets lange levetid endnu står ubesvaret hen.

Formålet med nærværende projekt er at gennemføre en undersøgelse af amagerhollandsk med fokus på sproget dels i sociolingvistisk belysning, dels i mere snæver lingvistisk optik. Med digitale hjælpemidler vil projektet tillige fastlægge amagerhollandsks forhold til andre germanske sprog (nedertysk, nederlandsk og dansk) og identificere sprogkontakten mellem amagerhollandsk og majoritetssproget dansk. Ud fra disse data vil den sociolingvistiske del af undersøgelsen udforske en særlig religiøs/liturgisk variant af amagerhollandsk samt omfanget af den opbakning, som denne havde hos de danske myndigheder og i det amagerhollandske samfunds egne institutioner. Projektet søger på denne måde at belyse spørgsmålet omkring amagerhollandsks lange levetid og den særlige rolle, som det har spillet som immigrantsprog i danmarkshistorie.

Bevillingsstørrelse: 

Mikkel Thelle
Institut for Kultur og Samfund - Historie

Projekttitel: Entangled fluid cities: material politics of urban water, Copenhagen 1860-1975

Projektet vil vise, hvordan der gennem det 20 århundrede er opbygget en kultur omkring vand, som blandt andet tager for givet, at vi har brug for 2-300 liter vand i døgnet for at leve et normalt liv. Projektet foreslår, at denne kultur er opbygget gennem en række "vandregimer", og undersøger to sådanne regimer, der grundlæggende har skabt den moderne bys forhold til vand. De afgrænses til et "liberalt regime" og et "velfærdsregime", der dækker årtierne omkring 1900, henholdsvis omkring Anden Verdenskrig. I undersøgelsen af disse regimer ser vi på samspillet mellem teknologier, herunder "mikroteknologier" på grænsen mellem hverdag og netværk (W.C, badekar, vaskemaskiner, svømmehaller); vi inddrager praksisser omkring vand i hjemmet og offentligt (badning, vask, vanding osv.), og endelig de forestillinger og normer, som vand blev omdrejningspunkt for (renlighed, hygiejne, sundhed). Videre har projektet den hypotese, at vandkulturen gennem de forskellige hydroregimer påvirkede medborgerskab og social distinktion i byen, et forhold vi kalder materiel politik.

Bevillingsstørrelse: 

Jakob Steensig

Institut for Kommunikation og Kultur - Lingvistik

Projekttitel: Grammar in Everyday life (GEL) - How people ask questions, negotiate participation and tell others what to do in Danish everyday interaction

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Men alle sprogbeskrivelser og grammatikker har hidtil beskrevet sproget, som det er, når man skriver det ned eller forestiller sig det. Dette er et problem, når man f.eks. skal undervise udlændinge i at begå sig i samtaler eller vurdere børns talesprog. Hvis man kun har skriftsproget at sammenligne med, bliver sproget kunstigt, og de voksne bedømmer børnene forkert. Vores forskningsenhed, DanTIN, er ved at opbygge en fuldstændig grammatik for dansk samtalesprog ud fra optagelser af dagligdags samtaler, som vi har indsamlet gennem en årrække. Det projekt vi her søger om, "Hverdagsgrammatik - Hvordan folk stiller spørgsmål”, inviterer til samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion, er et vigtigt skridt på vejen mod den fuldstændige grammatik. Det beskriver, hvordan danske samtaledeltagere laver spørgsmål, hvordan de sikrer sig, at deres samtalepartnere er med på, hvad de siger, og hvordan man i samtaler beder om noget eller beordrer andre til at gøre noget. Projektet vil ikke blot levere forskningsresultater til internationale tidsskrifter, det vil også bidrage til grammatiske beskrivelser på samtalegrammatik.dk, henvendt til mennesker uden specialistviden, og det vil blive brugt til at udarbejde undervisningsmateriale om dansk samtalegrammatik.

Bevillingsstørrelse: 

Laura McAtackney
Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier

Projekttitel: Enduring Materialities of Colonialism (EMoC): temporality, spatiality and memory on St Croix, USVI

'Enduring Materialities of Colonialism' (Vedvarende materialer af kolonialisme) er et forskningsprojekt, der vil undersøge den danske fortid på den danske vestindiske ø St Croix, herunder hvordan den fortsat eksisterer på øen i dag. I samarbejde med arkæologer, historikere, museumsinspektør, kulturarvsledere og offentligheden vil dette projekt undersøge de mange materialer i den danske periode, der er meget mærkbare - og også skjult - på St Croix. Vi ved meget om de danske vestindere fra arkiverne i København, men vi ved mindre om, livet i de  over 200 plantager, to store forter, mange religiøse missioner og dusinvis af byer og landsbyer, og hvordan fortiden fortsætter med at forme folks liv nu . Dette projekt har til formål ikke kun at forstå, hvad der skete i fortiden, men også hvordan dette fortsætter i nutiden, og hvordan vi bedre kan forstå dansk kolonialismes indflydelse i Danmark i dag.

Bevillingsstørrelse: 

Gritt Bykærholm Nielsen

DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Pædagogisk Antropologi

Projekttitel: Fighting for e/quality: Comparative ethnographies of new student movements

Historien har vist, at studenterbevægelser kan afføde store ændringer i den måde, hvorpå viden og uddannelse forstås på universitetet. I de senere år har en ny bevægelse taget form, især i USA og Storbritannien men i stigende grad også i Danmark. Med ambitionen om at gøre videregående uddannelse mere mangfoldig og socialt retfærdig kæmper studerende for, at universitetet skal være et ’safe space’, fri for diskrimination og chikane; de ønsker ’trigger warnings’ i undervisningen, der indikerer når sensitive emner berøres; de ’no-platformer’ og forhindrer udefrakommende talere på universitetet, hvis budskaber de finder diskriminerende. Og gennem systematisk gennemlæsning af pensum sætter de fokus på problematiske reproduktioner af særlige former for (hvid, maskulin, vestlig) viden. Kritikere mener, de studerendes aktioner er en trussel mod ytringsfriheden og den akademiske frihed. De ser dem som ’snowflakes’, der alt for let føler sig krænkede, og som, i modsætning til 1968-generationen, ønsker at autoriteter laver regelsæt for adfærden på universitetet. Der mangler imidlertid empirisk forskning om emnet. Med afsæt i tre komparative og etnografisk-baserede studier på universiteter i USA, Storbritannien og Denmark, søger dette forskningsprojekt at opnå større viden om de nye studenterbevægelser, deres argumenter og handlinger og deres indflydelse på, hvordan universitetet som et sted for (akademisk) debat og videns-produktion skal forstås og praktiseres.

Bevillingsstørrelse: 

4.941.410