Danmark ansætter sammenlignet med andre europæiske lande mange praktikanter fra andre lande i landbruget. Med tal fra Styrelsens for Arbejdsmarked of Rekrutterings database kan man regne sig frem til, at fultidspersoner med udenlandsk statsborgerskab i maj 2024 udgjorde 38% af det samlede antal fuldtidspersoner, som er beskæftigede i branchegruppen ”landbrug, skovbrug og fiskeri”. De fleste migranter ansat i landbruget er fra Ukraine og Rumænien. Men siden Ruslands invasion af Ukraine er danske landmænd også begyndt at ansætte praktikanter fra  lande som Vietnam, Uganda, Indien og Tanzania.

Projektet hedder "Migranters sikkerhed i landbruget" og er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. MANTRA har stået i spidsen for projektet sammen med landbrugsforskningsvirksomheden SEGES Innovation.

”Vi har i projektet undersøgt såvel ejerlandmænds, som danske og internationale arbejderes sikkerhedspraksis på danske landbrug. I forbindelse med projektet har vi gennemført 67 interviews med migranter, arbejdsgivere og interesseorganisationer og identificeret to hovedproblematikker,” fortæller Johanne Korsdal, projektleder på MANTRA.

”Det vi på baggrund af vores undersøgelser kan konkludere er, at migranter står over for særlige sikkerhedsudfordringer i landbruget, og at arbejdsgivere og ledere har kommunikative og ledelsesmæssige udfordringer. Udfordringerne kan påvirke sikkerheden,” fortæller Astrid Stampe Lovelady, forskningsprojektleder tilknyttet både Aarhus Universitet og SEGES Innovation.

Sikkerhedsudfordringer påvirker både arbejdsgivere og migranter
Studiet peger på, at migranternes udfordringer primært skyldes sproglige barrierer, kulturelle forskelle, nogle gange prekære forhold samt manglende kendskab til danske sikkerhedsprocedurer. Der er i øjeblikket mangel på systematiske initiativer, som effektivt formidler sikkerheds- og arbejdsmiljøregler til migranterne.

Ligeledes kan arbejdsgivere og ledere opleve problemer med at motivere migranter til at følge sikkerhedsforanstaltninger. Ifølge projektet er dette ofte et resultat af manglende tværkulturelle ledelseskompetencer og viden om de ansattes baggrunde.

Ny sikkerhedskalender som løsning
For at imødekomme de kommunikative udfordringer har projektet udviklet en sikkerhedskalender i samarbejde med migranter og landbrugsvirksomheder. Kalenderen, der fokuserer på kvægbrug, har 12 temaer – ét for hver måned – med diskussionsspørgsmål og videomateriale tilgængeligt via QR-koder. Den kan potentielt bruges som en model for andre landbrug og industrier, der beskæftiger mange migranter. Derudover kommer projektet med seks anbefalinger til at styrke sikkerhed i landbruget

Seks anbefalinger, der skal styrke sikkerheden for migranter i landbruget:

1. Systematisk introduktion til sikkerhed – Et obligatorisk kursus for alle migranter, der kommer til dansk landbrug, kan sikre, at alle har den nødvendige viden om sikkerhedsreglerne.
2. Bedre samarbejde på tværs af landbrugets værdikæde – En fælles indsats mellem landbrugets aktører kan forbedre sikkerhedsstandarder.
3. Øget synlighed af online værktøjer – Bedre tilgængelighed af arbejdsmiljømateriale via fx mobilapplikationer.
4. Fokus på internationalisering – Med øget rekruttering fra især afrikanske og asiatiske lande som Vietnam og Uganda bør der tages højde for potentielt nye arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer.
5. Involvering af nøglepersoner – Ejerledernes ægtefæller og den yngre generation kan spille en aktiv rolle i forebyggelsesindsatsen.
6. Arbejdsmiljø som en del af faglig stolthed – Sikkerhed bør indlejres i landbrugets transformation mod øget bæredygtighed.

For yderligere information, læs rapporten Migranters sikkerhed i dansk landbrug
 

---

Kontakt

Johanne Korsdal Sørensen, projektleder
MANTRA
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: jks@cas.au.dk
Mobil: 2130 1787

Astrid Stampe Lovelady, Specialkonsulent
Arbejdsmiljø
Ledelse & Økonomi, Innovation
SEGES Innovation P/S
Mobil: +45 2464 4736
Mail: assl@seges.dk