Der er frihed på vej til den danske folkeskole. Lige før påske vedtog folkeskoleforligskredsen en ’Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse’. Her bliver bolden givet op til et comeback for lærernes og pædagogernes professionelle dømmekraft efter en årrække med bindende læringsmål og stram styring ude- og oppefra.

Featureartiklen ’Drømmen om de frisatte professionelle’ tuner ind på, hvad den nye frihedsdagsorden indebærer. Professor emeritus Lars Qvortrup fortæller om dømmekraftens arkæologiske lag, og hvad dømmekraft er i dag. Professor Ning de Coninck-Smith tager os med på en tur gennem skolehistorien: Alt var ikke bedre i gamle dage, og når vi i dag ønsker lærere med større autoritet, må vi ikke glemme de skræmmende spor fra lektor Blomme og hans autoritære ligesindede. Fra Stochholms Universitet har vi talt med professor Wieland Wermke. Han har sammenlignet skolereformer i bl.a. Finland og Sverige, men hans konklusioner er også aktuelle i Danmark: Autonomi kan være en fælde, og bureaukrati kan paradoksalt nok give mere frihed.

Evnen til med fantasien at forestille sig alt muligt er en uadskillelig del af vores dømmekraft, fortæller lektor Ditte Winther-Lindqvist og lektor Steen Nepper Larsen i ’Husk at tage fantasien med på arbejde’. Pædagoger bruger fantasien, når de giver professionel omsorg, og lærerne bruger den, når de sammen med eleverne eksperimenterer med nye måder at forstå tingene på.

Dømmekraft kommer ikke ud af det blå, men bliver til i professionelle fællesskaber og på baggrund af viden og indsigt fra blandt andet test. I ’Nu skal dømmekraften stå sin prøve’ giver lektor Christian Christrup Kjeldsen og lektor Kristine Bagge Kousholt deres bud på, hvordan nationale test og internationale undersøgelser som PISA, PIRLS og TIMSS er med til at forme dømmekraften på godt og ondt.
 
Den nye aftale om folkeskolen vil tynde gevaldigt ud i de bindende læringsmål. Men betyder det også, at lærerne ikke længere vil binde sig til bestemte læremidler? I ’Kunsten at vælge middel uden mål’ svarer lektor Kristine Kabel og lektor Lars Emmerik Damgaard Knudsen på, hvad de forstår ved didaktisk dømmekraft, og hvad det egentlig er, der former lærernes frihed.

Når det drejer sig om at løse udfordringer med trivsel og inklusion i skolen, er det ikke nok at sætte lærerne fri. Udfordringerne er som et sammenfiltret garnnøgle. Løser man en knude op ét sted, dukker der nye op andre steder. Frisættelse af skolerne bør give bedre betingelser for at skabe nye former for samarbejde med PPR og andre professionelle omkring skolen, lyder det fra lektor Dorte Kousholt og lektor Lotte Hedegaard-Sørensen i ’Giv plads til at udvikle samarbejdet om børns trivsel’.
 
I podcasten `Hvad læreren kan lære af lægen’ diskuterer institutleder Claus Holm og lektor Lars Thorup Larsen dømmekraft i to forskellige professioner: hvad er lighederne og forskellene mellem lægens og lærerens professionelle dømmekraft og autoritet, og kan de lære noget af hinanden?

Den aktuelle politiske frisættelsesretorik opgraderer den professionelle dømmekraft til en slags superkraft, skriver Claus Holm i lederen ’Frisættelsen af institutionerne er for meget af det gode’. Men dømmekraft må balanceres med styring, og som pædagog og lærer gør man klogt i at kræve regler, rammer og rutiner. Ellers bliver det lokale ansvar for stort, og friheden en belastning.

Uden for tema

---

Det gør en positiv forskel, når dagplejere i fællesskab reflekterer og udvikler deres hverdagspraksis, fortæller professor emerita Bente Jensen i ’Læringsfællesskaber for dagplejere virker i hverdagen’. Artiklen handler om hendes seneste forskningsprojekt, men giver også et portræt af en lang forskerkarriere med bekæmpelse af social ulighed som det centrale omdrejningspunkt.

Social ulighed er også emnet for kommentaren. Selvom den sociale ulighed først ses i skolen, er det ikke her, årsagen til den skal findes, skriver postdoc Simon Skovgaard Jensen i ’Skaber eller mindsker skolen den sociale ulighed?’, hvor han diskuterer to forskellige perspektiver på social ulighed.

Endelig kan du som altid finde inspiration i sektionen ’Har du læst?’, hvor Asterisk giver et overblik over nye bøger og tidsskrifter, som forskere fra DPU har skrevet eller bidraget til.