I artiklerne undersøger vi den demokratiske samtale, skole-hjem-samtalen, klasserumsdialogen og samtalen mellem professionelle om børns trivsel – og vi undersøger, hvordan vi kan finde ro til at lytte til alle disse samtaler.

Vi taler helst med dem, vi er enige med – alt imens vi mister evnen til at lytte til andres argumenter. Det skaber polarisering, og det er dårligt nyt for demokratiet, konstaterer Jonas Lieberkind og Vincent F. Hendricks, der i featureartiklen giver deres bud på, hvordan skolen kan komme den demokratiske samtale til undsætning.

Den pædagogiske samtale er nemlig central for al undervisning og dannelse. Men hvordan adskiller samtalen sig fra andre kommunikationsformer, og hvad gør den ved lærerens autoritet? I artiklen Det fælles bedste zoomer Asger Sørensen og Ove Korsgaard ind på samtalens væsen og dens muligheder i dag.

Skole/hjem-samtalen har til gengæld brug for en nedtoning, lyder det fra Karen Ida Dannesboe, der sammen med Hanne Knudsen problematiserer, at ansvaret i skole-hjem-samtalen skrider. Det gør det bl.a. fordi både forventninger til og grænser for forældreinvolvering er uklare.

Samtaler kræver ro – at vi lytter og lader hinanden komme til orde. Desværre har roen svære vilkår i den danske folkeskole. Men med mindfulness på skemaet og sænkede skuldre kan lærerne facilitere både indre og ydre ro for eleverne. Lotte Hedegaard-Sørensen og Nis Langer Primdahl baner i denne artikel vej for et mere roligt klasserum.

Klasserummet er også omdrejningspunkt i interviewet med den norske professor Olga Dysthe. Med afsæt i sit begreb ’det flerstemmige klasserum’ forklarer hun, hvordan klasserumsdialogen kan være nøglen til børn og unges læring og trivsel. Det kræver bl.a., at vi gør undervisningen mindre digital, og at lærerne bliver klædt bedre på til at facilitere dialogen.

Også den tværprofessionelle samtale om børn og unges trivsel har brug for nytænkning, lyder det fra Dorte Kousholt, der giver indblik i de svære betingelser for PPR-samtalen og anbefaler et skift i fokus fra den enkeltes udfordringer til også at se på elevens deltagelsesmuligheder i klasserummet.

Samtaleskolens opgave stiller sig i dag umiddelbart sværere end tidligere, fordi samfundet er blevet mere heterogent, og samtalen tilsyneladende forstummer, når uenighederne bliver for store. Det er en pædagogisk udfordring, som kan udvikle sig til et demokratisk problem. At sige nej til samtalen er derfor ikke en mulighed, skriver Claus Holm i lederen.

I ’Spot på ny forskning’ dykker vi sammen med Lars Geer Hammershøj ned i begrebet militær professionsdannelse: Hvad vil det sige at være en god soldat anno 2025? Og hvordan giver det mening i en tid, hvor Danmark opruster, og forsvaret er til konstant debat?

Vi skal blive bedre til at forstå, hvad der er på spil for de unge, når de vælger ungdomsuddannelse, skriver Tine Brøndum i kommentaren. For de unges uddannelsesvalg handler ikke kun om fremtidige karrieredrømme, men i høj grad også om sociale dynamikker og anerkendelse.

Og som altid giver vi et overblik over de nyeste bogudgivelser fra DPU-forskere.

God læselyst!

Asterisk-redaktionen