Aarhus Universitets segl

Nyt Asterisk: Uddannelse i truslernes tid

Uro, skærme, inklusion, mistrivsel, lærermangel, læringskrise og truet akademisk frihed. Det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk dykker ned i de kriser, der truer skolen og hele uddannelsessystemet. Hvad bunder kriserne i, hvad er der på spil? Og nok så vigtigt: hvad gør vi ved dem?

Illustration: Morten Voigt

Læs eller lyt til alle artikler >


Asterisk er DPU, Aarhus Universitets digitale magasin, der udkommer fire gange om året. Magasinet formidler forskning om pædagogik og uddannelse og forsøger at foregribe og gå dybere ned i aktuelle temaer og diskussioner på området.

Få nyhedsmail, når Asterisk udkommer >

Hvis vi vil forstå skolens krise og finde holdbare løsninger, må vi være tålmodige og have blik for helhedenog opdatere trusselsbilledet med internationalt udsyn og historisk perspektiv. Sådan lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen og Ning de Coninck-Smith i artiklen Folkeskolen i frit fald.

Skærme er velkomne i undervisningen – men brug dem med omtanke, lyder opfordringen fra Elisa Nadire Caeli og Andreas Lieberoth i denne artikel. De understreger, at teknologien i form af computere, tablets og mobiltelefoner kun skal have en plads i skolen, når de har et didaktisk formål, og når både lærere og elever reflekterer over, hvordan de bruger dem.

Lærerne er blevet til ’Det forsvundne folk’, som i stigende grad forlader professionen. Det er et alvorligt samfundsproblem – uden lærere, ingen skole. Men vi kan, ifølge Helle Plauborg og Justine Grønbæk Pors, løse problemet ved at lytte til de lærere, der trives i jobbet. Vi skal bruge deres gejst og historie til at finde nye veje til rekruttering og fastholdelse.

Nye veje får vi også belyst i interviewet med de to toneangivende professorer Andy Hargreaves og Dennis Shirley. De har i et omfattende forskningsprojekt undersøgt, hvordan skolen kan modarbejde polarisering i samfundet. Her sætter de identitet i centrum for inklusionen.

Katja Brøgger forklarer, hvordan geopolitisk magt i krisetider presser forskningsfriheden og trykprøver demokratiet. Også pædagogisk er universitetet presset, fortæller Søren Smedegaard i denne artikel, der giver en status på den akademiske frihed anno 2025.

Kriser, tendenser og ideer i samfundet har behov for modvægt. Den modvægt skal komme fra det, Claus Holm i sin leder kalder ’en konservativ skole’ – en skole, der blandt andet skal lære eleverne at møde teknologien i det moderne, digitaliserede samfund med kritisk sans.

Artikler uden for tema

Faglige mål kan være meningsfulde ledestjerner for eleverne, og samtidig kan tydeliggørelsen af målene fungere som et didaktisk greb for læreren. Sådan lyder det fra Tomas Højgaard i denne artikel, der sætter spot på hans netop afsluttede forskningsprojekt om meningsfuld målstyret matematikundervisning.

I kommentaren skriver lektor Laura Gilliam om de mange minoritetsdanske unge, der klarer sig bedre i uddannelsessystemet end tidligere. Hun har sammen med sit forskningsteam igangsat et nyt stort forskningsprojekt med fokus på de unges erfaringer med og ambitioner om videregående uddannelse.