Danmarks Grundforskningsfond har indbudt Institut for Kommunikation og Kultur til forhandlinger om etablering af et center med en bevilling på 38 millioner kroner over seks år. Planen er, at grundforskningscentret placeres i Nobelparken, og det vil være bemandet med omkring tyve medarbejdere fra foråret 2025.

Her skal danske og internationale forskere med baggrund i blandt andet computerlingvistik, kognitionsforskning, litteraturvidenskab og uddannelsesvidenskab arbejde sammen på tværs for at blive klogere på forholdet mellem kunstig intelligens og tekstkultur.   

”Et bredt spektrum af fagligheder på Aarhus Universitet har grebet denne udfordring og vist, at de gerne vil arbejde sammen. Det er meget glædeligt, at Danmarks Grundforskningsfond vælger at støtte dette, så vi får både opbakning og arbejdsro til at konfrontere de mange udfordringer, der kommer i årene fremover,” fortæller Mads Rosendahl Thomsen.

Muligheder og farer

Kunstig intelligens og særligt generativ kunstig intelligens, som er en form for kunstig intelligens, der kan danne tekst, billeder og forskelligt indhold ud fra data, rummer både muligheder og farer. Blandt andet, fordi det berører den måde, vi får informationer på og søger og bearbejder viden, forklarer Mads Rosendahl Thomsen og Rebekah Baglini.

Det har betydning for vores tekstkultur, som er kritisk infrastruktur, der gennemsyrer os og samfundet, og derfor er der behov for forskning på området, mener de. 

”Der er mange risikomomenter. Det vil for eksempel blive lettere at producere misinformation, og vi risikerer at blive dårligere til selv at skrive,” pointerer Mads Rosendahl Thomsen og nævner, at sprogmodeller kan blive trænet på data, som gør, at vi bliver tilbudt indhold af kunstig intelligens, der ikke afspejler det danske samfunds værdier bredt set.

Han kommer med et eksempel, som de fleste af os nok har hørt tidligere, hvor en sprogmodel svarer meget udansk på det i danske øjne ret uskyldige spørgsmål: ”Kan man stille en barnevogn foran en café?” Den oprindelige ChatGPT sagde nej, det må du endelig ikke gøre. Senere modeller er vist blevet bedre, men i et globalt perspektiv er der rigtig mange, der ikke føler, at det der kommer ud af sprogmodellerne er på linje (eller i tråd) med deres virkelighedsopfattelse,” siger Mads Rosendahl Thomsen. 

Rebekah Baglini tilføjer, at det er vigtigt at have en national sprogmodel for at tage højde for kulturelle forskelle:

”Jeg mener, at det er meget vigtigt af flere grunde at prioritere en dansk sprogmodel som en del af en national infrastruktur. For det første kan vi sikre mere kulturel og værdimæssig tilpasning til en bestemt kulturel kontekst. Vi kan også have fuldstændig gennemsigtighed om, hvor træningsdataene kommer fra.”

Generativ kunstig intelligens rummer også mange muligheder, og Mads Rosendahl Thomsen nævner nogle enkelte eksempler såsom automatiseringsopgaver, effektiv informationssøgning og helt konkret muligheder for at hjælpe folk, der har svært ved at skrive.

Et interdisciplinært center

En af opgaverne for TEXT bliver at udvikle værktøjer til at minimere de risici, kunstig intelligens rummer, og i stedet styre i retning af mulighederne. Det skal foregå i et tværdisciplinært samarbejde mellem både danske og internationale forskere.

”Vi kan kun yde et positivt bidrag til samfundet, hvis vi arbejder sammen på tværs af discipliner omkring de mange facetter som tekstkultur rummer,” pointerer Mads Rosendahl Thomsen.

I første omgang skal forskerne på TEXT blandt andet undersøge forholdet mellem kreativitet og professionel skrivning, forklarer Rebekah Brita Baglini.

“Håbet for dette delprojekt er, at det på en måde lægger et fundament for nogle af de andre projekter med hensyn til at definere, hvad det vil sige for en sprogmodel at være kreativ? Vi er også nødt til at stille spørgsmålet, hvad det vil sige for et menneske at være kreativ, og se, om de ting stemmer overens, og i hvor høj grad store sprogmodeller synes at hjælpe eller give mulighed for det,“ fortæller hun.

TEXT har blandt andet allieret sig med det retoriske rådgivningsfirma Rhetor, der også forholder sig til at professionel skrivning bliver påvirket af ny teknologi, og It-vest, et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, som har et stort netværk at trække på.

Tekst er også teknologi

Ifølge Mads Rosendahl Thomsen kan det ikke overvurderes, hvor vigtig tekstkultur er for vores samfund, simpelthen fordi tekst igennem historiens løb har bidraget til at organisere samfund, religioner, læring og uddannelse.

”Den måde, vi reflekterer over os selv, er præget af den måde, vi har haft et forhold til sprog, som er bygget op gennem tekst. Det er gennem tekst, at vi har en teknologi, der gør det muligt at være mere sofistikeret, end hvis vi kun havde en oral kultur. Det er særdeles betydningsfuldt for et samfund. Det er lidt ligesom luften, vi indånder. I det øjeblik, den bliver anderledes, så er det, man bliver opmærksom,” siger han.

Det er Rebekah Baglini enig i. Hun forstår tekst som teknologi, der ikke skal tages for givet.

”Tekst er ikke kun infrastruktur, men tekst er i sig selv en teknologi. Som lingvist har jeg arbejdet med sprog, der ikke havde en skriftkultur. Det er selvfølgelig ikke store globale sprog, men det er ikke givet, at vi har en skriftlig form af et sprog.” udtaler hun.

Mads Rosendahl Thomsen mener, der er et før og efter kunstig intelligens blev en del af vores tekstkultur.

”Hvis jeg skulle have fortalt om ideen til Danmarks Grundforskningsfond for tre år siden, så skulle jeg have brugt lidt mere tid på at forklare, hvorfor store sprogmodeller og generativ kunstig intelligens kunne være interessant. Nu er det jo åbenlyst, at det bliver brugt utrolig meget. Det er irreversibelt, for vi kommer ikke tilbage til før sprogmodellerne. Jeg synes virkelig, der er et markant før og efter, og det skal vi udforske.”

Om Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond oprettet af Folketinget i 1991

Danmarks Grundforskningsfond finansierer fremragende grundforskning på højeste internationale niveau inden for alle forskningsområder for at styrke udviklingen af ​​dansk forskning

Læs mere her: https://dg.dk

Kontakt

Mads Rosendahl Thomsen, professor litteraturhistorie
Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: madsrt@cc.au.dk 
Telefon: +45 31141419

Rebekah Brita Baglini, lektor lingvistik
Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik
Institut for Kommunikation og Kultur
Aarhus Universitet
Mail: rbkh@cc.au.dk